torsdag den 29. september 2011

Stemmerne fra stepperne: Hosoo og Ensemble Transmongolia


Klik på billedet for større version!

Hosoo & Ensemble Transmongolia
Koncert i Blågårds Kirke, lørdag 15. oktober kl. 19.
Entré: 100,- kr. ved dør. Info: 20970701

Stepper, stemmer, vind, floder, bjerge, kameler, får, heste, nomadetelte – det hele kommer til live gennem virtuos strubesang!

Hosoo og ensemblet synger og spiller traditionelle mongolske sange og fortæller om deres handling. Publikum får også indblik i denne fascinerende musiks historie og teknik. Sangen har igennem århundreder udviklet sig til et udtryk med en stærk forbundethed med naturen: man synger om og imiterer heste, geder, kameler, floder, bjerge, vinden og stepperne.
Alle medlemmer af Ensemble Transmongolia er sande mestre i traditionel mongolsk strubesang og desuden glimrende musikere på folkeinstrumenter som den tostrengede hestehovedviolin morin khuur, på bas, obo og andre vestmongolske stryge- og blæseinstrumenter.

Hosoo voksede op i det vestlige Mongoliet, hvor traditionen for strubesang er stærkest. Fra en alder af syv år tog han del i sin families 30-mands ensemble af strubesangere. Allerede i 1995 blev han i Mongoliets hovedstad Ulan Bator kåret som bedste mongolske strubesanger. Han synger med en højt udviklet teknik, hvor man i visse passager hører tre forskellige stemmer samtidigt, klart og distinkt. Han besidder også den uofficielle verdensrekord for højst frembragte overtone-frekvens med sin sangstemme. 
Siden 1993 har Hosoo turneret over det meste af verden og bl.a. udgivet cd’erne ”Gobi” og ”Uyanga- 1”. I 2000 udkom hans solo-debutalbum ”Altai”, hvor den traditionelle strubesang sættes ind i moderne arrangement. Han har efterfølgende udgivet og medvirket på en lang række musik og film.

mandag den 26. september 2011

Overtonekursus



workshop övertonssång
30. september kl. 14:00 - 2. oktober kl. 12:00
Dalkulla Ängalänga, Österlen Sverige


Under flera år har vi arrangerat workshop övertonssång med Skye & Gösta under skördefesten på Öland. I år kommer vi i stället att göra en workshop på Dalkulla Ängalänga, Malin Skinnars fina ställe på Österlen. http://goo.gl/QnF6S
Tid: Fre 30 sep kl 14 tom sön 2 okt kl 12
Plats: Dalkulla Ängalänga 3 km från Christinehofs slott.
Kursledare: Gösta Petersen & Skye Löfvander
Kurskostnad: 1 200 kr (900 kr för studerande och medlemmar i SONG)
Boende: Några sovplatser finns på Dalkulla, kostnad 600 kr för två nätter.
Annars t ex Vandrarhemmet Gladan & Vråken, Åkaröd 206, 10 min bilväg fr. Dalkulla 
Tel 0414-921 70 http://gladanvraken.se/ 
Anmälan, mail: Goesta.Petersen@djingis.se 
Upplysningar: Gösta tel 0703-48 46 51


Kalabalik





Ny version af Skye Løfvanders overtonesang Kalabalik. Den oprindelige musikvideos billedside levede ikke op til audiosidens kvalitet.
Her med visuelle baggrunde fra Hagia Sophia malet af arkitekt og maler Gaspare Fossati (1809-83), som bidrog til katedralens restaurering.

Cd'en er en auralisering, dvs, den er optaget med 'kunstig' akustik, dog ikke en hvilken som helst, da Odeons ekspertteam har samplet Hagia Sophias akustiske profil på stedet med avanceret udstyr.
Se http://ing.dk/artikel/41231

Indspilningen er foretaget af Claus Lynge Christensen på DTU i Lyngby i det anekkoiske studie, et af de største og mest avancerede lyddøde rum i Europa. Brüel & Kjær mikrofoner osv. har bidraget til 'nøgen' gengivelse, så det for lytteren er 'som at være der selv'.

