torsdag den 27. januar 2011

Guf fra Schwa.dk


Ruben Schachtenhaufen har en blog om fonetik og fonologi. Det er levende og begavet formidling med personligt nærvær om spændende emner, navngivet efter den neutrale vokallyd i IPA-systemet (International Phonetic Association).
Nedenfor bringes link til nogle af de mange spændende artikler, som ofte berører emner med fælles interesser med denne lydblog.

Da jeg startede med at læse lingvistik var noget af det første fik at vide at der ikke er nogen sammenhæng mellem et ords udtryk og dets betydning. Det lærer man sikkert stadigvæk. Vi kan ikke regne...

Her er et interessant eksperiment i lydopfattelse. Det skal lige siges at eksperimentet virker bedst hvis der er lidt støj omkring en. Se videoen nedenfor. Hvad siger manden? Se videoen igen, men denne gang med lukkede øjne. Hvad siger han …

Som jeg var inde på i mit indlæg om fonæstemer, kan man indimellem støde på nogle besynderlige sammenhænge mellem lyd og betydning. Umiddelbart betyder lyde jo ikke noget i sig selv. Ordet fisk er...
Lydbølger visualiseret med ild ə Denne her film er jeg nødt til at dele. Jamie og Adam fra Mythbusters (som jeg holder meget af) bruger ild (som jeg holder meget af) til at visualisere lydbølger (som jeg holder meget af). Og så er det ikke mindst spøjst at de gør det med en anordning der hedder Ruben’s Tube. Kosmisk.
Her er et interessant eksperiment i lydopfattelse. Det skal lige siges at eksperimentet virker bedst hvis der er lidt støj omkring en. Se videoen nedenfor. Hvad siger manden? Se videoen igen, men denne gang med lukkede øjne. Hvad siger han nu? Rent faktisk er det en lydoptagelse af “bah-bah” der er lagt over en videooptagelse af “dah-dah”. [...]

Verdens dybeste stemme? ə
Jeg stødte på en video om sangeren Timothy Storms, som angiveligt har verdensrekorden for dybeste stemme – han skulle kunne brumme helt ned til 8 Hz. Umiddelbart er der dog flere absurde påstande i...

Verdens lyseste stemme ə
For nogle dage siden skrev jeg om verdens dybeste stemme, så lad os lige tage tage et lyt på verdens lyseste stemmer også. Ifølge Guinness’ rekordbog tilhører verdens lyseste mandestemme den...

Vil du se min smukke glottis? ə
D. 11 april blev der afholdt Stemmens Dag i Rundetårn. Her præsenterede folk med vidt forskellige baggrunde – sangere, talepædagoger, mediologer, retorikere og fonetikere – hver deres vinkel på hvad...


onsdag den 26. januar 2011

How Music Works

How Music Works Link til afspilningsliste, klik her!

Howard Goodall
Foto: John Lucas/ Wikipedia. 
http://www.flickr.com/photos/jurassic_john/3545717026/

Denne gennemgang af musikkens virkemidler kan anbefales. Howard Goodall er en levende og begavet formidler, som finder relevante eksempler frem og præsenterer dem på en appetitlig måde.

Der er enkelte svipsere undervejs, bla. om hvor mange overtoner en harpespiller kan frembringe på en harpestreng, hvor det korrekte svar vel må være at det 'går mod uendeligt' men i hvert fald op i det tocifrede. Og på et af eksemplerne under gennemgang af rytme eksperimenteres med at sætte trommelyd til Wagners Siegfried-idyl, og det bliver ikke så anskueligt, som det skulle, fordi de påklistrede trommer spiller i fire, mens det relevante udsnit af musikken går i tre.

Men der er altså også tale om over tre timers mættet formidling, så alt i alt: Hvis du vil have overblik og en teoretisk indføring som ikke kræver særlige forudsætninger andre end et at forstå et klart og tydeligt engelsk, så kan du roligt stige på.

God fornøjelse!

tirsdag den 25. januar 2011

Vokallydes følelsesmæssige ladning

Teija Waaramaa, Anne-Maria Laukkanen, Paavo Alku, Eero Väyrynen

Formanden for Stemmens Dag, Laryngologisk overlæge Frans Rømeling, har været til en stemmekonference i Groningen. Blandt de mange abstracts fandt redaktøren nedenstående lille stykke gefundenes fressen og oversatte det med alle de sædvanlige forbehold.

