tirsdag den 26. oktober 2010

Tarzanhylet - patenteret oprindelighed i musikalsk fortolkning


Tarzanhylet kendes af alle raske drenge og finder genklang i alle raske pigers indre organer.
... og så er det et indregistreret varemærke, patenteret, ophavsretbeskyttet,.. så var din mund, hvis der er advokater i nærheden!
Når man skal registrere et varemærke, kræver det en beskrivelse, så vi er i den heldige situation, at vi kan give den musikalske opskrift på et rigtigt Tarzanhyl, som vitterligt - på trods af mange divergerende myter - blev frembragt af Johnny Weissmuller (1904-84), den første og 'rigtige' Tarzan, i filmen Tarzan -The Ape Man i 1932. Efterfølgende blev det brugt i samtlige Tarzan-film, uanset hvilken skuespiller, som illuderede Tarzan. Weissmuller baserede sit hyl på lyde fra sin barndoms lege, og da han er etnisk tysker, født i det østrig-ungarske kejserrige, har han naturligvis haft rig mulighed for at opleve jodlen.
I Edgar Rice Burroughs bøger er hylet beskrevet som 'hanabens sejrsskrig', som Tarzan udstøder første gang, da han i tvekamp dræber Kerchak, lederen af den gruppe aber, som har dræbt hans forældre.


Varemærket er et hyl bestående af omkring ti lyde som veksler mellem bryst-og falsetregister som følger:
  1. En halvlang lyd i brystregister
  2. En kort lyd, en duodecim (oktav + kvint) over den forudgående lyd
  3. En kort lyd, en stor terts nedad fra den forudgående lyd
  4. En kort lyd, en stor terts opad fra forudgående lyd
  5. En lang lyd, en stor decim (oktav + stor terts) nedad fra forudgående lyd
  6. En kort lyd, en oktav opad fra forudgående lyd
  7. En kort lyd, en stor terts opad fra forudgående lyd
  8. En kort lyd, en stor terts nedad fra forudgående lyd
  9. En kort lyd, en stor terts opad fra forudgående lyd
  10. En lang lyd, en duodecim nedad fra forudgående lyd.
Tarzanpartituret stammer fra Wikipedias opslag, hvorfra disse informationer er hentet og oversat.
Det stemmer ikke helt overens med varemærkebeskrivelsen: det består kun af ni toner, triol-intervallerne er her undecimer (oktav+kvart) og den lange midtertone en decim under den forudgående. Der findes også en hjemmeside viet til Tarzanhylet.

Fra en musikalsk betragtning er det naturligvis interessant med jodlen i junglen - hvor man altså ikke bare kan svinge fra gren til gren men også fra register til register. Ved den slags musikalske råb er det næsten altid de helt primære musikalske spring, som træder frem, således også her.
Oktaven er frekvensproportionen 1:2, duodecimen 1:3, den store decim 2:5, den store terts 4:5 - altså helt elementære intervaller fra naturtonerækken.
Nedenfor er Tarzanhylet illustreret med et skærmbillede fra Overtone Analyzer (www.sygyt.com). Det bemærkselsesværdige er vel især, at de jodlende spring foregår så hurtigt, at de næsten unddrager sig en klar analyse. Klik på billedet for større version!


lørdag den 23. oktober 2010

Oktavspiralen - et skridt mod holistisk musikforståelse



Gmail - og sikkert også andre udbydere - tilbyder en funktion, 'underretninger', hvor man kan modtage information om aktiviteter på nettet omkring specielle søgeord.
Et af de begreber, jeg fast pr. mail modtager notifikationer om, er 'octave spiral'. I bund og grund mener jeg, at forståelsen af korrespondancen mellem musikkens oktav og spiralen som visuel, grafisk form, har potentiale til en holistisk forståelse, som rækker betydeligt videre og dybere end de mange florererende forestillinger om sammenhæng på tværs af erkendelsesområder: farver, planeter, toner, udviklingsfaser etc.
Jeg bilder mig ikke ind at være den eneste, der har set forbindelsen, men bliver stadig næret og stimuleret af den, så det er en fornøjelse at have mulighed for indblik i, hvilke perspektiver andre har i forståelsen af samme tema.
I dag modtog jeg en notifikation om russiske akademiske artikler, hvor en af dem handler om 'skalageometri' og netop drejer sig om forståelsen af oktaven som en spiral og hvad det kan bruges til.
Artiklen findes på dette link, og er PÅ RUSSISK!
Heldigvis findes der jo oversættelsesprogrammer på nettet, bla. Googles 'Translate', og det tilføjer ovenikøbet en pudsig poetisk dimension, da alle begreber i sagens natur ikke gengives lige hensigtsmæssigt.


