Plat og planter

/Skye Løfvander, Det Springende Punkt


– Om levende blev hvert træ i skov, og var så hvert blad en tunge …

I disse dage florerer – undskyld! – på sociale netfora: Facebook, Google+ osv., et væld af henvisninger til 'plantemusik'.

Historien går ud på, at nogle forskere skulle have fundet en måde at gøre planternes sang hørbar for os. Som man måske vil kunne gætte fra overskriften, vil overtegnede foreslå, at vi betragter forskerbenævnelsen  i gåseperspektiv, for musikken, vi således får at høre, er egentlig mere et udtryk for programmørens valg end for planternes musik: I bund og grund er der tale om menneskemusik.

De fleste links i omløb henviser til videoer fra et spirituelt hippiesamfund, Damanhur, nord for Torino. Det er et sted som – i den grad med rette – mest er kendt for enestående underjordisk arkitektur: en række rigt udsmykkede sale gravet ud af et bjerg og benævnt menneskehedens tempel.

Men selv om man frembringer noget fantastisk og unikt på ét felt, kan kæden jo godt hoppe af på et andet …

Damanhurianerne har for at gøre plantemusikken hørbar anvendt en Wheatstone-bro, som blev opfundet helt tilbage i 1833 og bl.a. blev benyttet til jordbundsanalyser ved at måle den elektriske modstand i materialet. Der er altså ikke tale om moderne højteknologi, og faktisk har vi ikke brug for andre formler end folkeskolens U=RxI (spænding, enhed: Volt, er lig med strømstyrke, enhed: Ampére, gange modstand, enhed: Ohm ... formlen er også kendt som Ohms lov). Kort fortalt laver man et elektrisk kredsløb ved at anbringe terminaler på blade og rødder og sende strøm gennem planten. Derved kan man så betragte, at den elektriske modstand, som plantens subtile elektromagnetiske felt udgør, varierer … og det er disse forskelle i modstand, damanhurianerne fortolker som musik.  

Signalet omformes af et MIDI-instrument og sendes gennem et program, der oversætter den ene simple parameter – varierende elektrisk modstand – til de mange, man i musikken sluttelig får at høre via en tilkoblet synthesizer. Når musikken i højttaleren således indeholder klang, harmoni, dynamik, tonespring og 'instrumentering', er det altså ikke fordi, planten udtrykker sig i et komplekst musikalsk sprog – inputtet har end ikke med frekvens at gøre – men fordi programmet omsætter dette simple input til noget komplekst.

Med andre ord: Med den metodik, damanhurianerne har benyttet, kunne man ligeså godt have fortolket et termometers visning af varmegrader musikalsk, for det signal, planterne giver, er hverken mere eller mindre musikalsk: Det er éndimensionalt, der er én og kun én variabel!
Det handler altså ikke om plantemusik men om computergenereret musik og desværre vil det også være forkert at kalde projektet forskning.

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet!

Det er en udbredt sport i nyspirituelt orienterede miljøer at genoplive korrespondancelære: Den og den farve svarer til den og den tone, planet, kropsdel, mineral, …

Pointen er naturligvis, at vi i et bredt kulturelt perspektiv sikkert har brug for dels, at elementerne i verdens mangfoldighed igen kan komme i kontakt på tværs af de adskilte erkendelsesfelter, vi har opdyrket gennem rationalitetens tidsalder, dels at kunne sætte erkendelsesområderne i forbindelse med noget, vi kan sanse og relatere til med krop og sjæl.

Det springende punkt er, om det bliver en udvidelse af vores verdensbillede eller en indsnævring. Det sidste bliver det, hvis man insisterer på at korrespondanceanskuelsen altid har rod i noget højere, og hvis man ikke tager højde for, i hvilke tilfælde lighedstegn på tværs af erkendelsesfelterne IKKE gælder … og det er jo oftest netop hér det hele bliver spændende: at livets facit ikke er så simpelt.

Så jeg ville for så vidt ikke have brug for at fare i blækhuset, hvis blot man fremlagde sagen som en interessant poetisk vinkel.