Primærtone (F0) og intensitet er kendt som vigtige parametre, når følelser skal kommunikeres via tale. Når det gælder sang, er tonehøjden forudbestemt, og alligevel skal stemmen her udtrykke følelser.
Dette studium undersøger, hvilken rolle hhv. formantfrekvenser og stemmekildekarakteristikken har for udtryk af følelser, når der synges en fastlagt tone.
Skuespilstuderende (5 m, 8 k) frembragte prøver på vokallydene [a:], [i:] og [u:] idet de forsøgte at udtrykke glæde, ømhed, tristhed, vrede og en neutral følelsestilstand.
Prøverne blev analyseret med henblik på ud-jævning af lydniveau (Leq), varighed, alpha ratio og formantfrekvenserne F1-F4.
Prøverne på [a:]-lyden blev invers-filtrerede, og de formodede stød fra stemmebåndene parametriseret med NAK (normaliseret amplitude kvotient).
Fyrre forsøgsdeltagere lyttede til prøverne, som blev afspillet i tilfældig orden (N= 210) for at identificere følelserne.
Variansanalyse blev anvendt for at studere interrelation mellem de forskellige parametre. Prøverne blev genkendt med 50 % nøjagtighed (intrarater troværdighed 59 %).

Vokallyd [a:] var bedst egnet til at udtrykke ømhed, [i:] glæde og [u:] tristesse eller en neutral tilstand. Vrede kom godt til udtryk gennem alle de tre vokallyde.
Leq, NAK og F2 og F3 var afgørende parametre for begge køn. Når Leq blev sat som en co-variant, viste parametrene alpha ratio og F1, F2 og F4 sig at vedblive signifikante for nogle vokallyde.
Resultatet antyder, at når tonelejet er forudbestemt, er den vigtigste parameter, når det gælder følelsesmæssigt vokalt udtryk, Leq. Derudover havde fonationstypen og artikulation (alpha ratio og formantfrekvenser) en betydning for udtrykket af følelsen, i nogen grad uafhængigt af Leq.

Opa besejrede Ahi

En fabelagtig tenniskamp – kvartfinalen i Australian Open - mellem den danske poptøs og den mandhaftige italienerinde – i hvert fald hvad angår gang, lyd og attituder på banen – godt at man lider af søvnløshed og har fundet de rigtige knapper til at følge med på skærmen.
… og så var det, som antydet af overskriften, en kamp, som var præget af de to spilleres karakteristiske udbrud, hver gang de slog til bolden. Det er længe siden, kvindetennis smed blufærdigheden overbord hvad angår støn, råb og spontane udbrud, og lydniveauet kan være MEGET højt - formentligt også som del af kampen om det psykiske overtag - og spændet i udtryk er stort.

Der har været en del debat om rimeligheden af de meget høje udbrud, så man har foretaget målinger af mange af aktørerne på topniveau, her er et par eksempler. Kim Clijsters er blevet målt til omkring 75dB (decibel) og Victoria Azarenka til 83,5dB. Det er påfaldende, at de færreste af stjernerne udstøder disse råb og hyl under træning, og en del af baggrunden er givetvis at distrahere modstanderen og camouflere de lyde fra bolden, som modstanderen naturligvis også orienterer sig efter. Vedvarende belastning i området 80-90dB kan medføre høreskader. Se i øvrigt denne artikel fra videnskab.dk som bl.a. henviser til Scientific American.

Caroline Wozniackis relativt neddæmpede OPA! matcher meget godt hendes teenager-femininitet. Man skal dog ikke tage fejl af hende, for hun er sej og stærk, hvad angår såvel teknik, krop og psyke.
Med Francesca Schiavone er vi ovre i noget som man – jeg – lige skal vænne sig til, men publikum har overgivet sig, og jeg må indrømme, at når stilen lægges for dagen i en kamp som i nat, er jeg villig til at gå ret langt. Men kønt er det sandelig ikke! Schiavone er lidt gladiator-agtig og lader sig ikke slagte. Hun var i runden inden mødet med den danske blondine involveret i en rekordlang dyst over 4 timer og 44 minutter, inden hun havde nedkæmpet Kusnetsova i ottendedelsfinalen – en kamp, hvor tredje sæt strakte sig over mere end tre timer og afgørelsen faldt på Schiavones tredje matchbold, efter at hun havde overlevet hele seks af sin modstanders. Der var en del spekulationer om hun overhovedet kunne have mere at give af i kvartfinalen efter et usædvanligt hårdt kampprogram, men dem gjorde hun til skamme på bemærkelsesværdig vis.


