Lene Ravn, cand. phil., musikskolelærer, drømmetyder.
Oprindelig bragt i tidsskriftet Musikterapi, 20. årg., nr. 1, 1993
Beskrivelse af arbejdet med en teoridannelse omkring stemme, psyke og krop i specialet Så syng mig dog!
Præsentation af Roy Hart-teatrets stemmearbejde, som teorien er anvendt på. Og noget om udviklingen af en sangpædagogik, der tilgodeser pædagogiske, kunstneriske såvel som terapeutiske mål.
Stemmen og psyken
Hvordan stemme og psyke er forbundet, har jeg overvejet en del. Menneskets stemmelyd personificerer og identificerer så stærkt, at man blot ved at lytte til den straks ved en masse om personen. Klangen bag ordene giver et umiddelbart, intuitivt indtryk af køn (kønstilbøjelighed), alder, stemningsleje, energi, intention m.m.
Paul Moses, afdød amerikansk professor i stemmelære, udviklede en metode til at diagnosticere menneskelige neuroser udelukkende ved at lytte til stemmers klang, omfang, registerbrug, rytme, resonans og respirationsmåde. Han konstaterede på denne baggrund, at stemmen er indikator for, hvordan forskellige aldersfaser er gennemlevet, snarere end bundet til statiske kvaliteter som alder, køn og kropsbygning.
Stemmen afslører altså ikke kun det, vi er, men i høj grad også det, vi ønsker at være - personligheden, vi udtrykker os igennem (per - sona = gennem lyd). Stemmen kan være overdrevent indsmigrende sød, grov, neddæmpet, appellerende, æggende eller efterligne et idealiseret familiemedlem. Det afhænger at selvbillede og persona.
Desuden er stemmelyden kommunikationsbro. Den bringer os i kontakt med hinandens følelser og tanker, men kan også omvendt forsvare vores integritet - sørge for, at vi får 'spyttet ud' i stedet for at 'sluge det hele råt'. Også den indre kommunikation er stemmen bærer af. Det som ikke bliver udtrykt, kan lettere fortrænges. Og omvendt kan man blive løst at forbandelser (= psykiske komplekser) ved at 'sige troldens navn', dvs., udtrykke smerten i lyd. Det ubevidste bevidstgøres og frigives.
Stemmelyden er det mest subjektive udtryk. Den er sand menneskelig handling - kraft projiceret i rum. Samtidig er den også et objektivt, akustisk fænomen med materialekarakter (- ru som sandpapir eller blød som smør!).
Roy Hart teatret
I 1988 stiftede jeg bekendtskab med Roy Hart teatrets helt specielle måde at behandle stemmer på. Her kaldes stemmen for sjælens muskel. Stemme-arbejdet er jungiansk funderet. Man arbejder på alkymistisk vis med at forvandle stemmeklangen, råmaterialet til guld - dvs. få den egentlige timbre frem. Fra dette balancerede centrum i stemmen og personligheden er det muligt at udtrykke alle sine sider i klang, til kunstnerisk formål og i al almindelighed. Vejen går igennem både mandlige og kvindelige sider i alle stemmer. Der arbejdes med meget høje og dybe toner, stemmeknæk og usædvanlige klangfarver (=stemmens skygge!), og man bruger hele kroppen som klangbund og frigør dens energi via stemmen.
Jeg oplevede på egen krop og stemme, hvordan øvelserne gik lige ind i min personligheds-struktur og åbnede for glemte såvel som uopdagede kvaliteter. Da jeg på dette tidspunkt stod overfor at skulle skrive speciale, bestemte jeg mig for at arbejde med en teori omkring stemme, psyke og krop.
Så syng mig dog!
Min stemmeteori er fænomenologisk funderet, dvs. bygget op omkring oplevelse at stemmelyd. Metoden går efter kvalitative resultater: oplevelsen at den transformation og vækst i personligheden, der følges med en større integration mellem krop og stemme og mellem forskellige stemmekvaliteter. Resultaterne doku-menteres med båndeksempler vedlagt specialet.
