tirsdag den 16. november 2010

Nordiske råb - Ronja og Emil

/SL


Hvor artiklen om Tarzanhylet vel kan betegnes som en sang fra de varme lande, omend isprængt jodlen fra alpeområdet, så er det tid til at gribe fat i egne rødder og bevæge sig en smule højere mod nord. Selv er jeg opvokset i en ret kaotisk og højrøstet familie uden meget sans for det kontemplative, så heldigvis har der været lise at finde i en fredelig natur. Den findes noget mere manifest i Sverige, hvor man i skovområder nærmest kan skære i stilhedens massive nærvær, hvor man kan bevæge sig ind i den, lade sig omslutte aldeles... og eventuelt blive klar over, at stilheden undertiden kalder på modspil, at vi giver os til kende som de støjende væsener, vi også er!

Det nytter at råbe i skoven, men hvis du vil have svar, må du også lytte!


Hvis det er sandt, at man kan hvile på laurbær, når min ringe hyldest til Astrid Lindgren næppe frem, for hun har - aldeles fortjent - fået så mange, at hendes hvile må være dyb. Ikke desto mindre vil jeg oplade min sprukne røst og synge med i koret til lovprisning af denne Nordens stemme, der lader de sprælske og støjende udtryk finde plads i rammer, som skaber eventyr.
I denne sammenhæng skal vi lytte til Ronja og Emil (eller rettere: hans far, Anton), og det er i filmudgaverne, som, ligesom de øvrige Lindgren-filmatiseringer, er bemærkelsesværdigt vellykkede. Ronja Røverdatter er instrueret af Tage Danielsson (Hasse og Tage):

"‘Bli inte rädd Birk’, sa Ronja. ’Nu kommer mitt vårskrik!’ Och hon skrek, gällt som en fågel, ett jubelskrik så att det hördes långt bort i skogen." (Fra bogen Ronja Röverdotter, Astrid Lindgren, 1981).

Håll för öronen, för nu kommer mitt vårskrik, AAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAAH!!! (Ronja i filmen)

Når Ronja Røverdatter udstøder sit vårskrik (på svensk har 'skrik' en grad af betydningsforskel fra det danske 'skrig', hvor sidsnævnte er mere desperat og skingert ladet), er der, så vidt jeg husker, to perspektiver i det:
  • En indre trang: hun bare må lade det komme ud, hun kan ikke holde det i sig længere
  • At hjælpe foråret i naturen på vej – ikke bare være tilskuer, men aktiv deltager.



Ronjas vårskrik føjer sig nydeligt ind i nordiske sangtraditioner, som de kendes i bla. sæterkulturen i midtsverige. Læs mere om dette i artiklen Nordisk sang. Og hele vejen gennem filmens lydspor, som Björn Isfält har skabt med mesterlig sans, synges der uden sordin, af karsken bælg.


Emil fra Lønneberg:



Noget af det fascinerende ved det brølende raseri, Emils far udstøder, når knægten har begået endnu en skarnsstreg, er den imponerende glidende opgang, som spænder over to oktaver og en kvint, som det vil fremgå af den spektrografiske analyse af råbet.

Skærmbillede fra programmet Overtone Analyzer (www.sygyt.com)
Lyden, som analyseres, er Antons raseriudbrud over Emil. 
Klik på billedet for større version!

Den øverste bjælke viser signalets volumen, og der fyldes godt ud til kanten. Råbets klangfarve kan ses i sammensætningen af overtoner i det store sorte felt. Den nederste opadgående lysbræmme er primærtonen, og de ovenfor, parallelt løbende er de medsvingende overtoner.
Efter den lange glidende opgang fra omkring A ('store a'=110 Hz) til e'' ('tostreget e') på E-e-e, går han en tone ned til omkring d'' på -m-i-i-i-l. Derpå endnu en opgang på E-e-e-, nu hurtigere, som slutter på -m-i-i-i-l en tone dybere end før, c''.

Glid (glissando) bruger vi i vestlig musik næsten kun i opvarmningsøvelser, og så når der yderst opfindsomt synges skå-å-å-l (oktav-glid opad) og skå-å-å-l (oktav-glid nedad) – faktisk en meget meningsfuld sangøvelse, som kan udvides og i øvrigt berige vores noget node-punkt-fikserede musikforståelse. Mere herom ved en senere lejlighed.


Til slut teksten til sangen om værkstedet, hvor Emil snittede sine træmænd. Tekst af Astrid Lindgren, musik af Georg Riegel.
Hvem forklarer i øvrigt det mysteriøse forhold, at næsten alle personnavne i den fortælling er tostavelses:
Emil, Ida, Alma, Anton, Alfred, Lina (Line), Lukas, Krösa-Maja (Tyttebær-Maja)?

Emil! EMIL!

Du käre lille snickerbo'
här kommer jag igen.
Nu är det bråttom, kan du tro,
nu är det klippt igen.

Snickerboa hopp fallera
snickerboa hopp fallerej
är bra att ha hopp fallera
för stackars meg -
hopp fallerej

Till snickerboa ränner jag,
när det är nåt jag gjort.
Men far min löper också bra
fast inte lika fort.

Snickerboa hopp fallera osv.

Det får bli slut med mine hyss
har far min sagt i från.
Jag gjorde ett alldeles nyss
som visst tog knäcken på'n.

Snickerboa hopp fallera osv.

Du käre lille snickerbo'
vad jag är glad åt dej !
Nu sitter jag i lugn å ro
å bare viler mej.

Snickerboa hopp fallera
snickerboa hopp fallerej
är bra att ha hopp fallera
För stakkars mej
Hopp fallerej

Ingen kommentarer:

Send en kommentar