På videoen er et eksempel, WTA-sæsonfinalen 2010 i Doha, altså relativt frisk, så udråbene minder meget om det, man fik at høre i nat. Ved lidt surf på YouTube bliver det dog klart, at Schiavones kraftråb har ændret sig en del gennem årene: hvor det nu er et tydeligt og fokuseret AHI, har det tidligere været noget, der mere mindede om AHØ eller AHE. Jeg havde indtil i nat ikke set hende i aktion tidligere, så det gjorde et vist indtryk, samtidig med det lidt pudsige i et kampråb, som i udtryk nærmer sig et nys – dog vel at mærke ikke et nys fra en kvinde af hendes klejne fremtoning. Men AHI kan altså - i hvert fald i hendes mund - få en karakter af noget både kraftfuldt og fokuseret, og som kampen skred frem – som man siger i sportsverdenen - syntes det mere og mere i overensstemmelse med hendes væsen og stil banen. Om den orale udfoldelse affødte nydelse eller ej: det bidrog til effekten, og hun er godt nok effektiv!
OPA har jeg mest hørt i sammenhænge, hvor det indikerer noget i retning af hovsa! Min russiske translatør-veninde mener, det er typisk polsk. Caroline kaldes internationalt Miss Sunshine og der er ikke mange skarpe kanter på hverken krop eller sind som sådan, men for pokker hvor kan hun kværne tennis, og hvor er hun stærk, ikke mindst psykisk! På en nat som den just forgangne viste hun også blændende tennis – spil som der absolut ikke er noget hovsa over, så jeg vil overveje at stille mig til rådighed med henblik på at udvikle det til et mere adækvat kraftudbrud, så vi ikke hænger fast i 'Oh, mein Papa'! Men igen: på en nat som i nat er man villig til at strække sig et stykke, og så længe hun spiller sådan, kan jeg leve med neon-negle, 'charms' om håndleddet og sågar OPA! Caroline er også effektiv, omend på en lidt anden måde, og hun vandt altså!!

Jeg blev grebet af AHI og OPA, fordi der udfra en lidt forenklet betragtning er tale om kardinalvokaler, som optræder i de allerfleste sprog, lidt ligesom rød, gul og blå i forenklet betragtning er pigment-grundfarver.

IPA-diagrammet viser vokallydenes placering i mundhulen og graden af åbning.

Selv fra teknisk orienterede lydfolk: akustikere og lydingeniører vil man kunne høre nærmest poetiske udsagn som "I skaber retning, O skaber rum", det fangede jeg i hvert fald fra en tv-udsendelse om planlægningen af DRs nye koncertsal.... og man kunne måske tilføje, at A skaber centrering (eller ret beset [ɑ], bagtunge-a, som i ara-papegøje). På hobbyplan har jeg udført forsøg med et trecifret antal sangere, for at undersøge, hvordan resonansen fordeler sig i kroppen ved sang af forskellige vokallyde, og resultaterne er, selv uden brug af tekniske hjælpemidler, ikke noget man behøver at være i tvivl om. [ɑ] resonerer - stort set uafhængigt af toneleje - mest i brystområdet og ved afsyngning af I går resonansen til isse og bihuler.

... og der er mere i de elementære vokallyde:
Jeg faldt over et såkaldt abstract - et tekstsammendrag - fra en international stemmekonference, hvor man på videnskabelig basis havde prøvet at gøre rede for hvilke følelsesmæssige kvaliteter, der kunne udtrykkes med vokallyde alene. Se mere her! Konklusionen kan kort sammenfattes til:

”Vokallyd [a:] var bedst egnet til at udtrykke ømhed, [i:] glæde og [u:] tristesse eller en neutral tilstand. Vrede kom godt til udtryk gennem alle de tre vokallyde.”

Nu har jeg en mistanke om, at det er følelsesudtryk i en lidt anden boldgade end tristesse og ømhed, tennispigerne prøver at udtrykke, men vil alligevel med et væld af forbehold forsigtigt spekulere i, hvilke elementære ladninger, vi har med at gøre i kraftord som AHI og OPA.

AHI: Bryst-resonans via aspirant (hals/luft) til fokuseret skarphed og retning.
OPA: Rund, rummelig via bilabial plosiv (læber, eksplosiv ansats) til centrering.

Jeg tror næppe, man med få ord kan karakterisere nattens to kombattanters tilgang til spillet mere præcist!!

Man kan mene, at kvindelig kraftudfoldelse slet ikke er rigtig kvindelig, men så risikerer man efterhånden meget nemt at blive kaldt gammeldags. En af grundene til, at polemikken omkring kraftråbene har været så stor, er, at de ofte kan minde om de lyde, der følger med udfoldelse af de primære kræfter på en bane som er noget mindre, noget blødere men ellers ofte i samme proportioner som tennisbanen... six-love! Jeg vil ikke kalde mig selv for ekspert i orgastiske primalskrig, men har i årenes løb bl.a. fået udvidet og uddybet mine referencer, når det gælder mulighederne for elementære vokallydes ladning og hvad man simpelthen må kalde kvindekraft, hvor det ikke rigtig er til nogen nytte med fine æstetiske fornemmelser. Det er jeg taknemmelig for. Men jeg bliver ikke opstemt på den måde af at se tennis - ofte snarere lidt blufærdig på kvindernes vegne. Om det så er mig der er gammeldags eller rammerne for udfoldelse, der har fået lov at sprænge rigeligt med grænser, er så det kildne spørgsmål.

