NYT FRA Scandinavian Overtone Singing Festival
Efter en fuldstændig forrygende koncert med Nadishana og Wolfgang Saus på Klaverfabrikken i Hillerød torsdag d. 17. marts, modtog jeg en mail fra en herre blandt publikum. Jeg tillader mig at citere et kort uddrag:
"Min særlige interesse skyldes dels at jeg i min studietid læste fonetik hos Eli Fischer-Jørgensen som lærte os at isolere overtoner; som tyskstuderende var det desuden vigtigt at man lærte sig Sprengansatz (Knacklaut) ved vokaler i forlyd - og det var netop det fænomen som Saus brugte i starten af det sidste pragtfulde nummer med fuglene - utroligt!"
... blot en bekræftelse på det frugtbare i de spændende krydsbefrugtninger i feltet mellem sproglyde, matematik og musik!
... at tænke sig: her diskuteres og spekuleres, om hvem der mon først bragte overtonerne frem i lyset - eller skal vi sige lyden - i Europa, og så viser det sig, at et element i fonetikstudiet herhjemme har været praksissen med at isolere enkelte overtoner... på en måde der minder en smule om Karl Heinz Stockhausens beskrivelse af, hvordan han fandt frem til brugen overtoner som bærende princip i kompositionen Stimmung (1968)!! Se note nederst!
Eli Fischer-Jørgensen kendte jeg med skam at melde ikke, men har nu rettet nødtørftigt op på det. Der findes en udmærket præsentation af hende - fonetikkens 'grand old lady', som det heddder - i mindeordene fra Sprogmuseet, som det i det hele taget også kan anbefales at gå på opdagelse i. Hun døde for lige godt et år siden og fødtes for lige godt ét hundrede år siden.
Her er link!
Hvad angår Wolfgang Saus, ser vi ham desværre ikke mere på denne side af sundet i denne omgang, så hvis du vil give dig selv en chance for at møde denne særlige skikkelse på den europæiske overtonescene, skal du drage til Sverige denne weekend!
Han arbejder blandt meget andet på udvikling af de fonetiske aspekter af programmet Overtone Analyzer, som han har skrevet i samarbejde med Bodo Mass.
* "He has described how he started to compose for voices by singing his ideas out loud - but when his wife signalled that their children needed to sleep, he started humming quietly instead and started to detect the overtones which become more distinct when you sustain just one vowel, especially if you ‘position’ the sound so as to make the overtone stronger and the sung pitch weaker. From here he started to practice overtone singing, making a list of which vowels produced which overtones, and sketching out the plans for the new work which would utilize this technique."
Paul Hillier i programtekst til den københavnske opsætning af Stimmung i 2010.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar