JJeg kan vel lige så godt indrømme, at jeg undertiden opfatter mig selv som et orakel, fra hvis mund verden endnu har mange guldkorn til gode, og det måtte gerne være i bedste sendetid!! Det handler mest om de helt essentielle sammenhænge mellem sprog, musik og matematik, som kan give næring til drømme om en kultur, hvor krop og bevidsthed hænger sammen på en rodfæstet, meningsfuld måde … en som vækker sjælen.
En del af døgnets timer bruger jeg på et formidlingsprojekt med overskriften tolvtonalitet, som er en smule avanceret, da det tager afsæt i nogle fundamentale lovmæssigheder, som de fleste musikteoretikere ikke når ned til eller ikke har øje for (nej, det handler ikke om tolvtonemusik). Praktisk handler det bl.a. om muligheden for at udvide musikkens tonale rammer – muligheder som peger mod fremtidens musik.
… og så kan man jo godt drømme om, at en eller anden fiktiv journalist (for det er nok et spørgsmål om den slags findes i virkeligheden) ringede for at høre, hvad dette mon kunne få af betydning.
Men drømme skal man vågne fra, og forleden skete det såmænd ved, at jeg faktisk blev ringet op og spurgt det gyldne spørgsmål:
Hvordan tror du fremtidens musik vil lyde?
Stemmen i røret var en teenagers, en afgangsklasseelev, der som led i et projekt ringede rundt til kloge hoveder, og det var såmænd en udmærkelse blot at være blevet henvist til fra en filosof som jeg har respekt for.
Og fra oraklets mund lød:
Øh-bøh wa'-bewa! … lirum larum katten gør æg … Det var ikke noget let spørgsmål, det … !
Efter et par yderligere spørgsmål, som nådigt hjalp mig lidt på gled, fik jeg dog sagt noget fornuftigt om organisk hhv. syntetisk klang og stemningspraktik, om kompleksitet overfor det simple og ikke mindst håb om en parallel udvikling til det, vi ser med bevidstgørelse om ernæring:
En bevægelse bort fra tilsætningsstoffer, madsminke, 'pumpning' og maskinel fremstilling og mere i retning af en kultur som lægger vægt på det organiske, opbyggelige, lødige, de reelle råvarer … billedet af nutidsdanskere i S-tog, bus eller metro med mp3 i ørerne minder måske på mange måder om samme danskere med hver sin chips- eller slikpose!?
Hvad synes du?
Ingen kommentarer:
Send en kommentar