Musik kan bli framtidens medicin

NYHET: 2012-04-26

Vid Sahlgrenska akademin pågår ett banbrytande projekt som undersöker hur vi biologiskt reagerar på musik. Syftet är att kunna använda musik för medicinska ändamål  – och på köpet har forskarna studerat varför bra musik framkallar gåshud.

Læs mere om de spændende undersøgelser!

Lyt til Higgs-bosonen!

Sakset fra følgende link (der er altså mere at se dér!):
http://news.discovery.com/space/listen-to-the-higgs-boson-120710.html

Who would have thought that the sound of God would tune on a habanera rhythm?

Researchers say they have "sonified" the data from the Atlas experiment at the Large Hadron Collider (LHC) in Switzerland, making it possible to "hear" the newly discovered Higgs Boson-like particle, dubbed the "God particle" by Nobel-prize winning physicist Leon Lederman.

Click here to listen to the Higgs

Musikkens Mønster

Ny hjemmeside:
Musikkens mønster er viet til en præsentation af strukturer, som danner rodlag til de sprog - noder, funktionsanalyse osv. - man som musikbruger og -udøver forholder sig til.

Det er et forsøg på at anskueliggøre musikkens universelle baggrund i grafisk form ledsaget af tekst der åbner til filosofiske dimensioner.

www.musikkensmønster.dk

2, 3 & 5: Oktav, ren kvint og storterts

/ Skye Løfvander, Det Springende Punkt

ENGLISH VERSION HERE: http://goo.gl/iJJBg
Se grafikken i fuld opløsning ved først at klikke på billedet, 
dernæst i den nye visning: højreklik og vælg 'Åbn billedet i ny fane'. 
Her fremkommer en lup med +tegn

Askepots stedsøstre: "Hug en hæl og klip en tå!"


Musikere eller ej: I kan lige så godt vænne jer til denne form for fremstilling, hvor analogien mellem spiralen og oktaven er så oplagt, som vi kender den fra sproget: Noget gentager sig på en højere eller lavere oktav/ spiralvinding!!


... og ja, det er bare en ny bearbejdning af noget, jeg allerede har præsenteret her, men hvis den højnede æstetik og tydelighed kan gøre en forskel for en eller anden, er der jo ingen grund til at helme!


Det bemærkelsesværdige er, at man i moderne musik med den ligedelte oktav af ren bekvemmelighed antager, at gule punkter falder på de blå akser og de violette spiralarme er rette og sammenfaldende med akserne kl. 12, kl. 4 og kl. 8!!


Får du da en anelse af, at det, vi har gjort ved musikken, svarer til Askepots halvsøstres manøvre: Hug en hæl og klip en tå!?


Velkommen til at begribe og befamle, velkommen til at dele!

Chakramusik

Lydens himmel

/Skye Løfvander, Det Springende Punkt

Overtonesang er ikke bare sang, men en fremkaldelse af universelle mønstre i en syntese af sprog, matematik og musik - mønstre som i vid udstrækning kan beskrives med naturlige tal.

Erv Wilson er en markant mønsterjonglør, og hans omfattende univers kan beskues på en ny hjemmeside, www.thesonicsky.com

Erv Wilson. Her optaget af et andet interesseområde: Frøforædling.

Et par af hans centrale diagrammer - bl.a. oktavspiralen (som jeg selv en overgang troede, jeg havde opdaget) og det såkaldte co-prime grid - har andre beskrevet før ham, men det gør ikke skønheden mindre, og han er ganske givet 'uskyldig', er blot blevet ledt til forståelsen af den samme universelle struktur og den oplagte grafiske gengivelse.
Her skal blot henvises til en anden af de store pionerer inden for dette felt: Hans Kayser. http://hanskayser.com/

Erv Wilsons udgave af oktavspiralen, tegnet i 1965

Thesonicsky er relativt ny, men der er allerede meget materiale, og det fremgår klart, at meget mere er i vente.
Blandt de mange smukke præsentationer vil jeg fremhæve Moments of Symmetry, som er en interaktiv anskueliggørelse af princippet bag generering af tonesystemer.
http://www.thesonicsky.com/uncategorized/moments-of-symmetry-user-interactive-circle/


På det interaktive diagram kan du bevæge markøren over cirklen, dens position vil svare til den generator, som får musikken (tonesystemet) frem. 
Eksempler:
Ren kvint, 3:2, svarer til 210,6 grader, omkring klokken 7;
Ren storterts, 5:4, svarer til 115,9 grader, omkring klokken 4.
Nederst i billedfeltet ses med kommatal angivet, hvor stor en del af oktavcirklen spændet mellem kl. 12 og markøren udgør. Dette tal skal ganges med 360 for at få det tilhørende vinkelgradtal.