For indtil videre er der i det, jeg har kunnet finde frem om den såkaldte forskning, ikke meget mere i sagen bortset fra det interessante perspektiv, at planterne synes at reagere på stimuli som menneskers nærvær.
Forskning (ordnet.dk: systematisk, videnskabelig undersøgelse af noget med det formål at erhverve ny viden eller løse et konkret problem) i den forstand, vi normalt forholder os til, bliver det imidlertid først, når man gør rede for, hvad man har gjort og iagttaget – hvordan og under hvilke betingelser – og delagtiggør sig på en måde, så andre forskere eksperimentelt kan eftergøre og udvikle samt forholde sig kritisk til metodikken. 
Jeg har ikke vha. søgeværktøjer kunnet finde frem til sider, der går mere i dybden med, hvad forskningen går ud på, end de fakta som præsenteres ovenfor. Dette link fører til den officielle hjemmesides behandling af emnet.

Hvorfor være stivstikker og pindehugger? 
Hvorfor skille det hele ad?
Jeg påberåber mig nødvendigheden af at udvikle en holisme, som virkelig forholder sig forskende og nøgternt, og som kan bringe adskilte elementer i tale. Jeg synes faktisk, det giver mening også at åbne sig for andre naturrigers sprog.

I de nyspirituelle miljøer færdes mine venner, og der har de deres referencer. Jeg vil gerne snart kunne lege med dem igen, også i den verden, hvor man forholder sig kreativt og abstrakt reflekterende!


...
...

Mere fra Det Springende Punkt om musik og planter:
Ingen roser uden toner

Alting er ét … og kan fortolkes som noget andet! Som et andet eksempel på brugen af korrespondancelære i nyspirituelle kredse er det meget udbredt at sætte lighedstegn mellem toner og farver, da begge felter udtrykker sig gennem bølger, og har oktaven (frekvens-/ bølgelængde-proportionen 1:2) som ramme. De allerfleste, som ivrigt benytter oktaveringsoperationen (at gange frekvens/ bølgelængde med en potens af 2) for at finde ud af, hvilken tone, som svarer til hvilken farve, glemmer alle mellemregningerne – og der er flere end de nedenfor nævnte : – Lyd og farve er udtryk for hhv. lydbølger og det elektromagnetiske spektrum, hvoraf regnbuespektret dækker knapt en oktav. – Bølgerne er væsensforskellige både mht. til udbredelse (longitidunalt hhv. transversalt) og at lys udbreder sig gennem vakuum uden mekanisk energi involveret, mens lyden har brug for et medium og medfører materialebevægelse. – De to felter er adskilt af et kolossalt spænd på 40 oktaver (slå selv tallet 240 ind på regnemaskinen!). – Oktaven er i musikfrekvensernes yderområder ikke noget absolut. Mennesket som sansende og fortolkende faktor skal med i billedet. – Musikkens frekvenser dækker mere end otte oktaver, mens vi som nævnt med øjet kan se knapt én. Det har stor betydning for, hvordan vi strukturerer vores oplevelse af de to områder. – Hvis man oktaverer en frekvens, så man finder en korresponderende farve i regnbuespektrets frekvensområde, vil tonens og farvens bølgelængde pr. definition IKKE korrespondere, da lys og lyd refererer til hver sin konstant i den formel, der gælder begge områder: f x λ = k (frekvens gange bølgelængde er lig med en konstant; konstanterne er hhv. lydens og lyset hastighed). Man kan ikke isolere frekvensaspektet fra bølgelængdeaspektet! Med andre ord: Lyd og lys fletter tid (frekvens) og rum (bølgelængde) sammen, men på forskellige måder!!

Øret mod øst 2012

Lydforeningen GONG præsenterer:

Øret mod øst

Musikfestival. 

Torsdag d. 17. maj til søndag d. 20 maj, 

Blågårds Kirke, Kbh. N.

Link til afspilningsliste på YouTube med festivalens kunstnere

Link til pressefotos
(begge links åbner i nye vinduer!)