Som dessert serveres et rent servees - en af de absolutte hardhittere blandt de bedste tenniskvinder, når det gælder lydudfoldelse, russeren Azarenka, fra en kamp mod vores egen OPA, som til allersidst bliver inspireret til at bryde med sit lidt rutineprægede kraftråb i noget der kommer tæt på imitation... måske med en snert af parodi!? Der er tale om skrig fra to på hinanden følgende partier (et par minutters mellemrum) ved stillingerne hhv. 4-5 og 5-5.

Og på dette link findes en liste over de ti mest støjende kvinder i toptennis, hver præsenteret med video.


Kommentarer modtages gerne om spontane udråbs effekt – også gerne pudsige historier fra eget liv!

mandag den 17. januar 2011

Scandinavian Overtone Singing Festival 2011, 16.-24. marts

NB! 
Der er oprettet en hjemmeside med alle informationer om festivalen, herunder præsentation af kunstnerne og pressefotos i høj opløsning. KLIK HER!


... bliver den tredje i rækken med GONGs søsterforening SONG som lokomotiv. 
De tidligere festivals er med ambitiøse programmer og stor publikumsinteresse afholdt i 2007 og 2009 i Lund, Sverige. De to søsterforeninger SONG – Skånes Övertonssångförening - og danske Lydforeningen GONG præsenterer nu sammen en række koncerter, workshops, foredrag mm.
Overtonesang er dels en fascinerende æstetisk oplevelse, dels inkorporerer det matematik, fonetik og musik - forankret i kropslig oplevelse – og bliver således afsæt til vigtig ny erkendelse og mere end et nichefænomen. Dette belyses fra flere vinkler bl.a. gennem foredrag og mini-workshops i løbet af festivalen.

Velkommen til et program mættet med indhold, beriget af fabelagtige formidlere og musikere – ja nogle af dem rene klang-troldmænd og -kvinder... 

Denne gang har GONG og Klaverfabrikken koblet sig på. Vi lægger ud med samisk JOIK i Blågårds Kirke ved Berit Alette Mienna fra Karasjok 16. marts. Så bliver der en optaktskoncert med Nadishana (RUS) og Wolfgang Saus (D) d. 17. i Hillerød inden hovedprogrammet i Lund i weekenden 18.-20., og man.-tors. 21.-24. overtager GONG så selv depechen med fire koncerter i Blågårds Kirke med nogle af festivalens mest spændende navne.
Herunder det københavnske program:
16. marts: JOIK! Berit-Alette Mienna
21. marts: Stahlquartett (Tyskland)
22. marts: Nadishana (Rusland)
23. marts: Subtle Voices (Indien/ Danmark)
24. marts: Christine Fentz (Danmark)
Alle aftener kl. 19.00. Mellem kl. 16.30-18.00 vil der være foredrag og mini-workshops i kirken.
Entré, koncerter: 70,- kr. for gæster, dog 100,- kr. mandag, Stahlquartett.
16. marts: Joik! Mini-workshop: 200,- kr.

Læs mere om kunstnerne her!
Nedenstående spilleliste præsenterer de fleste af kunstnerne i det danske program, men der er stadig mulighed for overraskelser!
Velkommen til overtonefestival!

Spilleliste fra YouTube:
Nadishana 05:37 (Klaverfabrikken 17. marts, Blågårds Kirke 22. marts); Stahlquartett 05:08 (Blågårds Kirke 21. marts); Wolfgang Saus 05:51 (Klaverfabrikken 17. marts); Skye Løfvander 08:43 (Subtle Voices, Blågårds Kirke 23. marts), Berit Alette Mienna 02:00 (Blågårds Kirke 16. marts).
Sidste kunstner i koncertrækken bliver Christine Fentz (Blågårds Kirke 24. marts). Hør et interview med hende her!

onsdag den 12. januar 2011

Maskiner, sprog, musik og erkendelse

I Douglas Hofstadters banebrydende bog 'Gödel, Escher, Bach' fra 1979 (Pullitzer-prisen 1980) diskuteres i øverste lag, hvordan elementer og mønstre hos hhv. matematikeren, billedkunstneren og musikeren i bogens titel spejler sig i hinanden. Det fører videre til en samling af meget originale og begavede refleksioner over (selv-) bevidsthed som sådan, og hvordan den kommer til syne især i sproget.

