Glissando

... øvelser med overtonerækken – ikke kun for overtonesangere

Med tak til Albrecht Dürer for proportionsstudiet. 

Bemærk, at han længst til venstre benytter overtonerækkens længdeproportioner som målestok!

English version, click here!

Da overtonerækken er universel, vil det være oplagt at bruge den som basis for sangøvelser med glissando, som er musikkens glidetone-begreb. Dels vil det ideelt set vække vores sans for de rene intervaller, dels vil det kunne bringe os videre i lyttende indstilling overfor alt det, der findes mellem tonepunkterne. Endelig vil øvelserne, hvis de gribes rigtigt an, kunne 'massere' kritiske registerovergange.
Øvelserne kan udføres af alle, der kræves ingen særlige overtone-færdigheder.

Hvis du vil gå direkte til øvelserne, kan nedenstående kursiv-tekst springes over!

En af de ting, jeg er blevet opmærksom på gennem samarbejdet med en fornem repræsentant for den ældste indiske sakrale vokaltradition, er, hvor udpræget europæere tonalt tænker 'firkantet': bevægelsen mellem tonerne foregår fra fikspunkt til fikspunkt, sjældent som den organiske, flydende og levende bevægelse som kendetegner dhrupad – som vel at mærke er alt andet end tilfældig.

I kombination med, at vi i kraft af nodernes tusindårige historie har en tendens til at opleve toner som noget fikseret, har europæisk præget musik en risiko for at stivne... og et deraf følgende behov for at ruske op med swing, beat, rock'n'roll, fritonalitet osv. 

Moderne musik synes at have glemt den rigdom af ornamenter og forsiringer, som var en fundamental del af tidligere tiders måde at opbløde det stive tonale skelet. Et tonalt udtryk bringes til live gennem sine nuancer, kig på en regnbue, og se om der er nogen konturer at få øje på!

Nuvel, der findes faktisk tonale fikspunkter, omend de ikke er absolutte men det bevægelige mønster der ledsager al klang i form af overtonerækken. Hver tone indeholder frekvenser på 2,3,4,... gange primærtonens frekvens og disse overtoner er vores fælles og dybeste reference for al musik.

2-4-8-... er oktaver af primærtonen, do; 
3-6-12-... er oktaver af den rene kvint, so; 
5-10-20,.. er oktaver af den rene store terts, mi. 
Således inkarnerer ethvert primtal en musikalsk funktion, og vi hører det hele i klangen fra stemmer og instrumenter: En fløjte har en simpel overtonesammensætning, en trompet en meget sammensat, visse instrumenter fremhæver især de ulige elementer, andre de lige osv.

Øvelsen har flere dele, som hver kan inddeles i et par trin:

Først skal rammen klargøres. 

Øvelsens første del er helt enkelt at synge meget langsomt og indfølt glissando over oktaven fra do til do' – overtonerækkens 1 til 2, men allerførst skal der findes et bekvemt toneleje, hvorpå de to toner synges hver for sig et par gange.  

Derpå øvelsen med at glide: Først nedefra og op, dernæst oppefra og ned.

Det lyder simpelt, men der er ingen grund til at betragte det som ren opvarmning.

Du kan inddrage gestik: Hold ved det dybe do begge hænder opadvendt ved nederste del af torso og løft dem parallelt med tonens stigning l-a-n-g-s-o-m-t opad så de folder sig ud i ansigtshøjde ved det højere do'.

Næste del har samme fundamentale ramme, 1:2 er det samme som 2:4, men i oktaven 2:4 kommer 3 ind i rækken, den rene kvint. 2:3:4, do-so-do'.

Det betyder ikke, at man skal starte en oktav højere end øvelsens første del: begynd i samme leje som før!

Find dernæst do-so-do' og syng tonerne arpeggio (en ad gangen) et par gange.
Suppler evt. med at synge sekvensens permutationer: 

do-so-do'; do-do'-so; so-do-do'; so-do'-do; do'-do-so; do'-so-do.

Så til glissando-øvelsen:

Etabler din grundtone og glid fra do langsomt opad mens du lytter afspændt. Når du rammer so (eller tror, du rammer so), kvinten, lader du den klinge en stund, hvorefter du fortsætter opad til do'.

Øvelsen kan naturligvis udføres såvel opad som nedad, og den er ikke helt nem, for det er uvant for de fleste både at skulle glide og orientere sig efter tonepunkter.

På samme måde som ovenfor beskrevet, kan den udføres under ledsagelse af håndbevægelser. Her er der en mellemstation for so i brysthøjde.

Tredje del er en øvelse i naturlig underdeling af det kvint-interval, 2:3 (= 4:6) som vi nu er blevet fortrolige med. 4:5:6, do-mi-so.

Igen kan man begynde fra samme basis. Permutationerne ser ud som følger:

do-mi-so; do-so-mi; mi-do-so; mi-so-do; so-do-mi; so-mi-do

Hvis man er ambitiøs, kan man gå videre og inkludere 7 og 8, naturseptim og oktav, men vær opmærksom på, at naturseptimen netop er markant lavere, end den man finder på klaveret og bruger i de fleste musikalske sammenhænge.

Så måske er det en fordel i stedet at springe til øvelsens næste del, hvor vi underdeler, stortertsens 4:5 (= 8:10) i en stor heltone 8:9 og en lille heltone 9:10

Permutationer: do-re-mi; do-mi-re; re-do-mi; re-mi-do; mi-do-re; mi-re-do.

De ambitiøse kan fortsætte med 11 og 12 og videre så langt man har tid og mod til.

Vær opmærksom på at permutationer af tre elementer får seks led, mens permutationer af fire elementer får 24 og det bliver til 120, hvis vi bruger fem elementer. Hvis du skal synge alle 5.040 permutationer af syv toner, skal du bruge adskillige timer!!