Der var i det hele taget gevinst i dag, da jeg ad samme vej blev opmærksom på Roger Shepards liv og arbejde. Se mere om ham her. Wiki-artikel her. Illustrationer fra hans arbejde nedenfor:



... og for at det ikke skal være løgn, kom følgende i samme notifikations-runde - nu vi har fat i cylinderspiralen: Et citat (fra denne kilde) om optakten til udfærdigelsen af kemiens periodiske system i anden halvdel af det 19. århundrede:

"Precursors to the Periodic Table
Lothar Meyer and Dmitri Ivanovich Mendeleev independently produced remarkably similar versions of the periodic table of elements at the essentially the same time. Meyer’s 1864 textbook included a abbreviated version of a periodic table used to classify about half of the known elements. In 1868, Meyer constructed an extended table which he gave to a colleague for evaluation. This table unfortunately was not published until 1870, a year after Mendeleev’s table was published. 
Precursors to the Periodic Table
In 1862, A.E.Beguyer de Chancourtois was the first person to make use of atomic weights to reveal that the elements were arranged according to their atomic weights with similar elements occurring at regular intervals. He drew the elements as a continuous spiral around a cylinder divided into 16 parts. A list of elements was wrapped around a cylinder so that several sets of similar elements lined up, creating the first geometric representation of the periodic law In 1863, John Newlands, an English chemist, proposed the Law of Octaves which stated that elements repeated their chemical properties every eighth element.The musical analogy was ridiculed at the time, but was found to be insightful after the work of Mendeleev and Meyer were published."

Beguyer de Chancourtois' skitse til en cylinderspiral-ordning af grundstofferne ses nedenfor, idet man dog bemærker, at han har foldet den ud i to dimensioner. Der er et væld af måder at gengive strukturen i det periodiske system. Nogle af de moderne - og mange meget farverige, originale og sågar spiralformede - kan ses på dette link.


Følgende video er kommet til senere - 18. november - atter på en Google-underretning.
Den illustrerer glimrende pointen med spiralen som mønster for oktavens struktur.

Piano Spiral - Franz Liszt's "La Campanella" from LucasVB on Vimeo.

fredag den 22. oktober 2010

Formationssang - sang i konstellation og bevægelse

Om den kommer fra himlen, fra hjertet, kroppen eller kloden, om den er 'oprindelig' eller et restprodukt fra den store klassiske tonalitet, om den er primitiv eller raffineret, om den skal kaldes intuitiv eller improviseret eller fri, så sker der på godt og ondt noget særligt med sang, når man sætter sig for at mødes i den uden partitur eller kendt melodi eller tekst. Ofte kan passager af stor skønhed følges af en følelse af at være passager på et synkende Titanic - og nej, det er ikke 'nærmere Gud til dig', jeg hentyder til. Og så er der selvfølgelig det der element af, at åbne sangcirkler uden formler også ofte har vekslende deltagere, så det kan være svært at give et klart bud på, hvad der udvikler sig - hvis noget da udvikler sig overhovedet.

Jeg har givet mig hen til disse øvelser gennem mange år, og der er såmænd ikke grund til at blive mere ærgerlig og træt af dem end af talesproget, hvor de fleste af os jo også trasker rundt i de samme mere eller mindre rigtigt fordøjede udtryk i årevis, og hvor de fleste af os for længst har opgivet at træne systematisk. Alligevel kan vi ofte blive løftet, forstået, forløst, komme dybere og finde vores rette plads, når samtaler med mellemrum lykkes. Hemmeligheden er som oftest den simple at skabe det rigtige rum og rytme for den.

Når vi ikke har dirigent eller partitur til at vise vej mod det fælles mål, bliver andre omstændigheder pludselig tydelige: vejret, akustikken, psykiske og fysiske spændinger osv. osv.
Det har betydning, om man varmer op, 'tuner ind', 'mediterer', laller rundt, er løs eller fokuseret.
Og så har det faktisk lidt at sige, hvordan man anbringer sig og/eller bevæger sig i rummet.
I GONG har vi gennem årene eksperimenteret med et væld af måder at sidde, stå og bevæge sig, mens man synger 'intuitivt' sammen - det gør virkelig en forskel, om den fælles sang løfter sig fra en cirkel, to rækker, grupper eller parvis.

En klassiker, som er lånt fra folkdans, er at bevæge sig i kæde:


Her har vi frosset bevægelsen, hvor alle deltagerne har fat i en partners venstre hånd. Kæden bevæger sig imidlertid, så i næste moment går de højre om hinanden, og højrehænderne rækkes frem mod den næste i rækken, så Sort3 hilser på Grøn2 i punkt A og Sort2 hilser på Grøn3 i punkt B. Kæden skal selvfølgelig være en cirkel, og det er en fordel at være et godt stykke flere end seks deltagere - et lige antal naturligvis. Legen er meget stimulerende, fordi man kommer tæt på de andre sangere, lytter til deres stemmer og udtryk, men det sjældent føles generende intimt, fordi bevægelsen bringer os videre i dansen - som gerne må have en noget langsommere puls end de fleste folkedanse.
En anden god dynamisk gruppeformation er dobbeltspiralen, hvor udgangspunktet igen er en cirkel, og her er det nødvendigt at være flere, helst op imod 20 personer eller flere - så det er til de festlige lejligheder. Cirklen er til en begyndelse sluttet, alle holder hånd, og det brydes kun af den person, som bliver slangens hoved. Han/ hun trækker hele kredsen indad, med ryggen til den eksisterende cirkels bagende, indtil hele kredsen er trukket med i bevægelsen, som til sidst danner en spiral, hvor man kan få opfyldt nogle af sine nærhedsbehov - den sorte del af ovenstående spiral.
En spiral er ved at blive skabt

Når slangens hoved til sidst danner et centrum (rød og sorts mødepunkt på første spiralillustration) for en spiral, uden ret meget plads mellem rækkerne, vender han/hun retning, næsen udad og går i modsat retning - rødt spor - så to rækker i bevægelse syngende kan se hinanden i øjnene. Alle holder fast, og til sidst vikler det hele sig helt ud, og udgør atter en lang kæde, men nu med næserne udad i forhold til før.