'Moments of Symmetry: Generator 0,271850

På dette opslags illustration ovenfor er generatoren 0,271850, svarende til 97,9 grader og et musikalsk interval som ligger i området mellem lille og stor terts.
Intervallet ses som den linje, der udgår fra den inderste cirkel, et stykke forbi kl. 3. Når man afsætter intervallet fra dette punkt, kommer man til den linje, som udgår fra næstinderste cirkel og så fremdeles.

Mange vil måske stejle overfor generator-begrebet i forbindelse med musik, da det kan fremkalde associationer i retning af larmende maskiner, men genus betyder jo køn (også i grammatik) og at generere betyder som udgangspunkt at avle.
Man ser da også nogle klare paralleller mellem de mønsterdannende principper i planteverdenen og i musikkens tonesystemer. Det er tankevækkende, at det første er udtryk for 'natur' og det andet så udpræget 'kultur'.
Se også mit indlæg Ingen roser uden toner!


Erv Wilsons sprog svarer til, hvad jeg tidligere har luftet med oktavspiralen og tonalitetscirkler, alligevel vil jeg sige om Moments of Symmetry: Gid det var min!

Flere henvisninger:
Denne side er arkiv for Wilsons omfattende univers:
http://anaphoria.com/wilsonbasic.html


En af Erv Wilsons primære bestræbelser har været at skabe instrumenter, der kan håndtere det mikrotonale materiale. På hans håndskrevne noter beskrives hans tanker om strukturen for et instrument med 53-delt oktav, som også havde en særlig plads i danske chronomatiker Frede Schandorfs univers:
http://anaphoria.com/hanson.PDF


På denne side redegør David J. Finnamore, en af Erv Wilsons disciple, for opbygningen af 'Moments of Symmetry': Den interaktive generatorcirkel. Her lægges vægt på systemer med akkurat to intervalstørrelser, også her fuldstændig parallelt Frede Schandorfs forståelse:
http://www.elvenminstrel.com/music/tuning/horagrams/horagram_intro.htm


Forklaring på begrebet 'Moments of Symmetry':
http://www.tonalsoft.com/enc/m/mos.aspx

Plat og planter

/Skye Løfvander, Det Springende Punkt


– Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge …

I disse dage florerer – undskyld! – på sociale netfora: Facebook, Google+ osv., et væld af henvisninger til 'plantemusik'.

Historien går ud på, at nogle forskere skulle have fundet en måde at gøre planternes sang hørbar for os. Som man måske vil kunne gætte fra overskriften, vil overtegnede foreslå, at vi betragter forskerbenævnelsen  i gåseperspektiv, for musikken, vi således får at høre, er egentlig mere et udtryk for programmørens valg end for planternes musik: I bund og grund er der tale om menneskemusik.

De fleste links i omløb henviser til videoer fra et spirituelt hippiesamfund, Damanhur, nord for Torino. Det er et sted som – i den grad med rette – mest er kendt for enestående underjordisk arkitektur: en række rigt udsmykkede sale gravet ud af et bjerg og benævnt menneskehedens tempel.

Men selv om man frembringer noget fantastisk og unikt på ét felt, kan kæden jo godt hoppe af på et andet …

Damanhurianerne har for at gøre plantemusikken hørbar anvendt en Wheatstone-bro, som blev opfundet helt tilbage i 1833 og bl.a. blev benyttet til jordbundsanalyser ved at måle den elektriske modstand i materialet. Der er altså ikke tale om moderne højteknologi, og faktisk har vi ikke brug for andre formler end folkeskolens U=RxI (spænding, enhed: Volt, er lig med strømstyrke, enhed: Ampére, gange modstand, enhed: Ohm ... formlen er også kendt som Ohms lov). Kort fortalt laver man et elektrisk kredsløb ved at anbringe terminaler på blade og rødder og sende strøm gennem planten. Derved kan man så betragte, at den elektriske modstand, som plantens subtile elektromagnetiske felt udgør, varierer … og det er disse forskelle i modstand, damanhurianerne fortolker som musik.  

Signalet omformes af et MIDI-instrument og sendes gennem et program, der oversætter den ene simple parameter – varierende elektrisk modstand – til de mange, man i musikken sluttelig får at høre via en tilkoblet synthesizer. Når musikken i højttaleren således indeholder klang, harmoni, dynamik, tonespring og 'instrumentering', er det altså ikke fordi, planten udtrykker sig i et komplekst musikalsk sprog – inputtet har end ikke med frekvens at gøre – men fordi programmet omsætter dette simple input til noget komplekst.

Med andre ord: Med den metodik, damanhurianerne har benyttet, kunne man ligeså godt have fortolket et termometers visning af varmegrader musikalsk, for det signal, planterne giver, er hverken mere eller mindre musikalsk: Det er éndimensionalt, der er én og kun én variabel!
Det handler altså ikke om plantemusik men om computergenereret musik og desværre vil det også være forkert at kalde projektet forskning.

