Det rytmiske hierarki

/ Skye Løfvander, Det Springende Punkt ^.

Det meste litteratur til musikundervisning har en meget brugsorienteret tilgang til emnet rytmik, og teoretisk litteratur starter ofte i et delemne. Så mange af os mangler et overblik, et afsæt til at filosofere over musikalsk rytme som fænomen, helt grundlæggende refleksioner over 'det rytmiske hierarki'.

Nedenstående er ikke en facitliste men en skitse – et forsøg på at tænke højt - og kan naturligvis udvides ganske gevaldigt, men overskueligheden må gerne bevares i præsentationsdelen.

Korrektioner og forslag til forbedringer (grafisk fremstilling af hierarkiet bl.a.) og eksempler er meget velkomne!!

OBS!

De fleste kursiverede links i teksten fører til Wikipedias udmærkede sider om emnerne på engelsk.

Rytmer frembringes i musikken typisk på rytme-instrumenter, ofte idiofoner (som man slår på, ryster, skraber, knipser, stryger). Men det rytmiske lag kan udmærket betones af typiske melodi- og harmoniinstrumenter.

Ordet rytme rimer lidt på aritmetik, tallære, selvom de ikke har samme rod. Med it har vi efterhånden fået færten af, hvor meget en talkode kan formidle. Nedenfor er rytmerne beskrevet med tal, men selve rytmens sjæl er organisk, ikke mekanisk, så når rytmen lever, ved man meget klart, at tallene - udover at være glimrende til at indøve og bevidstgøre rytmer - kun hører til i beskrivelseslaget.

Flere helt elementære, meget udbredte former har netop som præmis, at man ikke spiller nøjagtigt på slagene. Grænsen mellem på den ene side bevidst at komme lidt for hurtigt eller langsomt på slagene og på den anden side at spille upræcist (urytmisk) er hårfin.

PULS:

Første forudsætning for oplevelse af rytme. Oplevelse af puls forudsætter naturligvis en vis udstrækning i tid, og kan falde i to grundlæggende kategorier:

• 'Rational'/ periodisk: Slagene falder med nogenlunde regelmæssige mellemrum.
• 'Irrational' (meget lidt udbredt i musik): Bedst beskrevet med eksempler: regndryp fra tagskæg. Et væld af bildøre der smækker på en færges vogndæk. - Tilfældige/ uigennemskuelige rytmer.

Grænsen mellem de to kategorier er flydende.

Pulsen er typisk det, vi vipper med foden til, når en rytme går ind i os, svarende til metronomens lydimpulser – men musikalsk rytme er ikke mekanik. Den kan være hurtig eller langsom. Det kan indikeres med tempoangivelse (Wiki, eng.: tempo) , bpm, beats pr. minute, slag pr. minut. De klassiske tempoangivelser går fra largo, fra ca. 46 bpm, til presto, op til ca. 200 bpm. Der findes angivelser for tempi både under og over disse ekstremer.

Variable på dette niveau: tempo, dynamik, lydgiver og grad af regelmæssighed

TAKT/ taktinddeling:

Markering af visse af pulsens slag opdeler i perioder (Wiki, eng.: meter) bestående af et antal slag - lige eller ulige, simple eller sammensatte. (Wiki, eng.: Additive and divisive rhythm)

Et stykke musik kan godt gå i flere forskellige taktarter, fx. skifter den gamle børnesang 'Munken går i enge' fra 2 til 3, når omkvædet sætter ind.

Ulige taktarter større end 3 vil oftest brydes i blokke af lige og ulige. Fx vil de fleste femmere opleves enten som 2-3 eller 3-2, men der findes hurtige femmere, hvor der slet og ret tælles og opleves 5 slag pr. takt, kun markeret af et lidt tungere 1-slag.

Det er almindeligt, at kun nogle af slagene spilles. Som eksempel et spillemønster i 7: 1-2-3-1-2-1-2
1-slagene markeres, er tungere, 3-slaget er let. Det første 1-slag er tungest og markerer dermed periodens begyndelse. Den slags mønster kunne kaldes en FIGUR (næste niveau), da ikke alle slag spilles. Men da det er et bærende og gentages over flere perioder, og altså netop dækker én takt, understreges taktniveauet.

Variable: Lige eller ulige, simpel eller sammensat.