Douglas Hofstadter. Foto: Maurizio Codogno/ Wikipedia. Creative Commons

I et af de mange underholdende kapitler præsenterer Hofstadters elever ham for en data-forbindelse til en maskine, som måske kan klare den berømte Turing-test: om man (udfra de spørgsmål, man stiller og de svar man får), kan afgøre, om man har at gøre med en datamaskine eller et menneske.
Hofstadter forsøger sig bla. med sprogligt nonsens, som en maskine måske ikke lige gennemskuer: "Hvad er to op uden østers?", men får det overraskende konsistente svar "hvad har østers med det at gøre?"... og snart er han viklet ind. For det viser sig jo at være en practical joke - svarene på Hofstadters mere og mere udspekulerede spørgsmål viser sig til sidst at være sendt af to af de studerende, som mangler i det selskab, hvor han befinder sig. Så det sigende i det eksperiment er, hvor langt han er parat til at gå med på, at han måske har at gøre med en sprog- og logikstærk datamaskine i stedet for et menneske - en 'omvendt' Turing-test. Og bogen udkom altså vel at mærke i 1979!!

Til daglig forundres jeg over alle de muligheder og værktøjer, der blomstrer op på nettet, men i lyset af at en ekspert var parat til at tro, at man var kommet så langt i 1979, kan jeg egentlig undre mig over, at jeg ikke er stødt på ret mange links til sider, hvor man kan lave en Turing-test.
WolframAlpha har et bud, som de præsenterer som 'vidensmaskine' ('Computational Knowledge Engine), men de postulerer slet ikke at være i nærheden af en maskine, som kan bestå en Turing-test. Andre dele af Wolfram Research går ud på generelt at gøre matematikprogrammer og -præsentationer tilgængelige på nettet - såmænd også en del der handler om musik og lyd.
Men... maskinen skulle jo testes - for tænk, hvis udviklingen skulle være på vej til et kvantespring, som det skete med skakcomputere, hvor Deep Blue i 1996 pludselig kunne matche Kasparov?!

Image courtesy of Computer History Museum

Jeg lagde ud med at spørge 'What is the correlation between the musical octave and a spiral?'.
... og blev skuffet. Det korrekte svar finder jeg ellers meget væsentligt, også for Hofstadter-beslægtede refleksioner om sammenhæng mellem sprog og bevidsthed - alt, den kunne diske op med, var præsentationer af forskellige spiraler.
Så måtte jeg jo tjekke med et spørgsmål, om den overhovedet vidste, hvad en oktav er. - Og fik et opslagssvar af rimelig standard, som dog ikke kunne imponere, men trods alt indeholdt en væsentlig del af svaret.
Turing-test bliver der ikke tale om her, men jeg har ikke helt afskrevet projektet, så jeg har sidens tilstedeværelse med i baghovedet. Også fordi den indeholder visse humoristiske elementer fra skabernes side, som det vil fremgå her.
I det opslag skal man måske som lyd-nørd være opmærksom på spørgsmålet, om et træ, som vælter i en øde skov, frembringer lyd. Det er ikke kun en vittighed men et spørgsmål, hvis implikationer har affødt megen furore i selv dybe og velfunderede filosofiske kredse.

lørdag den 8. januar 2011

GONGnyt

Hver måned tilsendes nyheder fra Lydforeningen GONGs verden via mail til alle interesserede.
dette link kan du se de seneste opdateringer.
I denne omgang er det bl.a. nyt, at åbne sangaftener nu finder sted i Blågårds Kirke hver tirsdag i stedet for som tidligere mandag.
Og så er programmet til forårets internationale overtonefestival ved at være klar - nu med tre værtsbyer: Hillerød, Lund og København.

fredag den 7. januar 2011

Natascha Nikeprelevic with Sound Stones (Klangsteine) of Elmar Daucher

At synge – en vej til personlig udvikling

Lene Ravn, cand. phil., musikskolelærer, drømmetyder.
Oprindelig bragt i tidsskriftet Musikterapi, 20. årg., nr. 1, 1993

Beskrivelse af arbejdet med en teoridannelse omkring stemme, psyke og krop i specialet Så syng mig dog!
Præsentation af Roy Hart-teatrets stemmearbejde, som teorien er anvendt på. Og noget om udviklingen af en sangpædagogik, der tilgodeser pædagogiske, kunstneriske såvel som terapeutiske mål.
Stemmen og psyken

