Tone deaf shed light on origin of language

Anna Salleh
ABC

A study involving 'tone deaf' people supports Darwin's idea that music and language evolved from the same emotional "musical protolanguage".

LÆS ARTIKLEN! KLIK OG KIK!

Polyphonic Overtone Singing

/SL (the author is Danish so please submit your corrections of language or factual informations. They will be received with gratitude). Artiklen på dansk (in Danish)

Underneath the text you may find links to various sources of polyphonic overtone singing and to a YouTube Playlist.

A spectography of Xhosa woman singing Umngokolo: The subharmonic fundamental changes between two notes, G2 and A2. After the breath just past half time firstly the harmonic no. 6 of the G2 is accentuated: D5. While the fundamental moves one note up to a2, the harmonic moves down, so that no. 4, A4, is accentuated. Software: Overtone Analyzer, www.sygyt.com. Listen to excerpt here!

Polyphonic Overtone singing may be considered a gem of the universal harmonic language.

It comes to expression through the partially independent movements between the fundamental and the accentuated harmonics of the voice. The fundamental pitch may move upwards while the harmonic moves downwards or vice versa. Alternatively the two layers may be moved in parallel or the harmonic frequency stay fixed while the fundamental is moved.

These facets are not being utilized by the still more commonly known Tuvan and Mongolian singing styles where overtone melodies are produced on top of a sustained drone.

A few weeks ago I spoke with a talented singer who has been part of our harmonic community for years and heard several concerts with polyphonic overtone singers, and she had not even noticed this dimension of expression. And it is not the first time I have come across even very trained listeners who did not perceive all levels.

In other words: It is not only a question of the overtone singers to practice, because it is quite obvious to an attentive ear what takes place. It is also a question of the listeners to train their attention.

Denmark has very few overtone singers and hardly any polyphonic ones, but we have received several visits from leading polyphonic overtone singers, including David Hykes, Wolfgang Saus, Stuart Hinds, Kiva Simova and Jan Heinke.

Although there are some examples of more than just rudimentary one voice polyphony from around the world, the polyphonic aspect has been developed almost solely in the modern western overtone singing tradition, and David Hykes was probably the first to clearly describe and demonstrate its potentials.
Obviously we have not heard all the possibilities yet.

The Spectrography above shows Jan Heinke's polyphonic mastery in the piece Orpheo's Angel, where some basic situations (indicated by yellow brackets) are illustrated within a time interval of less than 10 seconds:

Spectographic excerpt from Jan Heinke: Orpheo's Angel

- The first part shows an example of the harmonic frequency (reddish) being sustained, while the fundamental (here blueish) moves one step downwards.

- Immediately after: Three harmonics accentuated from two fundamentals (here blue-green with red-orange core) and with counter movement: Fundamental goes up while harmonic goes down.

- After the first half is an example of a sustained fundamental frequency (here blue-green with red-orange core), while the harmonic is moved first rapidly upwards, then downwards in three consecutive steps. This situation is in principle not much different from the traditional Eastern forms of overtone singing.

- Last part: Counter movement again: Fundamental moves downwards, while the accentuated harmonic moves upwards.

- The last basic situation – which is not illustrated clearly here – is the parallel motion of the fundamental and harmonic.

... and when in the introduction was written that the harmonic layer can be moved partially independent of the fundamental, it is because the fundamental in principle can slide freely, while the accentuated overtone layer will be 'locked' to the harmonic series arising from the given fundamental, and may jump from one partial to the next. When the harmonic is sustained while the fundamental moves, the movements of the latter must be picked from the subharmonic series of the harmonic (the inverted harmonic series). 

However, there are many different intervals in the harmonic series (adjacent intervals become smaller as you progress in the series), and you do not need to follow the series slavishly by for example going from 8 to 9 to 10 (which would be do-re-mi), but you can also go 8-5-9 (do'-mi-re') etc.

The serpent in paradise may be that not all forms of singing do the accentuated overtones justice. 

Personally, I often experience the attempt to control and master the harmonics within a limited and defined form takes the magic away from both the one as the other dimension: It may kill the soul of the sound and spoil the beauty of form. Within narrow frames the harmonics are likely to suffer: Optimally the overtones should be allowed to soar, and they should be produced by a voice which also functions well in its basis. Well, at least that is how I feel about it.