UNDERDELING:

Takten inddeler pulsen i perioder, men i visse rytmer, bl.a. latinamerikanske, spiller man ofte både på og ved siden af pulsslagene For at opfatte og beskrive den slags rytmer kan det derfor give mening at operere med underdelinger af pulsslagene – typisk i 2, 3 eller 4.

Man vil eksempelvis med samme puls kunne tælle enten:

• 2-delt: 1-og-2-og-3-og-4-og-1-og-2-og-3-og-4-og-1-...
• 3-delt: 1-og-så-2-og-så-3-og-så-4-og-så-1-og-så-2-og-så-
• 4-delt: 1-så-og-så-2-så-og-så-3-så-og-så-4-så-og-så-1-så-og-så-....

… hvor tungen og tanken naturligvis kommer på mere arbejde efterhånden som underdelingen får flere elementer. Slag på pulsslag kaldes på beat, mens slagene mellem pulsslagene - fx 'og' i 2-delt - kaldes off beat.

Variable: Antal slag pr. pulsslag.

FIGUR:

En rytmisk figur kan være et del-element af en takt eller brede sig over flere takter. Rytmens 'melodi' udfoldes på dette niveau.

Ovennævnte mønster i syv slag er en figur, da ikke alle pulsens slag spilles, og da de markeres i større eller mindre grad. De såkaldte claves-rytmer, som danner en del af den rytmiske basis i det meste latinamerikanske musik, er eksempler på figurer, som strækker sig over mere end én takt, i dette tilfælde to takter. Da de gentages uden variation, og deres 1-slag er sammenfaldende med takternes begyndelse, har disse også et element af taktniveauet i sig – det kan kaldes en rytmisk frase. En figur behøver i princippet ikke at gentages, men den er naturligvis nemmere at genkende, hvis den gør ;-)

På dette niveau kan vi finde markante figurer som signaler, fills, breaks, grooves, ostinater og riff (se ostinat). På engelsk opererer man med begrebet cell.

POLYRYTMIK

kan foldes ud både på taktniveau og figur-niveau (samt form-niveau, som vi kommer til).

Det danske begreb er en samlebetegnelse, hvor man på engelsk skal rundt i følgende mere specifikke Wikipedia-opslag for at komme hele vejen rundt om polyrytmerne: tuplet, cross-beat, polyrhythm, ligesom det kan anbefales at søge på polymeter (polymetrik bliver dog i nogen grad brugt på dansk for at differentiere).

Passager, hvor mere end én tællemåde/puls er er på banen. Det kan være korte sekvenser som ikke behøver at strække sig over mere end ét pulsslag, men kan strække sig over flere takter, eller hele 'stykker'.

De benævnes med de tælle-slag, som indgår, fx 2:3 – to mod tre (eng.: two over three / two against three) - hvor grundpulsen er 3-delt (den man 'har i fødderne'). Dens spejling er 3:2 – tre mod to – har en to-delt puls som grundfølelse.

Almindeligt udbredte er også 3:4 og 4:3, mens polyrytmer med 5-delt puls som det ene element er mere sjældne og svære at udføre og 7-delt og derover er for deciderede eksperter.

En polyrytme kan udmærket bestå af flere end to lag: Megen afrikansk trommemusik har polyrytmik som bærende element i en grad af kompleksitet, som gør det næsten umuligt for selv trænede rytme-afkodere at transskribere til rytmenoder.

PAUSER

SLAGET

• Puls-slag/ 'tælle-slag'. Kan yderligere deles i de hurtige figurer og delfigurer – ORNAMENTER/ FORSIRINGER. (Wiki, eng.: Ornaments)
• Hvert enkelt konkrete, spillede slag. Variable: Dynamik, lydgiver

FORM

Fra de mindste dele til det største: når sætstykkerne samles har vi et rytmisk forløb, et rytmisk musikstykke eller den rytmiske del af et musikstykke med andre (tonale) elementer - melodi, harmoni.

Et typisk blues-skema består af 12 takter, som oftest gentages et antal gange.

VIRKEMIDLER OG BESKRIVELSESMÅDER

(overbindinger, synkoper, punktering, accelerando, optakt, betoning.....).