På det seneste har vi eksperimenteret en del med, hvad man helt bogstaveligt må kalde dynamiske konstellationer (stella ~ stjerne), som også knytter an til artiklen om botaniske vækstdynamikker og tonalitet.
Den mest simple model er med fem deltagere:
Som forberedelse kan man markere de fem punkter i rummet, så der er klarhed over, hvad man skal sigte efter. Man finder hinanden i klangen og med øjnene, og får igangsat bevægelsen, som gerne må være langsom og indfølt - det er nok under alle omstændigheder en nødvendighed i starten. Man går fra punkt til punkt, og hver gang, man er nået frem til et nyt, vender man sig atter med næsen mod midten, søger øjenkontakt, og går  til næste punkt. Det fine er, at hvis man afpasser sit tempo og sine ganglinjer, sker der ingen kollisioner, men den samme gode vekselvirkning mellem nærhed og afstand som kædemodellen. Det kan være en stor tilfredsstillelse uden ord at finde den fælles bevægelsesrytme, som naturligvis også vil sætte sit præg på sangen, så koreografi og musikalsk harmoni går op i en højere enhed.
Legen tager udgangspunkt i et ulige deltagerantal, men man kan indføre 'blind makker', og eksempelvis udføre ovenstående mønster, selvom man kun er fire eller sågar tre.
Og så kan man lave variationer: dels kan man bevæge sig i begge retninger, dels indeholder stjernerne fra de højere ordener flere forskellige varianter:
Syv-stjernen to, ni-stjernen ligeså, elleve-stjernen fire osv.:

Syv-stjerner:

Elleve-stjerner:

Til sidst er det som at høre stjernerne selv synge!

Der er naturligvis et væld af andre mønstre, der kan udfoldes på denne måde.

God fornøjelse!

Med Philbert Desanex d.y. på stranden - en fantasirejse til alle lydes moder

Find præsentationen på dette link!

onsdag den 20. oktober 2010

Ingen roser uden toner - spejler tonalitet sig i phyllotaxi?

Artikel af Skye Løfvander, Det Springende Punkt. 
Findes i udskriftvenlig .pdf-format, 2,6 MB på dette link!
De fleste illustrationer kan beskues i større format ved at klikke på dem!

Overskriften kan alt efter temperament betragtes som letkøbt eller en udfordring, for hvad er phyllotaxi? … og hvad dækker begrebet tonalitet nu også lige over?

Phyllotaxi er ikke alt for vanskeligt at forklare, og her er vi i den heldige situation, at de fleste sikkert har set billeder, hvor man har anskueliggjort spiralstrukturen i f.eks. bellis, solsikke, kogler, ananas osv. I mere overordnet forstand dækker begrebet over, hvordan planterne arrangerer deres blade og andre vækstdele i mønstre.

Her er et eksempel på phyllotaxi for de første 17 lag af en roses kronblade:


Det andet begreb, tonalitet, er nok et af dem, hvor vi synes, vi ved, hvad det er, men hvis vi skal bevæge os nærmere ind på det, må vi indrømme, at det gør vi faktisk ikke – omtrent som med elektricitet f.eks.
Min Nudansk Ordbog siger:


Tonalitet □ (musik) det princip at tonerne i en komposition orienterer sig mod en bestemt grundtone.


… og det kan i hvert fald ikke stå alene, for det dækker praktisk talt al musik indtil det punkt for omkring 100 år siden, hvor vestlige komponister begyndte at eksperimentere med atonal musik – musik uden et tonalt centrum. Hvis man har mere appetit på begreberne, er der kort Wiki her:

I Danmark er der siger og skriver ét menneske, som er blevet optaget i Kraks Blå Bog for sin anerkendte status som ekspert i netop tonalitet. Navnet er Frede Schandorf og opslagets tekst finder du på dette link. Siden 'oktaven faldt ned i hovedet på ham' i begyndelsen af tresserne efter en lang karriere som pianist, musikanmelder, musikskribent og redaktør har han fra sit domicil i Hornbæk udforsket tonalitet som struktur, mønster, ja, måske en naturkraft på linje med elektricitet – og det er altså ikke bare et udslag af excentricitet. Han er i øvrigt selv lidt af en naturkraft og forbløffende vital og arbejdsom i betragtning af hans høje alder og svigtende syn – han er født i 1921.
(Skrevet et halvt år før F. S.'s død, S. L.)

Inden for den sammenhæng, Frede Schandorf benævner chronomatik – læren om toner, tal og tid – opstillede han en definition på tonalitet som i skitseret form siger:

Tonalitet udtrykker sig gennem tonesystemer, som, ordnet til skala, kendetegnes ved to og og kun to forskellige trinstørrelser.