Stemmeparametrene og det psyko-emotionelle
Hvordan opleves indholdet i de forskellige stemmeparametre? Undersøgelsen heraf er et vigtigt grundlag for teorien.
Stemmeklangen
Det er stemmeklangen der bærer menneskets identitet. Timbren er selvets egentlige lyd, men den kan være dækket at vemod, mathed, pænhed eller lignende, som vi ønsker at sælge og selv igennem. Den fuldtonende klang, der vibrerer af rytme og liv, afspejler en sund personlighed.
Kompressionsgrad
Stemmemusklernes kompressionsgrad viser noget om jeg- og viljesbetoning. Overkompressionen gemmer derfor aggression, mens underkompression viser hengivelse eller veghed.
Registre
Stemmens forskellige tonelejer og registre repræsenterer forskellige sider eller gestalter at personligheden. Dybden har således forbindelse til ro, afspænding, styrkeudladninger og til det mandlige hos begge køn, Mellemlejet er det kultiverede personaområde, hvor vitaler og ofte føler os mest hjemme. I højden kan de blafrende, jublende og hysteriske sider komme til udtryk tillige med det kvindelige og det barnlige. Stemmens knæk i overgangen mellem forskellige tonelejer betegner grænsen mellem forskel lige gestalters udtryksfelt - f.eks. den voldsomme overgang fra barn til voksen i pubertetsstemmer.
Tonehøjde
Jo højere tone, desto større muskelarbejde kræves der, svarende til en gymnastisk præstation. Vi stukturerer faktisk oplevelsen af et melodisk spring ud fra den motoriske oplevelse at et fysisk spring, mener neurobiologen Kjeld Fredens. Ikke underligt derfor, at mange lider af en stemmemæssig højdeskræk, som stod de på 3-metervippen, blot de skal synge over c2!
Resonans
Stemmens resonans afspejler psykens rummelighed, hvor meget at os selv, vi har med, vor selvaccept. Når hele kroppen giver resonans bag stemmen (inkl. fingre og tæer) er mennesket godt funderet i sit selv og med sin omverden. Stærk nasalitet og kæbespændinger, der hæmmer resonansen kan derimod være udtryk for en overudviklet persona (- man lader kun en begrænset, kontrolleret del klinge med).
Brysthulens resonans klinger at hjertets indleven og empati. Bughulen er rum for seksualitet og power, mens enden viser, du virkelig mener det. Ganens hvælv åbner til spiritualitet og åndfuldhed. I svælget kan følelser og instinkter boltre sig, mens mundhulens arbejde er at artikulere og kultivere.
Åndedrættet
Åndedrættet har at gøre med at optage, rumme og udlade energi. Den vigtigste åndedræts-muskel, mellemgulvet, gemmer mange tilbageholdte følelser. Stemmeudgydelserne er velegnede til at løsne op igen for det fortrængte.
Jung og Lowen
Menneskesynet bag stemmeteorien hviler på C. G. Jungs psykologiske personlighedsmodel og Alexander Lowens bio-energetisk krops-orienterede.
Roy Hart Teatrets stemmearbejde knytter sig til individuation. Man skræller sig gennem den uægte persona, hekse, trolde, prinser og prinsesser til timbren i stemmen, selvets lyd, som kan integrere og balancere de andre. Når stemmemuskel og mellemgulv får lov at arbejde anderledes end de plejer, og kroppen bringes til at vibrere levende med i lyden, vækkes sjælens glemte billeder (Roy Hart Teatret: voice images). Samtidig personificerer stemme-klangen faktisk arketyperne akustisk, så energien fra dem kanaliseres ud og kan bearbejdes. Bio-energetikken er et godt forklaringsgrundlag for, hvad der sker i kroppen og personligheden under sangen. Energi og personlighed er ét, mener Lowen. Person-ligheden bestemmes netop at måden, hvorpå energien kanaliseres og er fordelt i kroppen. F.eks. er det karakteristisk for den skizoides kropsenergi, at den er bundet i midten at kroppen og ikke når ud til de perifere organer. Gennem resonansudvidelsen i stemmearbejdet aktiveres de sovende kropsdele, så energien strømmer friere. Herved befris følgelig hele personen. Et andet Lowen'sk aspekt ved stemmearbejdet er, at det hjælper til en større udladning at energi, hvorved også en større opladning bliver mulig. Kroppens resonans gør det muligt at rumme energien, så personlig vækst kan finde sted. Lowens billede at personlig vækst er netop, at kroppen rummer mere energi, og at bevidstheden om kroppen øges.