Hjernens musik

DR K har netop udsendt det australske dokumentarprogram 'Hjernens musik'. Det kan varmt anbefales som en rundtur i mange af de spændende sammenhænge mellem musik og bevidsthed - og er dejligt fri for letkøbt sludder om Mozart-effekt etc.

GENUDSENDES:

01. marts 2011 kl. 18:10

08. marts 2011 kl. 17:10

Mere info: Dette link!

Er du musikalsk?

En tekst- og billedmosaik af Skye Løfvander

… måske du vil kigge ned, beskæmmet og ærgerlig, hvis du ikke kan læse noder, tælle takter, finde rundt i akkordgange… eller bare synge rent!

Men fat mod, måske er der trøst at hente!

Se blot engang, hvad Nudansk Ordbog skriver under opslaget musikalsk:

Adj., ntr. d.s. (fra tysk musikalisch, latin musicalis afl. af musica musik) være m. have sans for musik.

I første omgang hæfter jeg mig ved det med sansen, for måske er musikalitet slet ikke noget, man kan lære men snarere opdyrke og udvikle. Og allervigtigst handler musikalitet nok slet ikke kun om musik i snæver forstand, men på et dybere plan om sans for timing og situation, at være rette sted på rette tid - og så kan det  for den sags skyld lige så godt handle om politik, lystfiskeri eller børneopdragelse.

Man kan ikke læse sig til at blive et helt menneske. Lige så lidt kan musikalitet i denne dybere forstand være noget, der blot indlæres gennem skalaer, rytmeklap og hørelære, nej det må udfolde sig gennem livet. Når dette er sagt, vil de fleste af os både for egen skyld og for at skabe et meget vigtigt fælles fundament og forståelsesramme, have endog meget stor gavn af i en god atmosfære at sysle med den slags øvelser. Blandt de kulturelle fremskridt, den senere tid kan bryste sig af, er udbredelsen af den aktive babyrytmik absolut ikke det mindste – og at vi udvikler vores forståelse af læringsformer og -miljø må findes blandt vores vigtigste prioriteter på såvel individuelt som samfundsplan.

Vi lever stadig i en skriftkultur, men den er under hastig forvandling gennem en digital billed- og lydstorm. Det er forståeligt, at der er trang til at spille på andre strenge end ordets og rationalets, som har præget de seneste par hundrede år, og betydet, at vi kom ud i et ekstrem, hvor mange forvekslede tonen med noden, tanken med tegnet. For musikken er ikke død disciplin og sanseløs gentagelse, men en vågenhed overfor det, der er.

Foruden sans for timing og situation er musikalitet en evne til at forbinde den vågne tilstedeværelse med egne følelser og indre struktur… det som nogle måske vil kalde sjæl – at man også er til stede på rette måde! Dette ord kommer i øvrigt af modus, som i musikken kan være en regel for kombination af et udvalgt tonemateriale eller en rytmisk formel.

Hvis man er heldig eller begavet kan man måske tilmed give det et udtryk eller sågar formidle det videre til andre... Lad os se lidt mere på den mekanisme:

Anima betyder at gøre levende: en animator laver ’levende billeder’ og fra fransk har vi animere, som jo betyder at opmuntre eller tilskynde.

Bogstaveligt har anima med livet gennem åndedrættet at gøre, den ånde som gør, at dyrene – det animalske rige – bevæger sig selv, og ikke som planter blot lader sig udfolde. Det kan så virke lidt forvirrende, at det ikke er Ånden (med stort!). Via dybdepsykolgi har anima-betegnelsen vundet indpas som det kvindeligt-sjælelige i mandens indre væsen. Og hvis man betragter forestillinger om sjæl-krop-ånd står denne sjæl mellem Ånden og kroppen som en motiverende instans, som animator:

Tobias Schütz: Harmonia macrocosmi cum microcosmi (Harmonien mellem mikro- og makrokosmos), 1654.

- Et verdensbillede som det kunne se ud til og med renæssancen: Der er fire elementer: jord, vand ild og luft (nederst til venstre) og tre kvaliteter/principper: kviksølv, salt og svovl (astrologiens bevægelig-fast-kardinal/ sjæl-krop-ånd, nederst til højre). Kosmos flankeres af hhv. Hermes Trismegistos, den mytologiske ophavsmand til Smaragdtavlen (”Som foroven, således også forneden”) og Paracelsus (”Adskil og bring til modning”).