- En definition som kunne være opstillet af naturen selv, for det er akkurat det, der sker med phyllotaxi for den meget store del af planteverdenen, som arrangerer sine blade og kronblade efter den gyldne proportion, og det er absolut majoriteten – 92% af alle arter i følge Roger V. Jean (1994).
Nutildags er Fibonacci-rækken alment kendt, men man hører stadig meget sludder, netop når det gælder spekulationer om, hvordan den eksempelvis skulle spejle sig i musikken, hvor mange, der har forstået noget elementært om talrækken 1,1,2,3,5,8,13,21,34,..., hævder, at der skulle være noget særligt ved musikkens rene lille sekst, fordi intervallet 5:8 indgår i rækken.
Støvdragere i forskellige planter:
3: Iris, liljer,..
5: Vilde roser, smørblomst, akeleje,..
8: Ridderspore,..
13: Brandbæger, gul okseøje,..
21: Asters, solhat, cikorie,..
34: Vejrbred, rosenkrave,..
55: Strandasters,..
89: Strandasters, asters-familien,..
Når man betragter bladenes placering på en stængel, vil man eksempelvis på en egekvist se, at bladene skyder ud, idet de følger to spiralbaner, hvor der er 5 bladpositioner pr. 2 eller 3 omdrejninger afhængigt af, om man følger den der løber højre eller venstre om. Nedenfor er det stiliseret beskrevet som en cylinderspiral med en indbygget pentagonal (5-) deling:

Andre eksempler:
1-1-2: Lind, elm, græsarter
1-2-3: Birk, hassel, brombær, græsarter
2-3-5: Æble, eg
3-5-8: Poppel, rose, pære, pil
5-8-13: Mandel

Mere om phyllotaxi kan findes på Wikipedia og på denne fine hjemmeside om emnet.

Frede Schandorfs tonalitetsdefinition passer umiddelbart fint med vores iagttagelser af eksempelvis pentaton og heptaton orden, hvor intervalfølgerne med afsæt i tonen c er hhv. lille-lille-stor-lille-stor og stor-stor-lille-stor-stor-stor-lille:

I chronomatikken går man imidlertid et par lag dybere i undersøgelsen af, hvordan lyd og tone bliver til mønster og tonalitet. For oktavens deling i 12 halvtonetrin synes universel, så det er vel oplagt at se på, hvordan strukturen er opstået. Frede Schandorf indførte begrebet 'identitetsinterval' om oktaven, da toner i oktavafstand, frekvens- og bølgelængde-forholdet 1:2, netop er kendetegnede ved at have samme 'karakter' omend på forskellige niveauer/ i forskellige tonelejer. Og når oktaven som den mest universelle ramme skal fyldes ud, kommer, hvad han kalder et 'generator-interval' i funktion: Hvor 1:2 er det første trin i overtonerækken, bliver det næste, 2:3, basis for at fylde rammen ud. Ved at stable seks rene kvinter opad og fem rene kvinter nedad, opnås en inddeling af oktaven i 12 halvtoner.

I chronomatikken udforsker man også andre rammer og andre generatorer, og man lukker ikke øjnene for, at man i praksis ved opbyggelsen af et tonesystem kan gå meget anderledes til værks, men denne bagvedliggende struktur er selve basis for de mangfoldige udtryk af tonesystemer.
Og det, som umiddelbart ser ud som en deling af oktaven i 12 lige store dele, viser sig nu også at følge princippet med to trinstørrelser:


I pythagoræisk stemning, som tonesystemet frembragt på denne måde hedder, har de små halvtoner værdien 90,2 cent og de store værdien 113,7 cent mod den 'moderne', matematisk ligedelte oktavs 12 halvtoner på hver 100 cent. Det kan synes upraktisk at skulle forholde sig til flere værdier for samme grundlæggende interval, men spørgsmålet er, om musikken ikke netop opstår i det polære spil mellem stor og lille, udvidelse og sammentrækning, og om det system, som har domineret de seneste 100 år, den matematisk ligedelte oktav, ikke alene har ofret bla. de rene tertser og sekster, men også elimineret indflydelsen fra de iboende spændinger, som dybest set skaber musikken.
Det er ofte en fordel at anerkende de forhold, som ikke går op, så man ikke som Snehvides stedsøstre forledes til at tro, at man bliver prinsesse ved at hugge hæle og klippe tæer. Matematisk mødes 7 oktaver akkurat ikke med 12 kvinter, da 27, altså 128, kun næsten er det samme som (3/2)12, men måske kan den overskydende 'rest', det såkaldte pythagoræiske komma, blive en ny byggesten, når man opdager, den ikke bare sådan kan vrages. Der slås ikke til lyd for det pythagoræiske tonesystem i praksis, da det ikke er egnet til flerstemmig musik, men det er vigtigt at få en forståelse af de mønster-dannende funktioner i musikkens kerne.