An allegory: The development of musical notation has meant incredible breakthroughs for the music of the west, but it has not been a development without costs, including sense of microtones, intonation, ornamentation, modal abundance and the expression of the free soul.
This applies to singing in general.
But more specifically the notation of harmonics in musical score, may be a little bit like performing big band jazz in the Taj Mahal: However wonderful the frame, it may simply not be the optimal setting for that sort of music!

Often it sounds to my ears somewhat intended more than felt. And one fundamental meaning of singing – and not least so when it comes to overtone singing – is to express a stream of emotion.

It is a dilemma, because I think to a large extent this very area, the polyphonic overtone singing, is where an important development can and must take place.
So I hope this article will not be taken as an attempt to keep you from polyphonic experiments, on the contrary. 

And I hope along with these experiments the capacity of your voice to reflect, contain and express sentiment also will develope. 

That is crucial to music and maybe to singers most of all.

Playlist from YouTube: Polyphonic Overtone Singing

... and a few links which may reflect in which directions this development may currently be moving:

Kiva Simova: Overtone Choir Scores

Stuart Hinds' book An Overtone Experience/ Eine Oberton Erfahrung Including 15 polyphonic pieces.

Johannes Lind: 50 pieces (25 for women, 25 for male voices) for overtone singers:

From the count 03:36 in the video with Wolfgang Saus is shown his very clear and pedagogical illustration of opportunities with voice and hands. Unfortunately the most sophisticated part of the demonstration, namely counter movement, is being spoiled by the voice-over.

Some Thoughts on Music Aesthetics and Overtone Singing. Gisbert Schürig. Debate on Overtone Music Network.

Stalinorgel - 50 instrumenter lavet af våben

Se de fascinerende fotos og engelsk tekst på følgende link:

http://www.blog.pedroreyes.net/?p=151

Polyfon overtonesang

/SL

... der er diverse links og henvisninger i bunden af artiklen, bl.a. til afspilningsliste på YouTube.

Xhosa-kvinde (Sydafrika) synger simpel polyfonisk overtonesang: Klangens primærtone er subharmonisk (undertone, en oktav under vanlig stemmeklang) og veksler mellem G2 og A2 (for her at følge eksemplets notationsstandard). Efter åndedrættet, godt midtvejs, fremhæves G2's deltone nr. 6, D5, hvorefter primærtonen bevæger sig op til A2, mens den fremhævede overtone går ned til A4. Software: Overtone Analyzer, www.sygyt.com  Lyt til eksemplet her!

Overtoner er et universelt sprog og overtonesangens perle er i min optik det polyfone; at man benytter sig af delvist uafhængige bevægelser i primærtonen (= stemmelæbernes grundfrekvens) og i de fremhævede overtoner: Det ene lag kan gå op i toneleje, mens det andet går ned. Alternativt kan man holde overtonefrekvensen fast og bevæge primærtonen melodisk eller man kan bevæge de to lag parallelt.
Det er muligheder, man ikke har benyttet sig af i traditionerne fra Mongoliet og Tuva, som stadig er mere alment kendte.

For et par uger siden talte jeg med en dygtig sangerinde, som har bevæget sig i vores kreds i årevis og hørt flere koncerter med polyfone overtonesangere, og hun havde end ikke bemærket denne udtryksdimension. Og det er ikke første gang, jeg oplever, at selv trænede lyttere ikke fanger alle lag.
Med andre ord: Det er ikke kun overtonesangerne som skal øve sig; for et vågent øre er det tydeligt nok, hvad der sker. Det er også lytterne, som må opøve opmærksomheden.

Det polyfone aspekt er som nævnt næsten udelukkende blevet udviklet i den moderne vestlige overtonesangstradition, selvom man rundt omkring på kloden har fundet enkelte eksempler på det. David Hykes var nok den første til både klart at beskrive og demonstrere mulighederne, men vi har naturligvis langtfra hørt alt, hvad man kan gøre med dem.
Lydforeningen GONG har flere gange haft besøg af førende polyfone overtonesangere, bl.a. David Hykes, Wolfgang Saus, Stuart Hinds, Kiva Simova og Jan Heinke. Og hunden her har også bjæffet. Men der er kun ganske få egentlige overtonesangere i Danmark, og praktisk talt ingen polyfone!

