Flageolettoner på monochord

Bernhard Mikuskovics' video er bemærkelsesværdig af flere grunde: dels er det rent håndværks- og stemningsteknisk ikke helt let at få så klare overtoner frem af så lille et monochord (han kalder instrumentet for en overtoneharpe/ sandawa), selvom strengene næppe er lavet af kobber, som han angiver, snarere af bronze. Derudover demonstrerer han på en meget anskuelig facon, hvordan han med to forskellige teknikker, kan bruge overtonelaget på forskellige måder:

Fra videoens start spiller han de første 30 sekunder - med to hænder og fingerbøl - overtonerækkens nr. 2-3-4-5-6, svarende til længderne 1/2-1/3-1/4-1/5-1/6 og flageolettonerne/overtonerne do'-so'-do''-mi''-so''. Med samme teknik spiller han dernæst fra minuttal 0:33 rækkens nr. 2-3-4-5-6-7-8. De to nytilkomne elementer, 7 og 8, er hhv. den lille naturseptim og oktaven, do'''.
Fra omkring 1:00 spiller han 2-3-4, hvorpå han slutter af med at spille 2 omkring 1:13.

Derefter skifter han teknik og spiller med en finger ad gangen, så han efterfølgende ikke forstærker punkternes flageolettoner, men snarere dæmper dem - det foregår vist mere improviseret. I denne sekvens står instrumentets primærtone -- som jeg foretrækker at kalde det, når det handler om klangens nr. 1, og ikke grundtone, som mere sigter til 'hjem' i skala og melodi -- tydeligere frem. Den ligger omkring tonen cis (c^♯)  på 139 Hz. Alle øvrige heltalsværdier med fed i denne præsentation refererer til denne tone. Nr. 3 har eksempelvis frekvensværdien 3 x 139 Hz = 407 Hz -- tonen gis).

Fra 4:00 vender han så tilbage til flageolet-teknikken, og det er i sig selv lidt bemærkelsesværdigt, at han omkring 4:50 så tydeligt får fremhævet 8-9-10, svarende til do'''-re'''-mi''' - intervaller i heltonestørrelse. Det skal igen ses i betragtning af instrumentets størrelse, for jo højere op i rækken, vi kommer, des tættere sidder de enkelte tonepunkter på hinanden, så det bliver ganske små afstande i dette område.

På fotoet herunder, som jeg har lånt fra kunstnerens hjemmeside, kan man se punkterne, svarende til overtonernes længdeinddelinger, som han har forsynet instrumentets dæk med. De hvide cifre, som angiver deltonenummeret, har jeg tilføjet:
2 er midt for: halv længde og symmetriakse.
3 finder vi på hhv. 1/3 og 2/3 længde.
4 på hhv. 1/4 og 3/4 længde
5 på hhv. 1/5 og 4/5 længde (og såmænd også på 2/5 og 3/5 men de er ikke angivet nedenfor)
...