På denne skæring er der ikke foretaget anden bearbejdning end tilføjelsen af akustikken til sangen.

Ved at gå ind på YouTube, kan videoen ses i HD-kvalitet: brug knapperne til højre i afspillerrammens nedre del.




torsdag den 22. september 2011

Glissando


... øvelser med overtonerækken – ikke kun for overtonesangere

Med tak til Albrecht Dürer for proportionsstudiet. 
Bemærk, at han længst til venstre benytter overtonerækkens længdeproportioner som målestok!

English version, click here!

Da overtonerækken er universel, vil det være oplagt at bruge den som basis for sangøvelser med glissando, som er musikkens glidetone-begreb. Dels vil det ideelt set vække vores sans for de rene intervaller, dels vil det kunne bringe os videre i lyttende indstilling overfor alt det, der findes mellem tonepunkterne. Endelig vil øvelserne, hvis de gribes rigtigt an, kunne 'massere' kritiske registerovergange.
Øvelserne kan udføres af alle, der kræves ingen særlige overtone-færdigheder.

Hvis du vil gå direkte til øvelserne, kan nedenstående kursiv-tekst springes over!

En af de ting, jeg er blevet opmærksom på gennem samarbejdet med en fornem repræsentant for den ældste indiske sakrale vokaltradition, er, hvor udpræget europæere tonalt tænker 'firkantet': bevægelsen mellem tonerne foregår fra fikspunkt til fikspunkt, sjældent som den organiske, flydende og levende bevægelse som kendetegner dhrupad – som vel at mærke er alt andet end tilfældig.

I kombination med, at vi i kraft af nodernes tusindårige historie har en tendens til at opleve toner som noget fikseret, har europæisk præget musik en risiko for at stivne... og et deraf følgende behov for at ruske op med swing, beat, rock'n'roll, fritonalitet osv. 
Moderne musik synes at have glemt den rigdom af ornamenter og forsiringer, som var en fundamental del af tidligere tiders måde at opbløde det stive tonale skelet. Et tonalt udtryk bringes til live gennem sine nuancer, kig på en regnbue, og se om der er nogen konturer at få øje på!

Nuvel, der findes faktisk tonale fikspunkter, omend de ikke er absolutte men det bevægelige mønster der ledsager al klang i form af overtonerækken. Hver tone indeholder frekvenser på 2,3,4,... gange primærtonens frekvens og disse overtoner er vores fælles og dybeste reference for al musik.
2-4-8-... er oktaver af primærtonen, do; 
3-6-12-... er oktaver af den rene kvint, so; 
5-10-20,.. er oktaver af den rene store terts, mi. 
Således inkarnerer ethvert primtal en musikalsk funktion, og vi hører det hele i klangen fra stemmer og instrumenter: En fløjte har en simpel overtonesammensætning, en trompet en meget sammensat, visse instrumenter fremhæver især de ulige elementer, andre de lige osv.

Øvelsen har flere dele, som hver kan inddeles i et par trin:
Først skal rammen klargøres. 
Øvelsens første del er helt enkelt at synge meget langsomt og indfølt glissando over oktaven fra do til do' – overtonerækkens 1 til 2, men allerførst skal der findes et bekvemt toneleje, hvorpå de to toner synges hver for sig et par gange.  
Derpå øvelsen med at glide: Først nedefra og op, dernæst oppefra og ned.
Det lyder simpelt, men der er ingen grund til at betragte det som ren opvarmning.
Du kan inddrage gestik: Hold ved det dybe do begge hænder opadvendt ved nederste del af torso og løft dem parallelt med tonens stigning l-a-n-g-s-o-m-t opad så de folder sig ud i ansigtshøjde ved det højere do'.