Torsdag d.17. maj kl 15-17: Åben jamsession:

Kom og vær med til at lave musik på tværs af alle grænser! Har du en tromme eller et andet spændende instrument, så lad os lytte til hinanden, sætte kræfterne fri og nyde at skabe et stort rytmisk rum med plads til alle stemmer.

Musikken bliver vores fælles sprog...

Den enkle samspilsmetode 'Elementnøglen' vil også blive introduceret, - med muligheden for evt at lave fremtidige, regelmæssige jam-sessions. De spillere, som på forhånd giver tilsagn om at komme, får gratis adgang til aftenens koncert.

Tilmelding på tlf: 26486209 /annettesluftpost@gmail.com Fri entré. Vel mødt!

Torsdag d. 17. maj kl. 19.00: Shohreh Shahrzad, Yasar Tas m.fl.
Mellemøstlige rytmer: Daf, darbouka, tabla mm. 80,- kr.

Shohreh Shahrzad er født i Iran og kom til Danmark i 2003, her udtrykker hun sig gennem dans, maleri, elektronisk musik og den traditionelle persisk rammetromme, daf. Hun spillet en lang række koncerter i samarbejde med blandt andre Mizgin og med projekterne Innin, Kinnara og Missing Voices. Hun modtog i 2011 den prestigefyldte kunstnerpris fra bazART.

Daf-trommen forener skindets fyldige, mørke klang med en syden og brusen fra de monterede metalringe. I modsætning til andre trommer, er der flere steder i Mellemøsten for at daf bliver spillet af kvinder, bla. i bryllupsoptog. www.shohre.dk

Yasar Tas er har været med til at definere verdensmusikken på den hjemlige scene, bl.a. i kraft af hans mangeårige deltagelse i gruppen Oriental Mood. Han behersker en bred vifte af traditionelle melodi- og perkussioninstrumenter, bl.a. vasetrommen darbouka og davul, som er marchtrommens ophav.

Fredag d. 18. maj kl. 19.00: Anders Nordin, kyotaku. 60,- kr.

Den japanske bambusfløjte kyotakus dybe og udtryksrige toner bliver hentet helt nede fra bugmidten. De gives liv og fylde af et kontrolleret dybt åndedrag, som flyder frem i en lang organisk bevægelse og stemmer sindet til stilhed. Kyotakufløjten er en meterlang kantblæst fløjte med fem huller, som fremstilles af rodstykket af en særlig bambusart, som kun vokser ét bestemt sted på den japanske ø Kyushu. Direkte oversat betyder kyotaku ”klokker der tømmer sindet”. Fløjten er skabt til meditation i zen-traditionen. Anders Nordin har gennem 16 år stået i lære hos den mest navnkundige japanske fløjtemester Koku Nishimura. www.kyotaku.dk

Lørdag d. 19. maj kl. 19.00:

Christian Sievert og Trio Klezmer. 80,- kr.

Christian Sievert er perkussionist, sanger og komponist og Danmarks vel nok førende flamenco-guitarist, men udtrykker sig også i stilarter som bossa nova, samba, folk mm. Christian Sievert har spillet og indspillet med en meget lang række danske og internationale navne.

Trio Klezmer: Channe Nussbaum: Vokal, Mette Smidl: Violin, Øyvind Ougaard: Harmonika

Med udgangspunkt i traditionel klezmer og jiddische lieder skaber denne trio sit eget univers. Her udfoldes spillemandens råstyrke såvel som nutidens rytmik og tonesprog. Sammen forfølger musikerne to mål : Dels at rendyrke traditionen, dels at udforske nye veje ved at lade medbragte påvirkninger udfordre den. www.trioklezmer.dk

Søndag d. 20. maj kl. 15.00: Subtle Voices
Ashish Sankrityayan & Skye Løfvander, dhrupad og overtonesang. 80,- kr.

De to sangere er bemærkelsesværdige stemmekunstnere, som bevæger sig ind til stemmens essens, til selve klangen, som udsmykkes og nuanceres på højst overraskende måder. Oplevelsen bliver en fordybelse, en rejse ind i sindet, hvor musik møder sprog, tid og rum.