Stemmens anima og animus
Endnu et trin mangler for at gøre teorien anvendelig til at forklare menneskelig stemmelyd på et psykologisk plan: Oversættelsen at anima og animus til energetiske termer.
Lydgivningens forskellige parametre afslører spænding mellem psykologisk feminine og maskuline kræfter. Overordnet står animus for kraftaspektet, udladning af energi, hvor anima ligger i rumaspektet - det at akkumulere og forme energi. Animus er styrke, pres, handling, manifestation, initiativ, klarhed, skarphed osv. Jo større bugpres og kompressionsgrad under lydgivning, desto mere er animus på spil. Anima hedder derimod blidhed, eftergivenhed, stemning, slør og det at lytte, acceptere, lægge klangbund til lyden og rumme den. Stemmemæssigt er det derfor anima, der sørger for resonansen - og for at give modtryk til animus-udladningerne, altså holde igen med indåndings-musklerne. Med hensyn til stemmens registre er det da nærliggende at henføre fuldregistret til at være overvejende animus' arena, og randregistret mest animas.
Eksemplet på for stor overvægt af animus kunne være den overkomprimerede, skarpe stemme, den der holder sig konstant til det dybe leje, eller den der holder sig indenfor et ganske lille toneområde (- logoskontrollen forhindrer følelses-mæssige udsving!). Animaovervægt vil snarere komme til udtryk i den underkomprimerede, knapt hørlige stemme, i et for højt fikseret stemmeleje eller i snøvl ( -for meget rumslør). Kræfterne kan også bruges til at låse hinanden helt fast og derved holde menneskets energiniveau nede – f.eks. i den knirkende stemme, der komprimerer tæt men samtidig holder igen på udladningen (- anima og animus bekæmper hinanden i stedet for at befrugte). Eller stemmen 'skiller' simpelthen ad i en lys og mørk funktion, der ikke kan finde ud af at mødes og smelte sammen. Harmoni, intensitet, udladningskraft og melodiositet i stemmen afspejler derimod en balanceret, sund sjæl, der har krop og følelser bag sig.
Jeg vil understrege, at teorien kun er en forklaringsmodel. Hvis man virkelig vil vide noget om stemme, psyke og krop, gælder det om at træne sit øre og sin intuition, dvs. bruge hele sig selv som resonantisk klangbund, når man lytter til et andet menneskes stemme.
Udviklingsorienteret sangpædagogik
Under arbejdet med den dybtgående Roy Hart-sang og stemmeteorien har det været et vigtigt mål at integrere erfaringerne i almindelig undervisningspraksis. Hvordan laver jeg en sangundervisning, der i mål og midler fremmer personlig udvikling, og som samtidig rummer det kunstneriske? En stemmedannelse, der bliver til sminke for personaen" ved kun at dyrke det skønne, duer ikke i denne sammenhæng. Sangundervisningssituationen er intim og kan let få terapeutiske træk. Overføringer og modoverføringer mellem elev og lærer har frit spillerum - måske med det uheldige resultat, at eleven idealiserer læreren og kommer til at lyde som denne.
Mål
For mig er det overordnede pædagogiske mål, at eleven kommer til at lyde mere og mere af sig selv og får mulighed for at udfolde sine potentialer gennem stemmen.