Hvordan stemme og psyke er forbundet, har jeg overvejet en del. Menneskets stemmelyd personificerer og identificerer så stærkt, at man blot ved at lytte til den straks ved en masse om personen. Klangen bag ordene giver et umiddelbart, intuitivt indtryk af køn (kønstilbøjelighed), alder, stemningsleje, energi, intention m.m.
Paul Moses, afdød amerikansk professor i stemmelære, udviklede en metode til at diagnosticere menneskelige neuroser udelukkende ved at lytte til stemmers klang, omfang, registerbrug, rytme, resonans og respirationsmåde. Han konstaterede på denne baggrund, at stemmen er indikator for, hvordan forskellige aldersfaser er gennemlevet, snarere end bundet til statiske kvaliteter som alder, køn og kropsbygning.
Stemmen afslører altså ikke kun det, vi er, men i høj grad også det, vi ønsker at være - personligheden, vi udtrykker os igennem (per - sona = gennem lyd). Stemmen kan være overdrevent indsmigrende sød, grov, neddæmpet, appellerende, æggende eller efterligne et idealiseret familiemedlem. Det afhænger at selvbillede og persona.
Desuden er stemmelyden kommunikationsbro. Den bringer os i kontakt med hinandens følelser og tanker, men kan også omvendt forsvare vores integritet - sørge for, at vi får 'spyttet ud' i stedet for at 'sluge det hele råt'. Også den indre kommunikation er stemmen bærer af. Det som ikke bliver udtrykt, kan lettere fortrænges. Og omvendt kan man blive løst at forbandelser (= psykiske komplekser) ved at 'sige troldens navn', dvs., udtrykke smerten i lyd. Det ubevidste bevidstgøres og frigives.
Stemmelyden er det mest subjektive udtryk. Den er sand menneskelig handling - kraft projiceret i rum. Samtidig er den også et objektivt, akustisk fænomen med materialekarakter (- ru som sandpapir eller blød som smør!).

Roy Hart teatret
I 1988 stiftede jeg bekendtskab med Roy Hart teatrets helt specielle måde at behandle stemmer på. Her kaldes stemmen for sjælens muskel. Stemme-arbejdet er jungiansk funderet. Man arbejder på alkymistisk vis med at forvandle stemmeklangen, råmaterialet til guld - dvs. få den egentlige timbre frem. Fra dette balancerede centrum i stemmen og personligheden er det muligt at udtrykke alle sine sider i klang, til kunstnerisk formål og i al almindelighed. Vejen går igennem både mandlige og kvindelige sider i alle stemmer. Der arbejdes med meget høje og dybe toner, stemmeknæk og usædvanlige klangfarver (=stemmens skygge!), og man bruger hele kroppen som klangbund og frigør dens energi via stemmen.
Jeg oplevede på egen krop og stemme, hvordan øvelserne gik lige ind i min personligheds-struktur og åbnede for glemte såvel som uopdagede kvaliteter. Da jeg på dette tidspunkt stod overfor at skulle skrive speciale, bestemte jeg mig for at arbejde med en teori omkring stemme, psyke og krop.

Så syng mig dog!
Min stemmeteori er fænomenologisk funderet, dvs. bygget op omkring oplevelse at stemmelyd. Metoden går efter kvalitative resultater: oplevelsen at den transformation og vækst i personligheden, der følges med en større integration mellem krop og stemme og mellem forskellige stemmekvaliteter. Resultaterne doku-menteres med båndeksempler vedlagt specialet.

Stemmeparametrene og det psyko-emotionelle

Hvordan opleves indholdet i de forskellige stemmeparametre? Undersøgelsen heraf er et vigtigt grundlag for teorien.

Stemmeklangen
Det er stemmeklangen der bærer menneskets identitet. Timbren er selvets egentlige lyd, men den kan være dækket at vemod, mathed, pænhed eller lignende, som vi ønsker at sælge og selv igennem. Den fuldtonende klang, der vibrerer af rytme og liv, afspejler en sund personlighed.

Kompressionsgrad
Stemmemusklernes kompressionsgrad viser noget om jeg- og viljesbetoning. Overkompressionen gemmer derfor aggression, mens underkompression viser hengivelse eller veghed.

Registre
Stemmens forskellige tonelejer og registre repræsenterer forskellige sider eller gestalter at personligheden. Dybden har således forbindelse til ro, afspænding, styrkeudladninger og til det mandlige hos begge køn, Mellemlejet er det kultiverede personaområde, hvor vitaler og ofte føler os mest hjemme. I højden kan de blafrende, jublende og hysteriske sider komme til udtryk tillige med det kvindelige og det barnlige. Stemmens knæk i overgangen mellem forskellige tonelejer betegner grænsen mellem forskel lige gestalters udtryksfelt - f.eks. den voldsomme overgang fra barn til voksen i pubertetsstemmer.

Tonehøjde
Jo højere tone, desto større muskelarbejde kræves der, svarende til en gymnastisk præstation. Vi stukturerer faktisk oplevelsen af et melodisk spring ud fra den motoriske oplevelse at et fysisk spring, mener neurobiologen Kjeld Fredens. Ikke underligt derfor, at mange lider af en stemmemæssig højdeskræk, som stod de på 3-metervippen, blot de skal synge over c2!