Dhrupad-sang har rødder tilbage til de vediske hymner og mantraer. Sangeren benytter hele sin krop til farve stemmens dybeste resonanser vha. nada yoga (lydyoga). Sangen er både kraftfuld og subtilt nuanceret og ledsages af den store overtonerige strengeinstrument tanpura.

Med overtonesang trækkes rene fløjtelignende toner frem som ligger tre oktaver over det vanlige register, så sangeren i sekvenser synger tostemmigt med sig selv. Virkningen er æterisk og dragende.

De to udtryk mødes i et modalt tonesprog med dybe meditative kvaliteter.

www.subtlevoices.dk

Søndag d. 20. maj kl. 19.30: 

Roop Verma, sitar med Narén Budhakar, tabla og Wini Hald, tanpura

I samarbejde med Skandinavisk Yoga- og Meditationsskole. 

Billetpris 125 kr. (Medlemmer af GONG og deltagere på yogaskolens kurser 100 kr.)

Roop Verma og Narén Budhakar bor til daglig i New York og er i maj måned på turné i Europa. Vi er glade for at byde velkommen til denne enestående musikoplevelse. Koncerten byder på mere end blot klassisk indisk musik, idet Roop Vermas meditative indgangsvinkel til musikken er fundamentet for koncerten. Luk øjnene, læn dig tilbage og nyd tonerne…

Roop Verma har stået i lære hos Ravi Shankar og Ali Akbar Khan, optrådt i de fineste koncertsale på tre kontinenter og har en lang række udmærkelser og æresposter. www.roopverma.com

Fremtidsmusik

JJeg kan vel lige så godt indrømme, at jeg undertiden opfatter mig selv som et orakel, fra hvis mund verden endnu har mange guldkorn til gode, og det måtte gerne være i bedste sendetid!! Det handler mest om de helt essentielle sammenhænge mellem sprog, musik og matematik, som kan give næring til drømme om en kultur, hvor krop og bevidsthed hænger sammen på en rodfæstet, meningsfuld måde … en som vækker sjælen.

En del af døgnets timer bruger jeg på et formidlingsprojekt med overskriften tolvtonalitet, som er en smule avanceret, da det tager afsæt i nogle fundamentale lovmæssigheder, som de fleste musikteoretikere ikke når ned til eller ikke har øje for (nej, det handler ikke om tolvtonemusik). Praktisk handler det bl.a. om muligheden for at udvide musikkens tonale rammer – muligheder som peger mod fremtidens musik.

… og så kan man jo godt drømme om, at en eller anden fiktiv journalist (for det er nok et spørgsmål om den slags findes i virkeligheden) ringede for at høre, hvad dette mon kunne få af betydning.

Men drømme skal man vågne fra, og forleden skete det såmænd ved, at jeg faktisk blev ringet op og spurgt det gyldne spørgsmål:

Hvordan tror du fremtidens musik vil lyde?

Stemmen i røret var en teenagers, en afgangsklasseelev, der som led i et projekt ringede rundt til kloge hoveder, og det var såmænd en udmærkelse blot at være blevet henvist til fra en filosof som jeg har respekt for.

Og fra oraklets mund lød:

Øh-bøh wa'-bewa! … lirum larum katten gør æg … Det var ikke noget let spørgsmål, det … !

Efter et par yderligere spørgsmål, som nådigt hjalp mig lidt på gled, fik jeg dog sagt noget fornuftigt om organisk hhv. syntetisk klang og stemningspraktik, om kompleksitet overfor det simple og ikke mindst håb om en parallel udvikling til det, vi ser med bevidstgørelse om ernæring:

En bevægelse bort fra tilsætningsstoffer, madsminke, 'pumpning' og maskinel fremstilling og mere i retning af en kultur som lægger vægt på det organiske, opbyggelige, lødige, de reelle råvarer … billedet af nutidsdanskere i S-tog, bus eller metro med mp3 i ørerne minder måske på mange måder om samme danskere med hver sin chips- eller slikpose!?