Støtte - udvidelse
Stemmearbejdet er i starten jegstøttende, skal give eleven selvtillid og fortrolighed med egen stemme, tager udgangspunkt i det, hun/han kan - og i bekendt repertoire. Derefter udvides horisonten gradvist med andre klange, større stemmeomfang, dynamiske nuancer, uvante genrer m.m.
Kroppen
Kroppen søges såvidt muligt inddraget. Bevægelse og lyd sammen. En god måde at afhjælpe intonationsvanskeligheder kan f.eks. være at holde lange toner under stærk motorisk aktivitet som løb eller rysten. Kropsenergien overføres til tonen. At ligge ned, mens man synger, kan også fjerne så meget stress, at tonen pludselig bliver ren. Eller bevidstheden om bestemte kropsdele kan styrkes via den resonansåbning, der sker, når lyden placeres der.
Psykisk integration
Der arbejdes imod psykisk integration. Glissandoøvelser er f.eks. særlig integrerende, da de forbinder forskellige områder af stemmen og dermed personligheden. Forskellige klangmuligheder afprøves: mandlige, kvindelige, barnlige, sarte og voldsomme. Når der er etableret en fortrolighed med dem enkeltvis, kan de integreres ved at overlappe hinanden i samme øvelse. F.eks. lange toner med forte-pianodynamik, vekslende resonans og vokalfarve.
Indadvending - udadvending
Øvelserne kan vælges, så de påvirker opmærksomheden i en ønsket retning. Er eleven drømmende og langsom, kan det være fint at arbejde med kraftige konsonantlyde, bugslag og hurtige, markerede bevægelser i krop og stemme. Også øjenkontakt og responsøvelser hjælper til at udadrette energien. Er der omvendt for meget action på, hjælper lange vokaler til at lytte, rumme og finde mere ro. Eller man kan synge med lukkede øjne og fylde kroppen med sin lyd.
Billeder og arketyper
At forestille sig karakteristiske mennesketyper er en enkel vej til at få særlige klange frem. Enhver har et bud på lyden af en 5-årig, en stor fuld mand, en heks eller en hysterisk opera-stjerne. Det er den indre forestilling, der baner vej for lyd, og omvendt åbner stemmelyd også til ukendte billeder og gestalter. Poetiske billeder af blomsterflor, havet eller jorden er også gode til at få stemme og åndedræt til at slappe af.
Dette var smagsprøver på arbejdet med stemmeteorien omsat til sangpædagogisk værktøj. I specialet uddybes yderligere teoriens anvendelighed i forhold til en stemme-analysemetode. Eksemplarer forefindes på Musikvidenskabeligt Institut, Københavns Universitet og på Musikterapiuddannelsen, Ålborg Universitetscenter. Det bliver muligvis udgivet.
Litteratur
Fredens, Kjeld: Musik er bevægelse. Modspil nr. 43, Tiderne Skifter, København 1989.
Klausmeier, Friedrich: Die Lust sich musikalisch auszudrücken. Rowolt Verlag, Hamburg, 1978.
Lowen, Alexander: Bioenergetik. Borgen, Kbh. 1988.
Moses, Paul J.: The Voice of Neurosis. Grune & Stratton, N.Y 1954.
Mosonyi, Desiderus: Musikkens irrationelle grundlag. Modspil nr. 19, 1982.
Ravn, Lene: Så syng mig dog! Om at lære sig selv at kende gennem stemmen - belyst ved en undersøgelse af Roy Hart Teatrets stemmearbejde. Musikvid. Inst. Kbh's Univ. 1991. (Forespørgsel om udgivelse: tlf. 39 65 54 95, Lene Ravn). Riis, Kristian & Bonde-Petersen, Flemming: Kroppens funktion under klassisk sang. En arbejdshypotese. Musik og forskning 2, Musikvid. Inst. Kbh's Univ. 1976.
