Musikkens fingersprog

Det musikalske skriftsprog halter noget efter det almindelige skriftsprog, både i tid og i udbredelse. Lige fra begyndelsen af den vestlige musikalske notation har man brugt hånd og fingre til at indikere toner (den guidoniske hånd mm.).

Der er spændende perspektiver i at ane en basis for et universelt og dybt funderet musikalsk sprog i de muligheder overtonesang byder på. Overtonerne fletter vigtige elementer af sproget (fonetik), musikken (intervaller) og … matematik: Hvert primtal inkarnerer en ny tonal funktion gennem overtonerækken. De tre felter deler en fælles og meget dyb kilde, som vi kan kontakte gennem vores praksis.

De overtoner som uden ekstrem øvepraksis er inden for rækkevide af overtonesangere er nr. 3-12. Dygtige sangere når helt op til 4. oktav: nr. 16. Musikkens oktav spejles i rækken 1-2-4-8-16-... så det er oplagt at benytte et fingersystem til at slå bro mellem tal og overtonerækkens deltoner. Det ligger lige for at benytte et binært system, hvor hver position akkurat korresponderer med 1-2-4-.. (i modsætning til titalssystemets 1-10-100-1.000-..).

I praksis kan fingersystemet anvendes af korledere som således kan angive hvilken deltone en stemmegruppe skal fremhæve. Da hver hånd kan angive fra 0 til 31, er det muligt at angive to forskellige værdier samtidigt. Systemet kan også være et individuelt støttehjul i forståelsen af overtonesproget ved at koble noget taktilt og visuelt med lyden. Hvis man har brug for en videre ramme end de første 31 deltoner, har man næppe brug for fingrene.