Der er i løbet af sommer og efterår tilflydt redaktøren et par kostelige links, der tilfælles har haft, at de handler om dyrs evne til at udtrykke sig med noget, der minder om menneskelig røst.
Jeg så engang en meget fint tilrettelagt udsendelse på dansk tv, hvor der blev gjort rede for, at mennesker på det punkt adskiller sig fra dyr ved, at strubehovedet er sunket længere ned (det er måske derfor, det hedder et 'adamsæble'!?), og følgelig vil de dyr, som anatomisk er bedst rustet til opgaven være hjorte og havpattedyr.
Og en af de mest kendte eksempler er da også sælen Hoover, som tilmed har fået en Wikipedia-side med lydprøver og alting!
Men andre havdyr giver deres besyv med, fx Beluga-hvaler, som der kan læses om og lyttes til på følgende link, klik og kik!
Med dagens høst har vi bevæget os på land, til det største snabeldyr: En koreansk dyretæmmer ledsager sine anvisninger med enkle ord, og efterhånden har Koshik, som elefanten hedder, lært at efterligne fem-seks af dem. Klik og kik! (med lydklip og video)
I løbet af sommeren handlede DR1's Natursyn om dyrestemmer, og det tåler genhør:
Klik og lyt!
Sidste år handlede samme program om havlyde:
Klik og lyt!... og så skal vi bare runde af med en lille film, som særligt må vække jubel blandt over- og undertonesangere (hvalrossen her benytter faktisk her et par af de grundlæggende teknikker):
Ingen kommentarer:
Send en kommentar