Resonans
Stemmens resonans afspejler psykens rummelighed, hvor meget at os selv, vi har med, vor selvaccept. Når hele kroppen giver resonans bag stemmen (inkl. fingre og tæer) er mennesket godt funderet i sit selv og med sin omverden. Stærk nasalitet og kæbespændinger, der hæmmer resonansen kan derimod være udtryk for en overudviklet persona (- man lader kun en begrænset, kontrolleret del klinge med).
Brysthulens resonans klinger at hjertets indleven og empati. Bughulen er rum for seksualitet og power, mens enden viser, du virkelig mener det. Ganens hvælv åbner til spiritualitet og åndfuldhed. I svælget kan følelser og instinkter boltre sig, mens mundhulens arbejde er at artikulere og kultivere.

Åndedrættet
Åndedrættet har at gøre med at optage, rumme og udlade energi. Den vigtigste åndedræts-muskel, mellemgulvet, gemmer mange tilbageholdte følelser. Stemmeudgydelserne er velegnede til at løsne op igen for det fortrængte.

Jung og Lowen

Menneskesynet bag stemmeteorien hviler på C. G. Jungs psykologiske personlighedsmodel og Alexander Lowens bio-energetisk krops-orienterede.
Roy Hart Teatrets stemmearbejde knytter sig til individuation. Man skræller sig gennem den uægte persona, hekse, trolde, prinser og prinsesser til timbren i stemmen, selvets lyd, som kan integrere og balancere de andre. Når stemmemuskel og mellemgulv får lov at arbejde anderledes end de plejer, og kroppen bringes til at vibrere levende med i lyden, vækkes sjælens glemte billeder (Roy Hart Teatret: voice images). Samtidig personificerer stemme-klangen faktisk arketyperne akustisk, så energien fra dem kanaliseres ud og kan bearbejdes. Bio-energetikken er et godt forklaringsgrundlag for, hvad der sker i kroppen og personligheden under sangen. Energi og personlighed er ét, mener Lowen. Person-ligheden bestemmes netop at måden, hvorpå energien kanaliseres og er fordelt i kroppen. F.eks. er det karakteristisk for den skizoides kropsenergi, at den er bundet i midten at kroppen og ikke når ud til de perifere organer. Gennem resonansudvidelsen i stemmearbejdet aktiveres de sovende kropsdele, så energien strømmer friere. Herved befris følgelig hele personen. Et andet Lowen'sk aspekt ved stemmearbejdet er, at det hjælper til en større udladning at energi, hvorved også en større opladning bliver mulig. Kroppens resonans gør det muligt at rumme energien, så personlig vækst kan finde sted. Lowens billede at personlig vækst er netop, at kroppen rummer mere energi, og at bevidstheden om kroppen øges.

Stemmens anima og animus
Endnu et trin mangler for at gøre teorien anvendelig til at forklare menneskelig stemmelyd på et psykologisk plan: Oversættelsen at anima og animus til energetiske termer.
Lydgivningens forskellige parametre afslører spænding mellem psykologisk feminine og maskuline kræfter. Overordnet står animus for kraftaspektet, udladning af energi, hvor anima ligger i rumaspektet - det at akkumulere og forme energi. Animus er styrke, pres, handling, manifestation, initiativ, klarhed, skarphed osv. Jo større bugpres og kompressionsgrad under lydgivning, desto mere er animus på spil. Anima hedder derimod blidhed, eftergivenhed, stemning, slør og det at lytte, acceptere, lægge klangbund til lyden og rumme den. Stemmemæssigt er det derfor anima, der sørger for resonansen - og for at give modtryk til animus-udladningerne, altså holde igen med indåndings-musklerne. Med hensyn til stemmens registre er det da nærliggende at henføre fuldregistret til at være overvejende animus' arena, og randregistret mest animas.
Eksemplet på for stor overvægt af animus kunne være den overkomprimerede, skarpe stemme, den der holder sig konstant til det dybe leje, eller den der holder sig indenfor et ganske lille toneområde (- logoskontrollen forhindrer følelses-mæssige udsving!). Animaovervægt vil snarere komme til udtryk i den underkomprimerede, knapt hørlige stemme, i et for højt fikseret stemmeleje eller i snøvl ( -for meget rumslør). Kræfterne kan også bruges til at låse hinanden helt fast og derved holde menneskets energiniveau nede – f.eks. i den knirkende stemme, der komprimerer tæt men samtidig holder igen på udladningen (- anima og animus bekæmper hinanden i stedet for at befrugte). Eller stemmen 'skiller' simpelthen ad i en lys og mørk funktion, der ikke kan finde ud af at mødes og smelte sammen. Harmoni, intensitet, udladningskraft og melodiositet i stemmen afspejler derimod en balanceret, sund sjæl, der har krop og følelser bag sig.
Jeg vil understrege, at teorien kun er en forklaringsmodel. Hvis man virkelig vil vide noget om stemme, psyke og krop, gælder det om at træne sit øre og sin intuition, dvs. bruge hele sig selv som resonantisk klangbund, når man lytter til et andet menneskes stemme.