Måske er vi ved at være klar til at anskue rosen som tonalitet:


De 17 blade svarer til de 17 opadgående trin, 0- ①-②-③-... Det inderste kronblads symmetriakse falder sammen med 0-aksen, næste blads symmetriakse falder sammen med ①-aksen osv. Kronbladene for de 17 trin indad, ❶-❷-❸-... er ikke illustrerede, men akserne er med, da rosen, hverken betragtet som phyllotaxis eller musikalsk, er færdig efter de 17 trin – vi skal op på Fibonacci-tallet 34 for at have en afsluttet periode.
Det fremgår tydeligt, at afstanden mellem akserne ikke er, som når vi deler musikkens oktav ind i 12 halvtoner, hvor generatoren, den rene kvint, har vinkelgraden 210,6. Mellem hvert blad er der her en drejning på 137,5º svarende til et musikalsk interval på 458,333 cent, et 'rosen-generatorinterval' som ligger et sted mellem en stor terts og en ren kvart. Igen ser akserne ud til at være pænt og ligeligt fordelt rundt i kredsen, men ved nærmere eftersyn, har vi 'tonalitetsstrukturen' med vekslende 'små' og 'store' intervaltrin mellem naboakser.
Princippet bag rosentonalitet og anden 'gylden phyllotaxi-tonalitet' kan anskueliggøres med følgende illustration af trin 3-5-8:


De følgende stadier vil naturligvis være 13, 21 og endelig rosentonalitetens 34 akser. Som det vil fremgå, har de alle netop to forskellige 'intervalstørrelser': 'lille' og 'stor'.
De kan betragtes enten som cylinderspiraler – blades fordeling på en stængel - eller som en flad struktur som eksempelvis solsikkens kerner i blomsterstanden.


Frede Schandorf fortolkning af tonalitet har samme organiske dynamik som planteriget. Hans anvendelse af begrebet ekscitation dækker over, hvordan oktaven periodisk kan deles, og at det naturligt foregår i spring: 3-5-7-12-17-29-41-53-... hvor vi i vores kultur endnu kun har afdækket og taget de første fire led i anvendelse. For nok er der noget universelt i at dele oktaven i 12, men som det er fremgået, er der tale om en proces, som ikke er statisk. Matematisk kan oktaven 1:2 aldrig mødes med generatoren 2:3, så systemet inviterer til at sprænge dets rammer... og der findes altså naturlige trin i den proces. Det illustreres nedenfor på klaviatur med tonen d som grundtone. Den vælges i chronomatikken som udgangspunkt, da man så får en symmetrisk struktur, som det vil fremgå direkte:

Og processens videre forløb gives der en anelse af med Frede Schandorfs Helios-diagram, hvor vi foreløbigt fører processen videre til 53:
Det kan synes radikalt og upraktisk at skulle dele en oktav i 53 mikrointervaller, men dels kan strukturen forklare og belyse de kulturer, hvor mikrointervaller faktisk har fundet anvendelse, bla. arabisk og indisk musiktradition, dels er der nye muligheder med it, hvor nye kombinationer af det organiske og det algoritmiske kan opstå – der eksperimenteres da også med forskellige instrumenter baseret på 53'eren.

… og så kan man jo i øvrigt ikke blot se planternes strukturer som tonalitet – det gælder nemlig også omvendt: 
En rose er en rose og et tonesystem ligeså!
Bonus: Anskuelighedstavler om phyllotaxis #1 #2

tirsdag den 19. oktober 2010

Så skal der danses i krematoriet - iBYEN.dk

Så skal der danses i krematoriet - iBYEN.dk


Læs artiklen på ovenstående link.
Kommentar:
Kuppelakustik vækker noget særligt i enhver sanger, og måske især overtonesangere. Tidligere på året fik jeg mulighed for at optage i Grundtvigskirken, som har en aldeles prægtig akustik. På trods af et sådant privilegium, blev mit blik på hjemturen, som ofte før, fanget af den spændende krematoriebygning overfor. Jeg var ikke klar over, at den stod ubrugt hen, for så havde jeg nok lagt billet ind der også. Det er pragtfuldt, at de finder ud af at omdanne stedet til kreativ udfoldelse, men mon ikke det også kunne være blevet et forrygende klangtempel!?

mandag den 18. oktober 2010

Videnskab.dk - Musik er en kemisk ballet i hjernen

Videnskab.dk - Musik er en kemisk ballet i hjernen

Videnskab.dk - Musik er nøglen til vores bevidsthed

Videnskab.dk - Musik er nøglen til vores bevidsthed
Nyt ph.d.-projekt på Afdeling for Musikvidenskab, Københavns Universitet, skal afsløre, om musik er et biprodukt af det at kunne tale – eller om det er et fundamentalt sprog, som vi får ind med modermælken.

