Undertoner

Dr. Ali Quot får ørenlyd: Undertoner

Instrumenters og menneskestemmers klangspektre indeholder ingen undertoner. Dvs., at når du synger en tone, fx kammertonen 440 Hz, vil et antal overtoner svinge med: 880 Hz, 1320 Hz, 1760 Hz osv. Disse overtoners relative styrke er teknisk set et udtryk for den særlige klang, tonen synges eller spilles med. En klarinet har ikke samme overtonesammensætning som en fløjte, selv når de spiller samme tone. Men hverken klarinetter, fløjter eller stemmer sætter undertoner i vibration, så du vil ikke i nævnte situation kunne høre hverken 220, 110 eller 55 Hz i klangen.

Undertonerækken er imidlertid ikke helt fiktiv, for menneskestemmen kan bringes til at fungere, så der fremkommer toner båret af hhv. 1/2, 1/3, 1/4 gange frekvensen af primærtonen – altså en spejling af overtonerækkens frekvenser.

Jan Heinke gav en demonstration i den fantastiske Yenidze-bygning i Dresden efter en koncert med Subtle Voices. Først høres rækkens nr. 2, 3 og 4, og hvor de i overtonerækken vil være do'-so'-do'', bliver det i undertonerækkens spejling til DO, FA, DO₁. Dernæst høres en smagsprøve på kunstneriske muligheder. Det understreges, at optagelsen foregik højst improviseret, netop som vi skulle videre til noget andet, så han har ikke haft tid til at forberede sig. Det var mig, der insisterede på at optage med smartphone. Jan fortæller, at han på en god dag kan nå helt ned til rækkens nr. 7, hvilket vil stå som en uofficiel verdensrekord, idet en anden tysk stemmeforsker, Wolfgang Saus, har berettet, at han har hørt en sanger, som kunne nå ned til rækkens nr. 5, og det er det dybeste han har hørt om... og han har været en del omkring!

De første 16 deltoner i overtonerækken og den lidt mindre håndgribelige 'undertonerække' fra 'midter-c'. Det er ikke et helt urealistisk mål at lære sig tydeligt at frembringe op til deltone nr. 16 i overtonerækken, men mindre kan bestemt gøre det: de fleste kan lære sig op til nr. 12. Men det er - indtil videre - uhørt at nå lige så dybt den modsatte vej!