Gud, faderåndens hånd, styrer Anima, sjælen, som igen bevæger (jf. at animere) det jordiske menneske.

Vi sporer os hermed ind på de forestillinger, der lejrer sig om oprindelsen til vores musikbegreb, men lad os gå mere direkte til sagen:

Græsk musikē fem. af adj. musikos afl. af músa muse; egl. ’musernes kunst’.

Musik har altså med muserne at gøre og har dermed samme rod som mosaik og museum. Muserne var der ni af i den græske mytologi, de er gudinder for musik og videnskab, som inspirerer kunstnerne. Men hvad sætter dem selv i gang? Vi bevæger os videre ad de græske stier:

Aristoteles kommer i sin filosofi frem til, at universets overordnede udvikling har to grænser, som sættes af substans og form. Med andre ord forudsætter tilblivelse et laveste punkt, primær substans, og et højeste punkt, som han kalder ’den ubevægelige bevæger’.

En kosmologisk tavle fra Franchino Gaffurio: Practica Musice, 1496, hvor de syv himmellegemer og fiksstjernehimlen symboliseres længst til højre. De forbindes med oktavens syv trin og kirketonearterne og længst til venstre muserne, som våger over kunstarter, der kommer til udtryk gennem bevægelse (anima, sjæl). Apollo er placeret på ’primum mobile’ den først bevægede sfære, øverst med sin lyre. ’Mentis Apollineae vis has movet undique musas’ betyder noget i retning af, at Apollons ånd styrer muserne overalt. Som solgud bevæger han sig naturligvis på himlen, men som musernes fører residerer han ubevægeligt på sin trone. Han sender den trehovedede slange (fortid-nutid-fremtid/ rummets tre retninger) ned gennem sfærerne og de fire elementer. Der er en Thalia, komediens muse, længst nede under jorden og en Thalia, en af de tre gratier (som inkarnerer ynde, skønhed, gavmildhed, charme) højst oppe ved Apollons højre hånd!

Apollon spiller lyre og udtrykker og skaber gennem sit spil den ophøjede orden og harmoni - kosmos.

Men han har også en modpol, hvis pibe har en anden lyd:

Stående skytisk slave (med frygisk hue) mellem Apollon og Marsyas med fløjte. Gipsafstøbning. 96 cm

Afstøbning findes på Statens Museum for Kunst. Mere info på dette link!

Når det kommer til musik kan mennesket - som slaven på relieffet - være spændt ud mellem den apollinske orden og æstetik og på den anden side den dionysiske hæmningsløshed, som lader hår og sanser flagre, blæser på æstetikken og giver los – i retning af kaos!

Musikkens bevægelse gennem de sidste hundrede år har med swing og ’negermusik’, Elvis’ hoftevrik, Beatles-hår og hårdt pumpende budskaber om drift og sex været i konstant flirt med Dionysos og trangen til sanselighed efter en epoke, hvor finkulturens dyrkelse af den dannede kunstmusik dominerede.

Og jeg har vel mødt mange klassisk skolede musikere – også meget dygtige – som var kørt sur i disciplinen, i skalaerne og dyrkelsen af æstetik og form, der så raffinerede de end er, kan ende som spændetrøjer. Man har længtes efter plads til det personlige udtryk, til at lade sig føre med af musikken, til improvisation…

Men jeg har omvendt mødt lige så mange glade hippier med flagrende hår og sind, hvis udtryk langsomt er kørt ind i en rille, og hvor umiddelbarheden er blevet til rutine, ligesom oprøret fra de seje drenge med læderjakker, trommer og guitarfræs. Mange af dem har søgt og fundet ny næring inden for en traditions rammer… Og ved en smule disciplin.

Og problemet med den moderne ’sanselige musik’ er akkurat, at den ikke i dybere forstand fungerer på sanselighedens præmisser. Som vi har set handler musik om belivelse, ikke bedøvelse!

’Det indre rundhyl’ – tinnitus – er blevet næsten lige så udbredt som tømmermænd, og vi forholder os til fænomenet med det samme skuldertræk, men begge dele gør os i alvorlig grad døve for livets dybere musik, som i bund og grund opleves gennem sanserne! Og vi bliver altså heller ikke nødvendigvis mere musikalske af MP3-implantater i ørerne!!