Videnskab.dk - Musikere fokuserer bedre

Videnskab.dk - Musikere fokuserer bedre
Dansk hjerneforsker afslører, at musikere har en større evne til at fokusere under opgaveløsning end ikke-musikere. Det viser nye resultater fra et videnskabeligt forsøg, som er gennemført på Center for Funktionel Integrativ Neurovidenskab ved Aarhus Universitet.

søndag den 17. oktober 2010

Øvelse: resonans i kroppen

At synge handler ikke bare om at 'ramme toner', men om at gøre kroppen til et levende instrument. Jeg har mødt professionelle sangere - såvel rytmisk som klassisk skolede - som slet ikke havde nogen bevidst oplevelse af hvordan resonansen i kroppen ændres med både klang (vokalkvalitet) og tonehøjde, og det har været lidt af en revolution for dem at opleve, hvordan man helt simpelt kan lede resonansen forskellige steder hen i kroppen.
Min scenemakker gennem flere år har studeret de raffinerede metoder fra den indiske klassiske tradition, og kan flytte resonansen i en udstrækning som de fleste vil ryste på hovedet af i vantro. Nedenstående øvelse er helt enkel: Find et behageligt toneleje og sæt en nynnelyd an. Derpå flyttes hænder rundt på forskellige kropsdele, mens man - uden at ændre på tonehøjde eller -styrke - forsøger at indstille sin klang, så resonansen går samme vej:
Mund- nakke/ hals- næse/kindben/pande- kraveben- isse- bryst
Resonansen flyttes således op og ned som det ses anskueliggjort til venstre med den af mig indføjede spiral på Albrecht Dürers (1471-1528) proportionsstudie. Hvad Dürer selv har indføjet er interessant nok længst til højre overtonerækkens proportioner: 1/1- 1/2- 1/3- 1/4-...

Fra rytme til tone

Hvad mon der sker i den mystiske zone
hvor det, som var rytme, pludselig bli'r tone?

Zonen, der her er på tale, findes i oktaven mellem 16 og 32 Hz, hhv. fire og fem oktaver over tidsenheden 1 Hz (en svingning pr. sekund).
Den nedre grænse for opfattelse af toner angives ofte som 20 Hz, undertiden 16 Hz. Men verdensrekorden i flamenco-hæltramp er på 24 Hz, hvor vi ikke længere oplever de enkelte impulser som adskilte - snarere en dyb tone, selvom den strengt taget er komponeret af separate lyde med egen frekvens.
Jeg har lavet en video og en illustration til anskueliggørelse. I videoen hører vi op til og med 16 Hz savtakskurver, som vi ville have oplevet som toner i de højere oktaver, men har dog valgt her at anvende syntetiske klavertoner.
I videoen bevæger vi os ved stigende frekvens ovenfra og ned, mens vi med konkylie-illustrationen tager samme tur nedefra og op - i begge tilfælde er den vigtige analogi: en vinding af spiralen svarer til en oktav - tilbagevenden til samme kvalitet på et nyt niveau:


 


Tre tonesystemer i farver: Ligesvævende, pythagoræisk og 'ren' stemning.


Hvorfor ikke lave en konvention om, at en trigon (ligesidet trekant) har vinklerne 58, 58 og 64 grader? - For vi har med ligevævende temperatur gjort noget lignende i musikken, hvor man nu sjældent møder en ren terts eller sekst. På billedet man ser hvordan. Den ligedelte oktavs akser svarer til urets 12 timer og  cent-tallene 100, 200, 300,... for hhv. lille sekund, stor sekund, lille terts,... Det ser meget harmonisk ud på papiret, men ak for øret!


Cyanblå: Ligesvævende temperatur: Tæer er klippet, hæle er hugget, men vældig praktisk i mange sammenhænge - desværre nu nærmest enerådende efter at have domineret vestlig musikkultur i godt 100 år. Man hører ofte fejlagtigt at det var denne stemning som slog igennem i  barokken med Bachs 'Wohltemperierte Klavier', men den blev først teknisk mulig på tangentinstrumenter midt i det 19. århundrede. 

Alle halvtonetrin er lige store. Da oktaven er proportionen 1:2, vil hver halvtoneskridt svaret til at multiplicere frekvenstallet med værdien 12√2 (~ 1,05946). 


Magentarød: Pythagoræisk. Generereret ved stabling af rene kvinter, proportionen 3:2 - Seks opad og fem nedad fra udgangspunktet. Dette system er den universelle grund for opdelingen af oktaven i 12 halvtoner. Problemet er, at det matematisk ikke går op, da 12 rene kvinter, (3/2)12 (=129,746), kun næsten svarer til 7 oktaver 27 (=128). Afvigelsen er det såkaldte pythagoræiske komma.


Gul: 'Ren stemning'. Bygger på elementerne fra overtonerækken. I sidste ende er intervallerne her referencen for musikalsk renhed, men sat sammen i et system bliver det mindre egnet, især til polyfoni, da der indgår så mange forskellige intervalstørrelser, som når de terts-stables ikke altid bliver konsonerende.

Værd at betragte: Elementerne 2, 3 og 5 oversættes direkte til musikkens oktav, kvint og storterts (NB! i nævnte rækkefølge!)

tirsdag den 12. oktober 2010

Stemmens mangfoldige udtryk

Til arrangementet 'Verdens Børnestemmer' i Verdenskulturcenteret lavede jeg en brainsstorm på stemmens mange udtryk. Det kom der bla. følgende tre plancher ud af. Værsågod at afprøve!

Nerver kommunikerer med lydbølger

Nerver kommunikerer med lydbølger
Med en ny teori for nervebaner, der også forklarer, hvordan bedøvelsesmidler slukker for nervesignalerne, vil to fysikere på Niels Bohr Instituttet skrive lærebøgerne i medicin om

Af Jens Ramskov ram@ing.dk, fredag 22. jun 2007 kl. 04:50

Nervesignaler overføres i form af lydbølger og ikke som en svag elektrisk strøm.