Udviklingsorienteret sangpædagogik

Under arbejdet med den dybtgående Roy Hart-sang og stemmeteorien har det været et vigtigt mål at integrere erfaringerne i almindelig undervisningspraksis. Hvordan laver jeg en sangundervisning, der i mål og midler fremmer personlig udvikling, og som samtidig rummer det kunstneriske? En stemmedannelse, der bliver til sminke for personaen" ved kun at dyrke det skønne, duer ikke i denne sammenhæng. Sangundervisningssituationen er intim og kan let få terapeutiske træk. Overføringer og modoverføringer mellem elev og lærer har frit spillerum - måske med det uheldige resultat, at eleven idealiserer læreren og kommer til at lyde som denne.

Mål
For mig er det overordnede pædagogiske mål, at eleven kommer til at lyde mere og mere af sig selv og får mulighed for at udfolde sine potentialer gennem stemmen.

Støtte - udvidelse
Stemmearbejdet er i starten jegstøttende, skal give eleven selvtillid og fortrolighed med egen stemme, tager udgangspunkt i det, hun/han kan - og i bekendt repertoire. Derefter udvides horisonten gradvist med andre klange, større stemmeomfang, dynamiske nuancer, uvante genrer m.m.

Kroppen
Kroppen søges såvidt muligt inddraget. Bevægelse og lyd sammen. En god måde at afhjælpe intonationsvanskeligheder kan f.eks. være at holde lange toner under stærk motorisk aktivitet som løb eller rysten. Kropsenergien overføres til tonen. At ligge ned, mens man synger, kan også fjerne så meget stress, at tonen pludselig bliver ren. Eller bevidstheden om bestemte kropsdele kan styrkes via den resonansåbning, der sker, når lyden placeres der.

Psykisk integration
Der arbejdes imod psykisk integration. Glissandoøvelser er f.eks. særlig integrerende, da de forbinder forskellige områder af stemmen og dermed personligheden. Forskellige klangmuligheder afprøves: mandlige, kvindelige, barnlige, sarte og voldsomme. Når der er etableret en fortrolighed med dem enkeltvis, kan de integreres ved at overlappe hinanden i samme øvelse. F.eks. lange toner med forte-pianodynamik, vekslende resonans og vokalfarve.

Indadvending - udadvending
Øvelserne kan vælges, så de påvirker opmærksomheden i en ønsket retning. Er eleven drømmende og langsom, kan det være fint at arbejde med kraftige konsonantlyde, bugslag og hurtige, markerede bevægelser i krop og stemme. Også øjenkontakt og responsøvelser hjælper til at udadrette energien. Er der omvendt for meget action på, hjælper lange vokaler til at lytte, rumme og finde mere ro. Eller man kan synge med lukkede øjne og fylde kroppen med sin lyd.

Billeder og arketyper
At forestille sig karakteristiske mennesketyper er en enkel vej til at få særlige klange frem. Enhver har et bud på lyden af en 5-årig, en stor fuld mand, en heks eller en hysterisk opera-stjerne. Det er den indre forestilling, der baner vej for lyd, og omvendt åbner stemmelyd også til ukendte billeder og gestalter. Poetiske billeder af blomsterflor, havet eller jorden er også gode til at få stemme og åndedræt til at slappe af.

Dette var smagsprøver på arbejdet med stemmeteorien omsat til sangpædagogisk værktøj. I specialet uddybes yderligere teoriens anvendelighed i forhold til en stemme-analysemetode. Eksemplarer forefindes på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet og på Musikterapiuddannelsen, Ålborg Universitetscenter. Det bliver muligvis udgivet.

Litteratur
Fredens, Kjeld: Musik er bevægelse. Modspil nr. 43, Tiderne Skifter, København 1989.
Klausmeier, Friedrich: Die Lust sich musikalisch auszudrücken. Rowolt Verlag, Hamburg, 1978.
Lowen, Alexander: Bioenergetik. Borgen, Kbh. 1988.
Moses, Paul J.: The Voice of Neurosis. Grune & Stratton, N.Y 1954.
Mosonyi, Desiderus: Musikkens irrationelle grundlag. Modspil nr. 19, 1982.
Ravn, Lene: Så syng mig dog! Om at lære sig selv at kende gennem stemmen - belyst ved en undersøgelse af Roy Hart Teatrets stemmearbejde. Musikvid. Inst. Kbh's Univ. 1991. (Forespørgsel om udgivelse: tlf. 39 65 54 95, Lene Ravn).
Riis, Kristian & Bonde-Petersen, Flemming: Kroppens funktion under klassisk sang. En arbejdshypotese. Musik og forskning 2, Musikvid. Inst. Kbh's Univ. 1976.




Kvinder skal passe på skærebrænder-stemmen - Politiken.dk

Kvinder skal passe på skærebrænder-stemmen - Politiken.dk