Jules Antoine Lissajous (1822–1880) var en fransk matematiker, som har givet navn til de fascinerende figurer, som mest har fundet anvendelse til at anskueliggøre musikkens rene intervaller.
Det drejer sig om heltalsproportionerne 1:2 (oktav), 2:3 (ren kvint), 3:4 (ren kvart), 4:5 (ren stor terts), 5:6 (ren lille terts) m.fl.
Disse forhold opstår i naturtonerækken og er basis for vores oplevelse af musikkens intervaller. Jo simplere mønster, des mere konsonerende interval:
Klik på illustrationen for større visning!
Som overtonesanger er jeg naturligvis stærkt fokuseret på de rene intervaller, da de findes direkte i overtonerækken og kan trækkes frem fra stemmens klang. Og selvom man netop i overtonesang kan opleve, at én tone er nok til at skabe musik, så er det netop på grund af de intervalspring, der også kan spores i klanglaget. Med andre ord: Det, der skaber spænding og afslapning i musikken, er forholdet mellem to toner: Intervaller!
Noget af det interessante er, hvordan musikkens simple frekvens- og bølgelængdeforhold omsættes til følelsesmæssig oplevelse. En molterts (ren version: 5:6) er mere trist, mørkere og blødere (latin: mollis) end en durterts (ren version: 4:5) som er mere glad, lys og hård (latin: durus).
Hvis man oktaverer disse primære intervaller ned (gentagne gange dividerer frekvenstallet med to) fra tonernes frekvensområde til det rytmiske, vil vi kunne opleve polyrytmik: at to forskellige rytmiske inddelinger af node eller takt er på banen samtidigt. En spejling af den rene kvints intervalforhold 2:3 hedder i polyrytmernes område 2 mod 3 (når grundrytmen er tredelt) eller 3 mod 2 (når grundrytmen er todelt).
Da noder på mange måder er uegnede til at gengive polyrytmiske strukturer, og da mange har svært ved at lære dem, har jeg udviklet en måde at præsentere og lære simple polyrytmer. Rytmen her kan let trommes med højre og venstre hånd. Hvis du imidlertid har fokus på remsen 'DET ER så LET' til venstre (grøn), vil ordenes betoninger (VERSALER) gøre, at du opleve rytmen som tredelt. Skifter du så fokus til højre (blå), opstår magien, for rytmemønstret ændrer karakter, idet du med remsen 'LET at LÆ-re' oplever grundrytmen som todelt.
Så skal vi foretage endnu et spring, hvor det måske vil hjælpe at tænke på, at man kan 'tegne' kurver i mørket med stjernekastere:
Nunchaku er en traditionel japansk kampkunst, hvor man benytter sig af en todelt stav med et led imellem efter princippet fra en plejl.
Kunsten har en meget dygtig udøver i Roy Williams, som har det sorte bælte i flere kampsportsformer. Han har udviklet en variant af nunchaku, som han kalder penchaku, der har en høj grad af æstetisk appel. Her udføres bevægelser med stavene, så der frembringes lissajousfigurer. Der er flere fine videoer at se på hans YouTube-kanal. Nedenfor serveres en smagsprøve:
Jeg finder det meget inspirerende!