Artikel fra Ingeniøren: Musikkens besynderlige indflydelse


Musikkens besynderlige indflydelse

Af Rolf Ask Clausen,  mandag 11. okt 2010 kl. 19:00

LÆS HELE ARTIKLEN PÅ DETTE LINK!
Få kan være i tvivl om, at musik er et kraftigt kommunikationsmiddel. Musik påvirker og påkalder sig følelser og billeder, skaber eller ændrer stemninger osv. osv. Bevidst eller ubevidst styrer musik eller bruges til at styre jf. f.eks. marchmusik og muzak.

Hvad der er mere gådefuldt er, præcist hvad det er for et sprog, der er musikkens, hvad ”ordene” er og hvordan deres betydning fortolkes af os?

torsdag den 7. oktober 2010

Numerologi?

Klik på billedet for at komme til præsentationen!

Det bølgende menneske



Her er Tizians Venus fra Urbino (spejlvendt og med baggrunden retoucheret!) som repræsentant for det bølgende menneske. Betegnelsen er måske ikke helt på kornet - vi skal kredse os ind på det vibrererende/ periodiske/ rytmiske/ tonende/ frekvensmæssige i mennesket. Jeg forestiller mig, at vi kan hjælpes med at gøre denne anskuelighedstavle mere komplet: Hvilke rytmer og frekvenser mangler i denne fremstilling af mennesket som 'modtager' og frembringer/ 'sender' af bølger? Dit indlæg er meget velkomment!
Det er nok nødvendigt at ridse et par forhold op, da analogierne kan gå over gevind:
Der er i de spirituelle subkulturer alt for udbredt med en søvngængeragtig sætten lighedstegn mellem farver og toner (... og chakraer, planeter, osv. osv) til et net af korrespondancer.
Det er nødvendigt at reflektere over, dels hvor langt de to verdener befinder sig fra hinanden – 42 oktaver er en kolossal afstand – dels at det handler om to forskellige bølgetyper og endelig betyder det faktum, at vores sanseapparat er åbent for meget forskellige størrelser udsnit af de to respektive spektre (én hhv. 10 oktaver),  at vi strukturerer vores oplevelse af dem meget forskelligt.
Det er en udbredt operation i disse kredse at starte med en tonefrekvens og derpå oktavere (halvere/ fordoble) indtil man ender i farvernes frekvensområde. Så har man glemt at tage højde for, at oktaven kun i centrum af vores høre-spektrum er forholdet 1:2. I randområderne hører vi dem hhv. 'for små' og 'for store', så der skal med andre ord tænkes perspektiv med i billedet, og det sanseapparat, som skal forholde sig til bølgerne, er et ikke uvæsentligt element i regnestykket.
Desuden vil en tone som oktaveres op i farvernes frekvensbånd netop kun ende med samme frekvens - ikke samme bølgelængde - som farven, og så er det altså så som så med korrespondancen, da såvel tone som farve må forstås som en helhed af frekvens og bølgelængde.
Nå, jeg synes jo faktisk, det er et vigtigt perspektiv med det menneskelige tids- og rumlige sanseapparat som har basis i den bølgende virkelighed, så jeg sendte denne forespørgsel til portalen videnskab.dk's redaktion:
Hej Videnskabsredaktion!
Jeg er på jagt efter 'mellemkosmiske' tidskonstanter, da det undrer mig, at vi i den ene ende har de 'makrokosmisk' betingede med et døgn som den korteste nogenlunde nagelfast tidsreference og i den anden ende, når videnskaben har brug for nøjagtighed må gå til 'mikrokosmos', det atomare plan - cæsiums niveauovergange etc. 
Findes der ikke et eller andet sted i dette store spænd nogle rimeligt stabile periodiske systemer, som man kan referere til?
Er det ikke lidt ironisk, at jeg, når jeg skal bage et brød - en ret dagligdags forteelse - ved mit valg af måleenheder hele tiden skal forholde mig til noget, der ikke er mindre end jordens størrelse - som både længde- og vægtmål jo oprindeligt blev defineret ud fra (m = 1/40.000000 jordomkreds hhv. g = vægten af en kubikcentimeter vand).
Så andre naturlige reference-enheder vil også have min interesse, men lige pt. er jeg mest optaget af spørgsmålet om tiden - jeg er musiker og finder det ironisk, at jeg, hver gang jeg spiller en tone, i kraft af dens frekvens (Hz, svingninger pr. sek.) må forholde mig til en underdeling af et døgn!
- Kunne I foreslå noget mere 'jordnært'?
Med venlig hilsen og på forhånd tak, Skye Løfvander

onsdag den 6. oktober 2010

Når rimet synger solo

Når rimet synger solo

Rapperen Marc Johnson (1979-)
Jeg gør min entré mens jeg halter på mit højre ben
Jeg leder efter min øjesten
Med disse ord gjorde rapperen Marc Johnson i 2006 sin entré på den danske radioscene. Teksten var sprælsk, og rimet højre ben : øjesten sad lige i øret – selvom lyriknørderne nok syntes det haltede på papiret …

SE HELE ARTIKLEN HER!