Spektrografi af Jan Heinke: Orpheo's Angel

Spektrografiet ovenfor viser Jan Heinkes polyfone beherskelse i stykket Orpheo's Angel, hvor flere grundsituationer (angivet med gule klammer i bunden af skærmfotoet) anskueliggøres inden for et meget kort tidsinterval; spektrografiet dækker under 10 sekunders forløb:

- I første del ses et eksempel på, at overtonen (rødlig) holdes i samme frekvens, mens primærtonen (her blålig) bevæger sig først et trin nedad, siden et trin opad.

- Umiddelbart efter: Tre overtoner accentueres på basis af to forskellige primærtoner. Der er modbevægelse: Primærtonen går opad, mens dens overtone går nedad.

- Efter midten ses et eksempel på, at primærtonen holdes (her blågrøn med rødorange kerne), mens overtonen bevæges først hurtigt opad, dernæst nedad i tre trin. Denne situation adskiller sig ikke principielt fra de traditionelle østlige former for overtonesang.

- Umiddelbart herefter ses endnu et eksempel på modbevægelse: Primærtonen bevæger sig opad, mens det fremhævede overtonelag bevæger sig nedad.

- Den sidste - ikke her illustrerede - grundsituation er, at primærtone og overtone bevæges parallelt.

... og når jeg i indledningen skriver, at overtonelaget kan bevæges delvist uafhængigt af primærtonen, så skyldes det, at primærtonen i princippet kan glide frit og helt uden spring, mens det fremhævede overtonelag dels vil være 'låst' til den række, som udspringer fra den givne primærtone, dels kan springe fra én deltone til den næste. I situationen hvor overtonelaget holdes fast i en vedvarende frekvens, mens melodibevægelser foretages med primærtonen, må de sidstnævnte være elementer fra overtonens undertonerække. Det er overtonerækkens spejling, inversfunktionen.
Der er dog mange forskellige intervaller i overtonerækken (nabointervaller bliver mindre og mindre op gennem rækken), og man behøver ikke følge rækken slavisk ved eksempelvis at gå fra 8 til 9 til 10 (som vil være do-re-mi), men man kan også synge fx 8-5-12 (do'-mi-so').

Slangen i paradiset er nok, at ikke alle former for sang yder de fremhævede overtoner retfærdighed. Personligt oplever jeg ofte, at forsøg med kontrol og beherskelse inden for en afgrænset form tager magien af såvel den ene som den anden dimension; det stringente såvel som det fritflyvende. Akkurat på overtonesangens område er det måske ekstra følsomt, for oplevelsen bliver altså bedst, hvis overtonerne får lov at svæve frit, og helst skal de udtrykkes gennem en stemme, hvis grundklang også fungerer flot i sig selv.

Man kan måske umiddelbart forstå, at udviklingen af nodeskrift har betydet utrolige landvindinger for vestlig musik, men det er ikke sket helt uden omkostninger, bl.a. sansen for mikrotoner, intonation, den modale skalamangfoldighed, ornamentik og sjælens frie udtryk. Alt dette gælder sang i almindelighed, men med overtonernes natur udtrykt gennem nodeskrift i partitur er det måske lidt som med big band-jazz i Marmorkirken: Selvom rammen er nok så smuk og avanceret, er den ikke det optimale for udtrykket!

Ofte lyder det i mine ører lidt fortænkt og tøjlet, hvor meningen jo er, at sang - også når det drejer sig om overtonesang - skal strømme med følelser og udtryk.