Næste del har samme fundamentale ramme, 1:2 er det samme som 2:4, men i oktaven 2:4 kommer 3 ind i rækken, den rene kvint. 2:3:4, do-so-do'.
Det betyder ikke, at man skal starte en oktav højere end øvelsens første del: begynd i samme leje som før!
Find dernæst do-so-do' og syng tonerne arpeggio (en ad gangen) et par gange.
Suppler evt. med at synge sekvensens permutationer: 
do-so-do'; do-do'-so; so-do-do'; so-do'-do; do'-do-so; do'-so-do.
Så til glissando-øvelsen:
Etabler din grundtone og glid fra do langsomt opad mens du lytter afspændt. Når du rammer so (eller tror, du rammer so), kvinten, lader du den klinge en stund, hvorefter du fortsætter opad til do'.
Øvelsen kan naturligvis udføres såvel opad som nedad, og den er ikke helt nem, for det er uvant for de fleste både at skulle glide og orientere sig efter tonepunkter.
På samme måde som ovenfor beskrevet, kan den udføres under ledsagelse af håndbevægelser. Her er der en mellemstation for so i brysthøjde.

Tredje del er en øvelse i naturlig underdeling af det kvint-interval, 2:3 (= 4:6) som vi nu er blevet fortrolige med. 4:5:6, do-mi-so.
Igen kan man begynde fra samme basis. Permutationerne ser ud som følger:
do-mi-so; do-so-mi; mi-do-so; mi-so-do; so-do-mi; so-mi-do
Hvis man er ambitiøs, kan man gå videre og inkludere 7 og 8, naturseptim og oktav, men vær opmærksom på, at naturseptimen netop er markant lavere, end den man finder på klaveret og bruger i de fleste musikalske sammenhænge.

Så måske er det en fordel i stedet at springe til øvelsens næste del, hvor vi underdeler, stortertsens 4:5 (= 8:10) i en stor heltone 8:9 og en lille heltone 9:10
Permutationer: do-re-mi; do-mi-re; re-do-mi; re-mi-do; mi-do-re; mi-re-do.
De ambitiøse kan fortsætte med 11 og 12 og videre så langt man har tid og mod til.

Vær opmærksom på at permutationer af tre elementer får seks led, mens permutationer af fire elementer får 24 og det bliver til 120, hvis vi bruger fem elementer. Hvis du skal synge alle 5.040 permutationer af syv toner, skal du bruge adskillige timer!!



onsdag den 21. september 2011

Musik af tal


Klik på illustrationen for større visning!

Musikken inkarnerer tallene gennem klang!

Det sker gennem frekvens- og bølgelængdeproportioner (tid & rum) mellem elementer fra naturtonerækken.
Frem til renæssancen blev stort set al musik bygget på de tre første primtal, 2, 3 og 5, som i musikkens sprog udtrykker sig gennem hhv. oktav (proportionen 1:2, én til to), ren kvint (2:3) og ren stor terts (4:5).
Denne skabelse skete i første omgang inden for rammerne af oktaven 30:60 (2x3x5 : 2x2x3x5).

Tidlige tonesystemer skabtes ved at kombinere oktaver og kvinter (faktor 2 og 3) eller oktaver, kvinter og rene stortertser (faktor 2, 3 og 5). De engelske intervalnavne for disse systemer, hvis frekvensværdier har formen 2nx3nx5n : 2nx3nx5n, kan findes her!

Produktet af de følgende tre primtal, 7, 11 og 13 er forresten 1.001!!

Elementer på akserne ligger i oktavafstand til naboerne, fx. 1:2:4:... (oktaver af primærtone), 3:6:12:... (oktaver af ren kvint) og 5:10:20:... oktaver af ren stor terts).

Værdien af det pythagoræiske komma, 73:74, er en tilnærmelse. Den nøjagtige værdi er (3/2)12 : 27 – altså forskellen mellem 12 kvinter på rad og 7 oktaver.
312 = 129,746338 i decimaltal, mens 27 = 128.
Ligesom store diesis ligger kommaets konstituerende værdier længere ud i spiralen. Store diesis er forskellen mellem fire rene små tertser på rad: (6/5)4 (= 1.296:625 = 2,0736) og oktavens 2:1.  En rimelig tilnærmelse er 27:28.

Lille diesis er et udtryk for forskellen mellem tre rene tertser på rad: 5x5x5=125 og 128 (oktav af primærtone). 

Det syntoniske komma er forskellen mellem den rene terts, 80 (= 24 x 5) og den pythagoræiske (kvintgenererede), 81 (=34).