Solresol og Athanasius Kircher

Solresols syv stavelser som farver, toner og tal
Solresols syv stavelser som farver, toner, tal og stenografi
Kunstsproget solresol – hvis opfinder Jean-François Sudre (1787-1864) blev nomineret til ig-nobels lingvistiske fredspris af Peter Bakker her på Sprogmuseet for et par uger siden – er en fantastisk konstruktion.
Samtlige ord er bygget op af kun syv stavelser (do, re, mi, fa, sol, la, si (eller ti)), og sproget kan derfor fx nynnes, spilles på violin som Sudre gjorde, gengives som tal eller vises som farver, foruden naturligvis skrives og udtales som almindelige gammeldags sprog.

Acoustic attractions - for tourists with ears

Find the map here!
Sound and Resonance at Power Places Map

tirsdag den 5. oktober 2010

Polyrytmik

Jeg har i løbet af sommeren udviklet en pædagogisk metode og grafisk mønster til indlæring af polyrytmer.
Se øvelsesvideoerne på Det Springende Punkt

1001 Stemme

Følg stemmens udvikling gennem et menneskeliv hhv. vores fælles udviklingshistorie:

Sibiriske sangerinder - fra Yakutsk

Endnu en video fra Malin

Thomas Biehls selvbyggede somachord

... et strengeinstrument med spændende terapeutiske, pædagogiske og musikalske muligheder.
Thomas har snedkereret med omhu og snilde af eg, fyr, birk, ibenholt, elm, mahogni og ipe, og har tyet til mange originale og funktionelle løsninger i designet af et instrument som er let at transportere og en æstetisk nydelse. Han overvejer at sætte en produktion i gang.

Se en primitiv video fra vores improviserede indvielse af instrumentet på dette link!

GONGs nyhedsbrev/ oktober

Hver måned udsender Lydforeningen GONG nyheder om kommende begivenheder og muligheder.
Find GONGnyt/ oktober her!

Discussion about possible correlation between sound and colour

From Overtone Music Network, www.overtone.cc
http://www.overtone.cc/forum/topics/sound-and-color

Russisk joik og sætersang

Russisk joik og 'sætersang Video fra YouTube
... med tak til Malin, som fra sin side 'Röstkarrusel' på Facebook sprøjter med inspirerende links og henvisninger.

Artes Liberales and the Pythagorean 6:8:9:12 tablet

Klik på titelbillede for at komme til præsentationen:

Nøgler til overtonernes univers

- 16 essentielle dia af Skye Løfvander.
Klik på titelbillede for at komme til præsentationen:




Skrig som våben i tennis

http://www.videnskab.dk/content/dk/kultur/skrig_wozniacki

Leg styrker indlæringen


http://www.videnskab.dk/composite-5280.htm

Børn bliver bedre til at skrive, hvis undervisningen udnytter de kreative erfaringer, børn får ved at lege, viser ny forskning.

Sangsammensurium - en hyldest til det syngende menneske. Blågårds Kirke 9. oktober



Sangsammensurium
- en hyldest til det syngende menneske
Blågårdskirken lørdag d. 9. oktober kl. 19.00
Entré 60,- ved døren.
Arrangør: Lydforeningen GONG. Info 20970701

Pressefotos i 300DPI:

En vifte af meget forskellige sangstemmer folder sig ud i Blågårdskirken lørdag d. 9 oktober:
Sangen har en uendelighed af facetter kloden rundt og i hver enkelt kunstners udtryk.
Denne aften byder på eksempler på mange af dem, heriblandt et par ægte specialiteter.
Det er stærke navne, stærke stemmer, som åbner op for krop, sjæl, følelser, fantasi, billeder - tid og tud, rim og rum. Lyt til længselsfulde kurdiske folkesange, til sæterpigernes lokkeråb, til balkansangens sære klang, avantgarde, improvisation, samisk joik, klassisk, kurdiske folkesange,...

Mizgins sang har rødder i hendes kurdiske hjemegn, hvis smukke landskaber og musikalske traditioner har præget hende. Hun kom til Danmark da hun var i tyverne og har siden markeret sig flot - har fået prisen som årets flygtningekunstner og mange andre priser bla. fra Statens Kunstråd.

Hanne Siboni er en ekspressiv tusindkunstner, en figurskaber og tryllebinderske, som, med stemmen som værktøj, åbner sære universer, forfører os til en snurrig, farverig og skæv virkelighed befolket med eventyragtige skikkelser. Hun spænder vidt i enhver forstand – og ganske særligt med sin stemme.

Helle Thun er stemmen i sin renheds glans og i sin fulde kraft. Hun har studeret og forfinet svensk folketradition – såvel det enkle og lyriske og den del som er båret af urkraft. Hun er specialist i kulning – kolokkeråb – og andre former for svensk sætersang, som bliver basis for improvisationer og variationer. Hun optræder også professionelt med klassisk sang og i duo med verdensklassebassisten Mads Vinding.

Verdens Børnestemmer i Verdenskulturcenteret

Verdens Børnestemmer på lørdag i Verdenskulturcentret, Nørre Allé 7, Nørrebro

VerdensKulturCentret giver børn deres egen særlige dag – en dag, hvor deres stemmer er i centrum.