Hvad synes du? 

Oktavspiralen

Klik på billedet for større version!

Til supplerende forståelse af intervallerne:
http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_intervals_in_5-limit_just_intonation

Overtonesang for begyndere

/Skye Løfvander, Det Springende Punkt

NB! Illustrationerne kan beskues i større format ved at klikke på dem!

Ofte vil man i samtaler og i præsentationer af workshops og kurser støde på to forestillinger om, hvordan man synger overtonesang:

• Det handler om at glide gennem forskellige vokallyde
• Det handler om at nasalere

… og hverken det ene eller det andet er dybest set rigtigt!!

Kort fortalt handler overtonesang om at finde og fremhæve overtonerne i klangen, mens det at glide mellem vokallyde (~ klangkvaliteter) ganske vist kan skærpe opmærksomheden på overtonernes eksistens, men netop ikke holder de enkelte kvaliteter fast, så de bevidst kan opleves. Så det ender reelt ofte i en evig søgen.

Med hensyn til det nasale, kan jeg ikke snakke mig fra, at dygtige overtonesangere ofte lyder som om, de har en fløjte i næsen, men den nasale effekt affødes teknisk betragtet ikke af en stærk nasalering, men ved at man i ansatsrøret – de ca. 17 cm mellem stemmelæber og læber – med tungen finder de præcise underdelinger af den svingende luftsøjle, hvor der opstår knudepunkter. Ved disse punkter arbejder man med en subtil åbning hhv. indsnævring, så klangens enkelte overtoner fokuseres. Da punkterne ligger langs med og lige under den hårde ganes kurve, opstår der naturligt en resonans, så det lyder som om, meget af klangen kommer ud af næsen.

Alt dette er naturligvis lidt teknisk anskuet. Overtonesang handler – som al anden sang – først og fremmest om at få krop, sjæl og sind til at arbejde sammen på en organisk måde, så man oplever, at man til sidst ikke skal arbejde for tonerne, men at man bliver båret af dem. Det er en livsproces, ikke et weekendprojekt, og den tekniske side af det er måske det mindst interessante.

Det første kursus vil som regel være en øreåbner, så man pludselig bliver klar over, at klang kan indeholde et væld af skjulte dimensioner, men de fleste vil have brug for en del tid på at træne de lyttende ører i retning af overtonelaget – og så er det nærmest en regel, at begyndere har lettere ved at identificere andres overtoner end egne.

Det er ingen kunst at lære at synge klare overtoner, de fleste kan lære det på en eftermiddag, men det tager andet og mere at udtrykke sig kunstnerisk som egentlig overtonesanger. En sådan vil bevidst kunne bevæge både primærtonens* lag og overtonernes, ultimativt i en vis uafhængighed af hinanden, så man kan synge tostemmigt med sig selv.

Heldigvis kan mindre gøre det, for alene den åbning og bevidstgørelse af klangen, som et godt kursus i overtonesang vil lægge grunden til, kan bruges til umiddelbar glæde i eget sanglaboratorium og i de intuitive sangcirkler, som efterhånden er ret udbredte, hvor fokus ikke er på partitur og uniformt udtryk men på fælles skaben i et levende nu.

Og i den sammenhæng kommer her et hjertesuk om vokalglidning og nasalering:

Gang på gang møder jeg mennesker, som er blevet forledt til at tro, at det skulle være nøglen til en raffineret klangteknik, og på dage, hvor jeg har sarte kunstneriske ører, lyder det tværtom som ihærdigt tilstræbt vrængen og skødesløs gliden op og ned ad vokaler og toner.

Måske har jeg for sarte ører, men i forhold til mine egne forestillinger om mulighederne med intuitive sangcirkler, vanskeliggør det faktisk det fælles projekt, hvor vågen lytning til den fælles klang er selve basis for det musikalske udtryk: For hvis man glider og vrænger, vil de øvrige deltagere have vanskeligere ved at forholde sig til, hvad du tonalt vil sige.