Mennesker har mulighed for ikke at blive slaver af spændingen mellem drift og orden, og personligt har jeg oplevet gang på gang, at denne forbandede mekanisme netop kan ophæves gennem den sande musik: Den hvor der er plads til både det velordnede og det utøjlede, til det personlige og det universelle, til musiker og lytter. Den musik som ikke forstiller sig, men giver udtryk for musikerens sjæl og den kultur, den er lejret i og – meget vigtigt – lidt til!

Denne musik skal gives plads, når vi finder den sammen. Det gælder liv eller død!

Kortlagt akustik

Denne tekst er så viseligt indrettet, at man, når man klikker på kort-eksemplerne, ledes til de omtalte sider (brug evt. højreklik for at åbne i ny fane!)

Undskyld overskriften som blot skal tjene til at spore os ind på emnet: Kort! Og det er jo grangiveligt noget andet end da far var dreng, hvor man oftere hørte om matrikelstyrelsen end om matriarkatet!
Som fugle synger, ikke alene for æstetikkens skyld men for at signalere overskud og greb om tingene, er 80% af Internettet lir, gejl og 'se mig', så jeg har vel også lov at prale lidt!
I google maps labs - og det lyder jo også sjovt - fandt jeg et geografispil 'Hvor i verden', hvor det gælder om at gætte, hvor i verden programmet har anbragt markøren. Jeg scorede 643 af 680 i første hug, og det kunne vel nok være blevet til lidt mere, hvis jeg ikke lige skulle gennemskue finesserne undervejs, bl.a. at tiden tæller!

Vi skal nok komme ind på lyden, som i denne omgang handler om akustik, men al denne optakt handler jo om, hvordan man kan benytte nettets muligheder kreativt. Spil har vi vel egentlig nok af, også selvom det ovenfor introducerede for så vidt er opbyggeligt. Så der kommer  lige to uvedkommende eksempler mere, som til gengæld er meget brugbare og sympatiske, og begge med udgangspunkt i danske forhold:

- Historisk atlas
Er et prægtigt stykke historisk kort i it-epokens ånd. Den eneste mangel er, at de ikke er færdige, så de Sjællandske poster stort set er fraværende. De mange muligheder og meningen med det hele vil nok fremgå af nedenstående skærmskud, hvor der er klikket på info-ikonet samtidig med, at  emne- og periodemenuerne er åbne, men der kun er valgt 'renæssance' under perioder. Der er med andre ord bunker af information at finde! For at kunne læse teksten er det nok nødvendigt at klikke på billedet.:

- Ud i naturen:
Naturstyrelsen har også et fantastisk kort til alle som måske i højere grad stimuleres af natur end kultur. I hvert fald kan man der finde seværdigheder, bål- og spisesteder, fortidsminder, badning, fiskeri og ikke mindst lejrpladser med primitiv (og gratis) overnatning. Det vækker noget i mig, da min barndoms somre foregik i Folkevognsrugbrød med familie og telt.... og min bror har netop formidlet et køretøj til mig, så nu er jeg splittet om jeg skal dyrke det ene eller det andet i sommeren der kommer. På eksemplet ses diverse overnatningspladser i Nordsjælland... jeg bliver oprigtigt helt rørt over et sådant initiativ som vil hjælpe os med at finde skovens dybe stille ro!

Nå, nok om andres kort! Et af mine aftryk på nettet, som jeg har haft glæde af at sætte, er et kort, som jeg oprettede i Google Maps, og som viser hen til steder med spændende akustik kloden rundt. De fleste af informationerne lå allerede inden samlet i en gruppe på Overtone Music Network (som også skal have rosende ord med på vejen), så det lå lige til højrebenet at tilknytte et kort. Jeg følte mig selv kaldet til at smide lidt mere i puljen med flere indlæg og til at lokke andre med på tilføjelser. Men kortet kan udvikles meget endnu, både hvad angår antallet af opslag og brugermuligheder. Giv gerne et dit pip med, her eller på OMN, hvor man dog lige skal oprette sig med profil mm.)!

