Her er Tizians Venus fra Urbino (spejlvendt og med baggrunden retoucheret!) som repræsentant for det bølgende menneske. Betegnelsen er måske ikke helt på kornet - vi skal kredse os ind på det vibrererende/ periodiske/ rytmiske/ tonende/ frekvensmæssige i mennesket. Jeg forestiller mig, at vi kan hjælpes med at gøre denne anskuelighedstavle mere komplet: Hvilke rytmer og frekvenser mangler i denne fremstilling af mennesket som 'modtager' og frembringer/ 'sender' af bølger? Dit indlæg er meget velkomment!
Det er nok nødvendigt at ridse et par forhold op, da analogierne kan gå over gevind:
Der er i de spirituelle subkulturer alt for udbredt med en søvngængeragtig sætten lighedstegn mellem farver og toner (... og chakraer, planeter, osv. osv) til et net af korrespondancer.
Det er nødvendigt at reflektere over, dels hvor langt de to verdener befinder sig fra hinanden – 42 oktaver er en kolossal afstand – dels at det handler om to forskellige bølgetyper og endelig betyder det faktum, at vores sanseapparat er åbent for meget forskellige størrelser udsnit af de to respektive spektre (én hhv. 10 oktaver), at vi strukturerer vores oplevelse af dem meget forskelligt.
Det er en udbredt operation i disse kredse at starte med en tonefrekvens og derpå oktavere (halvere/ fordoble) indtil man ender i farvernes frekvensområde. Så har man glemt at tage højde for, at oktaven kun i centrum af vores høre-spektrum er forholdet 1:2. I randområderne hører vi dem hhv. 'for små' og 'for store', så der skal med andre ord tænkes perspektiv med i billedet, og det sanseapparat, som skal forholde sig til bølgerne, er et ikke uvæsentligt element i regnestykket.
Desuden vil en tone som oktaveres op i farvernes frekvensbånd netop kun ende med samme frekvens - ikke samme bølgelængde - som farven, og så er det altså så som så med korrespondancen, da såvel tone som farve må forstås som en helhed af frekvens og bølgelængde.
Nå, jeg synes jo faktisk, det er et vigtigt perspektiv med det menneskelige tids- og rumlige sanseapparat som har basis i den bølgende virkelighed, så jeg sendte denne forespørgsel til portalen videnskab.dk's redaktion:
Hej Videnskabsredaktion!
Jeg er på jagt efter 'mellemkosmiske' tidskonstanter, da det undrer mig, at vi i den ene ende har de 'makrokosmisk' betingede med et døgn som den korteste nogenlunde nagelfast tidsreference og i den anden ende, når videnskaben har brug for nøjagtighed må gå til 'mikrokosmos', det atomare plan - cæsiums niveauovergange etc.
Findes der ikke et eller andet sted i dette store spænd nogle rimeligt stabile periodiske systemer, som man kan referere til?
Er det ikke lidt ironisk, at jeg, når jeg skal bage et brød - en ret dagligdags forteelse - ved mit valg af måleenheder hele tiden skal forholde mig til noget, der ikke er mindre end jordens størrelse - som både længde- og vægtmål jo oprindeligt blev defineret ud fra (m = 1/40.000000 jordomkreds hhv. g = vægten af en kubikcentimeter vand).
Så andre naturlige reference-enheder vil også have min interesse, men lige pt. er jeg mest optaget af spørgsmålet om tiden - jeg er musiker og finder det ironisk, at jeg, hver gang jeg spiller en tone, i kraft af dens frekvens (Hz, svingninger pr. sek.) må forholde mig til en underdeling af et døgn!
- Kunne I foreslå noget mere 'jordnært'?
Med venlig hilsen og på forhånd tak, Skye Løfvander
Ingen kommentarer:
Send en kommentar