Det er et dilemma, for jeg mener i høj grad, det er her den vigtigste udvikling kan og må finde sted.
Og hensigten med denne artikel er alt andet end at afholde nogen fra eksperimenter med den polyfone del af overtonesangen. Jeg håber, at det kan ske på en måde, så stemmens evne til at spejle, holde og udtrykke følelser bliver udviklet i tilsvarende grad, for netop dette er helt essentielt for musik, og måske allermest for sangere


Her er en afspilningsliste fra YouTube og et par link, som spejler, hvor denne udvikling pt. bevæger sig hen:
Kiva Simova: Overtone Choir Scores
Johannes Linds 50 stykker (25 for kvindelige, 25 for mandlige stemmer) for overtonesangereStuart Hinds' bog An Overtone Experience/ Eine Oberton Erfahrung. Including 15 polyphonic pieces.Some Thoughts on Music Aesthetics and Overtone Singing. Gisbert Schürig. Debat på Overtone Music Network.

Fra minuttal 03:36 i videoen med Wolfgang Saus anskueliggør han meget klart og pædagogisk de forskellige muligheder med stemme og hænder. Desværre ødelægges den mest raffinerede demonstration, nemlig den af modbevægelse, af speak.
Some Thoughts on Music Aesthetics and Overtone Singing. Gisbert Schürig. Debat på Overtone Music Network.

Svundne tiders musikalske visdom

Ernest McClain, en af mine formidlingshelte, har sandelig gjort et par af sine centrale værker tilgængelige for gratis download.

Det handler om de tidlige kulturers forståelse af krydsfeltet mellem tal og musik på basis af naturtonerækken, og det er højst originalt og indsigtsfuld, omend de fleste nok vil finde det kontroversielt og vanskeligt.

The Pythagorean Plato, The Myth of Invariance og sidens artikler anbefales varmt!

Materialet kan downloades fra følgende link: www.ernestmcclain.net/

... og er man nysgerrig om mandens baggrund, findes følgende Wikipedia-artikel:http://en.wikipedia.org/wiki/Ernest_G._McClain

/SL

De syv frie kunster

6:8:9:12
Mere musik og flere tal. Mere idéhistorie. Mere mysterium og mere afsløring.
27 dias. God fornøjelse!

Klik og kik: http://goo.gl/kd02G !

Platoniske forhold

Præsentation om de musikalske intervallers skabelsesberetning
23 dias. De sværeste kan springes over!

God fornøjelse! Klik & kik! http://goo.gl/SCtN5

Se præsentationen, klik på billedet!

Belugahvalsang

Beluga whale 'makes human-like sounds'
LÆS HISTORIEN HER!
Researchers in the US have been shocked to discover a beluga whale whose vocalisations were remarkably close to human speech.

Beluga whales are known as "canaries of the sea" because of their frequent, high-pitched calls

November-GONG

Der varmes op til en november med megen gang i GONG. 

Det kan - som det vil fremgå af programmet - stadig godt betale sig at benytte sig af det særlige efterårstilbud: Betal 200,- kr. nu og få medlemskab 2013 (ordinær pris 150,-) med i prisen!

Programmet kan findes som dokument med aktive links på:

http://goo.gl/dy7NG  

Velkommen i GONG!

Overtoner under huden

Se præsentationen (15 dias)! Klik på billedet!

Dansk Vokalforening inviterer til åbent medlemsarrangement i samarbejde med Lydforeningen GONG:

Fyraftensarrangement med Skye Løfvander i Blågårds Kirke:

I lyset af overtonerne flettes tre primære områder – musik, tallære og sproglyde – sammen til et dybt og holistisk sprog, funderet i kroppen. Og så er det jo heller ikke et minus, at overtonesang kan være smukt og raffineret. Nøgleordet er klang, så der begynder og slutter vores fælles øvelser og undersøgelser.
www.musikkensmønster.dk

Fri entre for medlemmer af Dansk Vokalforening og Lydforeningen Gong
For alle andre: kr. 30,00
spørgsmål til Malene Bichel her eller på malenebi@gmail.com

Georgisk sang med Zaka

Besøg på musikklinikken: Hun kurerer falsksyngere

SANGLÆRER. Pia Scharling starter altid med at bede sine sangnovicer synge én tone efter eget valg. Når de opdager, at de kan synge den ene tone rent, vokser selvtilliden. - Foto: Marius Nyheim

Sanglærer Pia Scharling arbejder på højtryk for at få et kor på ti falsksyngere klar til at give koncert på Spil Dansk Dagen.

LÆS HELE ARTIKLEN!