Som udgangspunkt for overtoneøvelser og som basis for stemmekvaliteten i intuitive sangcirkler, anbefaler jeg som regel noget uanstrengt, 'naturligt', vibratofrit og åbent.

Sammenstillingen mellem toner, tal, krop og vokallyde skal ikke tolkes alt for rigidt: 

– Der udgår overtonerækker fra alle toner, ikke bare det dybe g, og faktisk er det noget nær umuligt rigtigt at fremhæve nr. 2 og 3 fra så dyb en tone.

– Krop og resonans er en kompleks affære, men det generelle billede er så klart, som det spejles i sprogets høj og dyb.

– Koblingen mellem toner og vokallyde er ikke entydig, men en parallel: Vokalerne i sekvensen vil være de bedst egnede til at fremhæve de overfor stående overtoner, men rækkerne kan forskyde sig et nøk eller to i begge retninger.

Sangcirklers udtryk behøver ikke være kønt! Noget af det allermest charmerende ved dem er de mange forskellige næb; de mange udtryk, de mange personlige klange. Og hver session har sin egen dynamik. Lad endelig ikke mit hjertesuk hæmme egenarten og det uventedes mulighed!! Men der er passager – primært i begyndelsen af en sådan session – hvor det handler om at finde hinanden i klangen og lade den vokse indefra i det rum, vore stemmer skaber. Det er denne fælles klang, som man kan vende tilbage til og hvile i, som kan rumme og skabe afsæt for mere løsslupne udtryk – og overtonerne kan få selv simpel samklang til at vibrere af liv. I opbygningen af denne basisklang kan det være en fordel at synge frit, men kønt. Cirklernes helt elementære skønhed ligger i, at individet kan udtrykke sig frit indfattet i fællesskabets ramme. Men der er også mange udfordringer, menneskeligt såvel som 'kunstnerisk'.

Hvis vi skal vende tilbage til begyndernes gyldne nøgler til overtonesang, kunne jeg tænke mig de to forestillinger i indledningen erstattet med følgende, hvad det mundhuletekniske angår:

• Det handler om en subtil og bevidst åbning fra de tre primære artikulationssteder, de tre 'nynnere' m, n og [ŋ] (ng), i fonetikken hedder de nasaler, men det at nasalere er et andet begreb. Det er de tre steder i ansatsrøret hvor man helt elementært kan udvide hhv. indsnævre passagen for de stående bølger.
• Det handler om bevidstgørelse af musikken i vokallydene, så man frem for at tænke i sproglyde lytter efter musikalske intervaller, i første omgang mellem nabovokaler.
  Dette kan indbefatte en forståelse af de organiske sammenhænge mellem sproglyde (bagtunge/ fortunge, rundet/ urundet, åben/ snæver), musik (intervaller) og de naturlige tal, som er overtonerækkens sprog.

Mere om dette i tekst, grafik og video på min hjemmeside www.overtonesang.dk

God fornøjelse!

* Jeg benytter begrebet primærtone om klangens fundament/ deltone nr. 1/ den frekvens stemmelæberne svinger med i modsætning til grundtone, som er 'hjem' i skala og melodi.

Interview om ekspremer

'Offeret' er Knud Brant Nielsen, interviewer er Skye Løfvander, og emnet er lydsymbolik.
Det skal bemærkes, at interviewet er aldeles ekstemporalt: Knud blev beskudt uden nogen form for forberedelse.
Varighed: 54:11
Se også hjemmesiden www.eksprem.dk

De nyeste artikler om lyd og musik fra videnskab.dk

... og hvis man efter endt læsning har mod på mere, er der efter hver artikel en række links til relaterede artikler: 


Forskere nærmer sig opskriften på et hit 
Arkitektur og trafikstøj giver skinger fuglekvidder 
De ældste trommer fundet på Grønland 
Sådan påvirker musik hjernen 
Babyers gråd skærper vores reaktionstid 
Stil spørgsmål til hjerneforsker om babygråd 
Arkitektur og trafikstøj giver skinger fuglekvidder 
Dårlig akustik får skolelærere til at overveje jobskifte 
Gedekid har dialekter 
Fuglesang i februar