Plat og planter

/Skye Løfvander, Det Springende Punkt


– Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge …

I disse dage florerer – undskyld! – på sociale netfora: Facebook, Google+ osv., et væld af henvisninger til 'plantemusik'.

Historien går ud på, at nogle forskere skulle have fundet en måde at gøre planternes sang hørbar for os. Som man måske vil kunne gætte fra overskriften, vil overtegnede foreslå, at vi betragter forskerbenævnelsen  i gåseperspektiv, for musikken, vi således får at høre, er egentlig mere et udtryk for programmørens valg end for planternes musik: I bund og grund er der tale om menneskemusik.

De fleste links i omløb henviser til videoer fra et spirituelt hippiesamfund, Damanhur, nord for Torino. Det er et sted som – i den grad med rette – mest er kendt for enestående underjordisk arkitektur: en række rigt udsmykkede sale gravet ud af et bjerg og benævnt menneskehedens tempel.

Men selv om man frembringer noget fantastisk og unikt på ét felt, kan kæden jo godt hoppe af på et andet …

Damanhurianerne har for at gøre plantemusikken hørbar anvendt en Wheatstone-bro, som blev opfundet helt tilbage i 1833 og bl.a. blev benyttet til jordbundsanalyser ved at måle den elektriske modstand i materialet. Der er altså ikke tale om moderne højteknologi, og faktisk har vi ikke brug for andre formler end folkeskolens U=RxI (spænding, enhed: Volt, er lig med strømstyrke, enhed: Ampére, gange modstand, enhed: Ohm ... formlen er også kendt som Ohms lov). Kort fortalt laver man et elektrisk kredsløb ved at anbringe terminaler på blade og rødder og sende strøm gennem planten. Derved kan man så betragte, at den elektriske modstand, som plantens subtile elektromagnetiske felt udgør, varierer … og det er disse forskelle i modstand, damanhurianerne fortolker som musik.  

Signalet omformes af et MIDI-instrument og sendes gennem et program, der oversætter den ene simple parameter – varierende elektrisk modstand – til de mange, man i musikken sluttelig får at høre via en tilkoblet synthesizer. Når musikken i højttaleren således indeholder klang, harmoni, dynamik, tonespring og 'instrumentering', er det altså ikke fordi, planten udtrykker sig i et komplekst musikalsk sprog – inputtet har end ikke med frekvens at gøre – men fordi programmet omsætter dette simple input til noget komplekst.

Med andre ord: Med den metodik, damanhurianerne har benyttet, kunne man ligeså godt have fortolket et termometers visning af varmegrader musikalsk, for det signal, planterne giver, er hverken mere eller mindre musikalsk: Det er éndimensionalt, der er én og kun én variabel!
Det handler altså ikke om plantemusik men om computergenereret musik og desværre vil det også være forkert at kalde projektet forskning.

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet!

Det er en udbredt sport i nyspirituelt orienterede miljøer at genoplive korrespondancelære: Den og den farve svarer til den og den tone, planet, kropsdel, mineral, …

Pointen er naturligvis, at vi i et bredt kulturelt perspektiv sikkert har brug for dels, at elementerne i verdens mangfoldighed igen kan komme i kontakt på tværs af de adskilte erkendelsesfelter, vi har opdyrket gennem rationalitetens tidsalder, dels at kunne sætte erkendelsesområderne i forbindelse med noget, vi kan sanse og relatere til med krop og sjæl.

Det springende punkt er, om det bliver en udvidelse af vores verdensbillede eller en indsnævring. Det sidste bliver det, hvis man insisterer på at korrespondanceanskuelsen altid har rod i noget højere, og hvis man ikke tager højde for, i hvilke tilfælde lighedstegn på tværs af erkendelsesfelterne IKKE gælder … og det er jo oftest netop hér det hele bliver spændende: at livets facit ikke er så simpelt.

Så jeg ville for så vidt ikke have brug for at fare i blækhuset, hvis blot man fremlagde sagen som en interessant poetisk vinkel.

For indtil videre er der i det, jeg har kunnet finde frem om den såkaldte forskning, ikke meget mere i sagen bortset fra det interessante perspektiv, at planterne synes at reagere på stimuli som menneskers nærvær.
Forskning (ordnet.dk: systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem) i den forstand, vi normalt forholder os til, bliver det imidlertid først, når man gør rede for, hvad man har gjort og iagttaget – hvordan og under hvilke betingelser – og delagtiggør sig på en måde, så andre forskere eksperimentelt kan eftergøre og udvikle samt forholde sig kritisk til metodikken. 
Jeg har ikke vha. søgeværktøjer kunnet finde frem til sider, der går mere i dybden med, hvad forskningen går ud på, end de fakta som præsenteres ovenfor. Dette link fører til den officielle hjemmesides behandling af emnet.

Hvorfor være stivstikker og pindehugger? 
Hvorfor skille det hele ad?
Jeg påberåber mig nødvendigheden af at udvikle en holisme, som virkelig forholder sig forskende og nøgternt, og som kan bringe adskilte elementer i tale. Jeg synes faktisk, det giver mening også at åbne sig for andre naturrigers sprog.

I de nyspirituelle miljøer færdes mine venner, og der har de deres referencer. Jeg vil gerne snart kunne lege med dem igen, også i den verden, hvor man forholder sig kreativt og abstrakt reflekterende!


...
...

Mere fra Det Springende Punkt om musik og planter:
Ingen roser uden toner

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet! Som et andet eksempel på brugen af korrespondancelære i nyspirituelle kredse er det meget udbredt at sætte lighedstegn mellem toner og farver, da begge felter udtrykker sig gennem bølger, og har oktaven (frekvens-/ bølgelængde-proportionen 1:2) som ramme. De allerfleste, som ivrigt benytter oktaveringsoperationen (at gange frekvens/ bølgelængde med en potens af 2) for at finde ud af, hvilken tone, som svarer til hvilken farve, glemmer alle mellemregningerne – og der er flere end de nedenfor nævnte : – Lyd og farve er udtryk for hhv. lydbølger og det elektromagnetiske spektrum, hvoraf regnbuespektret dækker knapt en oktav. – Bølgerne er væsensforskellige både mht. til udbredelse (longitidunalt hhv. transversalt) og at lys udbreder sig gennem vakuum uden mekanisk energi involveret, mens lyden har brug for et medium og medfører materialebevægelse. – De to felter er adskilt af et kolossalt spænd på 40 oktaver (slå selv tallet 240 ind på regnemaskinen!). – Oktaven er i musikfrekvensernes yderområder ikke noget absolut. Mennesket som sansende og fortolkende faktor skal med i billedet. – Musikkens frekvenser dækker mere end otte oktaver, mens vi som nævnt med øjet kan se knapt én. Det har stor betydning for, hvordan vi strukturerer vores oplevelse af de to områder. – Hvis man oktaverer en frekvens, så man finder en korresponderende farve i regnbuespektrets frekvensområde, vil tonens og farvens bølgelængde pr. definition IKKE korrespondere, da lys og lyd refererer til hver sin konstant i den formel, der gælder begge områder: f x λ = k (frekvens gange bølgelængde er lig med en konstant; konstanterne er hhv. lydens og lyset hastighed). Man kan ikke isolere frekvensaspektet fra bølgelængdeaspektet! Med andre ord: Lyd og lys fletter tid (frekvens) og rum (bølgelængde) sammen, men på forskellige måder!!