Hvis du læser denne blog, har du vel tænkt over, hvor lidt de auditive forhold bliver reflekteret og taget alvorligt i daglig kommunikation - og musik er blevet noget, man hælder i hovedet på for høj volumen og med for hektiske rytmer døgnet rundt.
Den rigtige musik, den musik som rigtigt formår at flytte noget, skaber resonans mellem på den ene side kroppe og de indre resonansrum og på den anden side de konkrete omgivende rum, det være sig huler, katedraler, badeværelser, trappeopgange, cisterner, vandtårne, gastårne, hviske-gallerier, ventesale, stepper, fjelde, isdækkede søer,.... Og så sker der noget med det usynlige rum, der hvor sjælen folder sine vinger ud!
Så tag med på en akustisk rundrejse! Du får syndsforladelse for at bruge for meget tid i det syntetiske rum bag skærmen, hvis du omsætter inspirationen i den virkelige verdens håndgribelige akustiske rum....
Kortet finder du på dette link!
Jeg håber ikke, at indlægget blev for langt, for I skal lige have et helt aktuelt kort med, nemlig det som giver overblik over spillesteder ifm Scandinavian Overtone Singing Festival, som afvikles 16.-24. marts i Lund, København og Hillerød. Mere info om festivalen på dens hjemmeside!

Lyd, musik og bevidsthed

Ny blog fra Knud Rishøjgård:
http://musikogbevidsthed.blogspot.com/

Fuglesang på stenbroen

http://videnskab.dk/miljo-naturvidenskab/byens-musvitter-synger-i-diskant

Scandinavian Overtone Singing Festival 17.-24. marts 2011

Mere info om festivalen på dens hjemmeside!

Tantris

Nej, ikke tantrisk, men det dæknavn Tristan bruger, da han med harpe indsmigrer sig hos Isolde, som kan læge hans sår... ærgerligt med raffinerede titler, som ikke er almen reference - og lidt dumt, at jeg ikke tænkte på at smide et par Tristan-akkorder ind i koncerten.
Sind-krop-ånd-messen er en institution inden for spirituelle gedemarkeder, og jeg blev indkaldt på afbud. Det var jeg nu glad for, da det er ret længe siden, jeg har optrådt, og det er fint at kunne improvisere foran et modtageligt publikum.
Videoen dækker kun de første ca. 20 minutter af et stykke som varede lige et par minutter længere. Lyden kan downloades i lidt bedre kvalitet herfra - videogengivelsen lader en del tilbage at ønske, hvad angår såvel billede som lyd, men god fornøjelse ønskes!

At klappe musik

Steve Reich klapper musik. Foto: Wikipedia/ Ian Oliver

Hvis man har haft musik som tilvalgsfag på HF eller gymnasium, er der stor chance for, at man har været udsat for Steve Reichs 'Clapping Music'.
I princippet er der ikke mange ben i det, for så vidt som det blot drejer sig om en simpel rytmisk figur på siger og skriver én takt - ingen punkteringer, trioler eller andre spidsfindigheder, blot 12 ottendedele, hhv. rytmenoder og -pauser.
Det kringlede kommer ind, når grundfiguren gøres til en større, cyklisk figur for to klappere, ved at den ene for hver takt (eller et antal takter - se videoen!) forskyder grundfiguren en enkelt ottendedel. Når denne operation er udført 12 gange, kommer man tilbage til udgangspunktet, og klapper igen synkront med den klapper, som blot har gentaget den oprindelige figur. Og man kan hurtigt løbe sur i figur og partitur, i takt og tone, selv når det på papiret er så enkelt som én.
Nedenfor er Reichs originale, signerede partitur, så er der noget at hygge sig med de lange vinteraftener, og du vil kunne finde et væld af henvisninger på nettet, et utal af videoer på YouTube, grafiske forklaringer mm., men jeg blev nu alligevel lidt fascineret af videoen, hvor Angie Dickinson opfører værket ved at klappe på Lee Marvin:

The Phonetician’s Love Poem

fra http://specgram.com/CLXI.1/06.phantasiopliktos.love.html 

Epiphanios o Phantasiopliktos

Sweet modulations of fundamental frequency
Air particles dancing to and fro
Greeting each other as they pass
Alongside soft tissue and mucous membrane
Playing airily on varying wavelengths
And somewhere in my inner ear
Ossicles and hair cells take up the call
Now a firework of neuronal excitement
As this voice of yours, a memory though,
Soft, sweet, soothing sounds
So lovely, so charming, such delight
Oh! never fades from my mind.