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet!

Det er en udbredt sport i nyspirituelt orienterede miljøer at genoplive korrespondancelære: Den og den farve svarer til den og den tone, planet, kropsdel, mineral, …

Pointen er naturligvis, at vi i et bredt kulturelt perspektiv sikkert har brug for dels, at elementerne i verdens mangfoldighed igen kan komme i kontakt på tværs af de adskilte erkendelsesfelter, vi har opdyrket gennem rationalitetens tidsalder, dels at kunne sætte erkendelsesområderne i forbindelse med noget, vi kan sanse og relatere til med krop og sjæl.

Det springende punkt er, om det bliver en udvidelse af vores verdensbillede eller en indsnævring. Det sidste bliver det, hvis man insisterer på at korrespondanceanskuelsen altid har rod i noget højere, og hvis man ikke tager højde for, i hvilke tilfælde lighedstegn på tværs af erkendelsesfelterne IKKE gælder … og det er jo oftest netop hér det hele bliver spændende: at livets facit ikke er så simpelt.

Så jeg ville for så vidt ikke have brug for at fare i blækhuset, hvis blot man fremlagde sagen som en interessant poetisk vinkel.

For indtil videre er der i det, jeg har kunnet finde frem om den såkaldte forskning, ikke meget mere i sagen bortset fra det interessante perspektiv, at planterne synes at reagere på stimuli som menneskers nærvær.
Forskning (ordnet.dk: systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem) i den forstand, vi normalt forholder os til, bliver det imidlertid først, når man gør rede for, hvad man har gjort og iagttaget – hvordan og under hvilke betingelser – og delagtiggør sig på en måde, så andre forskere eksperimentelt kan eftergøre og udvikle samt forholde sig kritisk til metodikken. 
Jeg har ikke vha. søgeværktøjer kunnet finde frem til sider, der går mere i dybden med, hvad forskningen går ud på, end de fakta som præsenteres ovenfor. Dette link fører til den officielle hjemmesides behandling af emnet.

Hvorfor være stivstikker og pindehugger? 
Hvorfor skille det hele ad?
Jeg påberåber mig nødvendigheden af at udvikle en holisme, som virkelig forholder sig forskende og nøgternt, og som kan bringe adskilte elementer i tale. Jeg synes faktisk, det giver mening også at åbne sig for andre naturrigers sprog.

I de nyspirituelle miljøer færdes mine venner, og der har de deres referencer. Jeg vil gerne snart kunne lege med dem igen, også i den verden, hvor man forholder sig kreativt og abstrakt reflekterende!


...
...

Mere fra Det Springende Punkt om musik og planter:
Ingen roser uden toner

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet! Som et andet eksempel på brugen af korrespondancelære i nyspirituelle kredse er det meget udbredt at sætte lighedstegn mellem toner og farver, da begge felter udtrykker sig gennem bølger, og har oktaven (frekvens-/ bølgelængde-proportionen 1:2) som ramme. De allerfleste, som ivrigt benytter oktaveringsoperationen (at gange frekvens/ bølgelængde med en potens af 2) for at finde ud af, hvilken tone, som svarer til hvilken farve, glemmer alle mellemregningerne – og der er flere end de nedenfor nævnte : – Lyd og farve er udtryk for hhv. lydbølger og det elektromagnetiske spektrum, hvoraf regnbuespektret dækker knapt en oktav. – Bølgerne er væsensforskellige både mht. til udbredelse (longitidunalt hhv. transversalt) og at lys udbreder sig gennem vakuum uden mekanisk energi involveret, mens lyden har brug for et medium og medfører materialebevægelse. – De to felter er adskilt af et kolossalt spænd på 40 oktaver (slå selv tallet 240 ind på regnemaskinen!). – Oktaven er i musikfrekvensernes yderområder ikke noget absolut. Mennesket som sansende og fortolkende faktor skal med i billedet. – Musikkens frekvenser dækker mere end otte oktaver, mens vi som nævnt med øjet kan se knapt én. Det har stor betydning for, hvordan vi strukturerer vores oplevelse af de to områder. – Hvis man oktaverer en frekvens, så man finder en korresponderende farve i regnbuespektrets frekvensområde, vil tonens og farvens bølgelængde pr. definition IKKE korrespondere, da lys og lyd refererer til hver sin konstant i den formel, der gælder begge områder: f x λ = k (frekvens gange bølgelængde er lig med en konstant; konstanterne er hhv. lydens og lyset hastighed). Man kan ikke isolere frekvensaspektet fra bølgelængdeaspektet! Med andre ord: Lyd og lys fletter tid (frekvens) og rum (bølgelængde) sammen, men på forskellige måder!!