.. eller er det i virkeligheden tallene, der inkarnerer musikken gennem naturtonerækken?




mandag den 19. september 2011

Undertoner


Dr. Ali Quot får ørenlyd: Undertoner

Instrumenters og menneskestemmers klangspektre indeholder ingen undertoner. Dvs., at når du synger en tone, fx kammertonen 440 Hz, vil et antal overtoner svinge med: 880 Hz, 1320 Hz, 1760 Hz osv. Disse overtoners relative styrke er teknisk set et udtryk for den særlige klang, tonen synges eller spilles med. En klarinet har ikke samme overtonesammensætning som en fløjte, selv når de spiller samme tone. Men hverken klarinetter, fløjter eller stemmer sætter undertoner i vibration, så du vil ikke i nævnte situation kunne høre hverken 220, 110 eller 55 Hz i klangen.
Undertonerækken er imidlertid ikke helt fiktiv, for menneskestemmen kan bringes til at fungere, så der fremkommer toner båret af hhv. 1/2, 1/3, 1/4 gange frekvensen af primærtonen – altså en spejling af overtonerækkens frekvenser.


Jan Heinke gav en demonstration i den fantastiske Yenidze-bygning i Dresden efter en koncert med Subtle Voices. Først høres rækkens nr. 2, 3 og 4, og hvor de i overtonerækken vil være do'-so'-do'', bliver det i undertonerækkens spejling til DO, FA, DO1. Dernæst høres en smagsprøve på kunstneriske muligheder. Det understreges, at optagelsen foregik højst improviseret, netop som vi skulle videre til noget andet, så han har ikke haft tid til at forberede sig. Det var mig, der insisterede på at optage med smartphone. Jan fortæller, at han på en god dag kan nå helt ned til rækkens nr. 7, hvilket vil stå som en uofficiel verdensrekord, idet en anden tysk stemmeforsker, Wolfgang Saus, har berettet, at han har hørt en sanger, som kunne nå ned til rækkens nr. 5, og det er det dybeste han har hørt om... og han har været en del omkring!

De første 16 deltoner i overtonerækken og den lidt mindre håndgribelige 'undertonerække' fra 'midter-c'. Det er ikke et helt urealistisk mål at lære sig tydeligt at frembringe op til deltone nr. 16 i overtonerækken, men mindre kan bestemt gøre det: de fleste kan lære sig op til nr. 12. Men det er - indtil videre - uhørt at nå lige så dybt den modsatte vej!



mandag den 5. september 2011

Musikkens fingersprog


Det musikalske skriftsprog halter noget efter det almindelige skriftsprog, både i tid og i udbredelse. Lige fra begyndelsen af den vestlige musikalske notation har man brugt hånd og fingre til at indikere toner (den guidoniske hånd mm.).
Der er spændende perspektiver i at ane en basis for et universelt og dybt funderet musikalsk sprog i de muligheder overtonesang byder på. Overtonerne fletter vigtige elementer af sproget (fonetik), musikken (intervaller) og … matematik: Hvert primtal inkarnerer en ny tonal funktion gennem overtonerækken. De tre felter deler en fælles og meget dyb kilde, som vi kan kontakte gennem vores praksis.

De overtoner som uden ekstrem øvepraksis er inden for rækkevide af overtonesangere er nr. 3-12. Dygtige sangere når helt op til 4. oktav: nr. 16. Musikkens oktav spejles i rækken 1-2-4-8-16-... så det er oplagt at benytte et fingersystem til at slå bro mellem tal og overtonerækkens deltoner. Det ligger lige for at benytte et binært system, hvor hver position akkurat korresponderer med 1-2-4-.. (i modsætning til titalssystemets 1-10-100-1.000-..).

I praksis kan fingersystemet anvendes af korledere som således kan angive hvilken deltone en stemmegruppe skal fremhæve. Da hver hånd kan angive fra 0 til 31, er det muligt at angive to forskellige værdier samtidigt. Systemet kan også være et individuelt støttehjul i forståelsen af overtonesproget ved at koble noget taktilt og visuelt med lyden. Hvis man har brug for en videre ramme end de første 31 deltoner, har man næppe brug for fingrene.